|
|
Post by ghoul on Apr 21, 2009 15:05:07 GMT -5
Natten havde opslugt lyset, og slt var mørkt, ja, selv nogle af de lys som skulle lyse mørket op var slukket, og månen var gemt bag de sorte regnskyer. Regnen sivede ned, og i det fjerne kunne der ses lyn og høres torden. Khaine havde netop forladt Landsbyen og var på vej op imod slottet. Han gik med faste bevægelser og havde et glimt af beslutsomhed i øjnene. hænderne var omme bag ryggen, og vinger foldet. han gik lidt hurtigere end han plejede, men det var dog ikke hurtigt. Han var vred, hvilket ikke kunne ses da hans ansigt som altid var koldt. Vreden plejede aldrig at skygge hans sind, men dette var noget usædvanligt. Han havde blod på hænderne, og hans sorte klæde om livet bar præg af blodpletter... samt nogle få pletter på hans mave og bryst. Han var blevet angrebet af nogle lykkeriddere der højst sansynligt ville indfange ham og sælge ham til slavehandel eller noget.
|
|
|
|
Post by ayla on Apr 21, 2009 15:18:45 GMT -5
ayla kom stille danse, hun kom oppe fra slottet der var ikke noget at lave så hun ville se der var skete noget spændene i landsbyen, hun var gemmen blødt men det tog hun sig ikke af, hun elsket at være ude lige meget hvordan vejrt var.
ayla kigget op og se et flot lyn som delte sig og pejet med slottet, hun stod lidt og lyttedet til bulderen som kom længer uden, hun smilt og viste at troden ikke var så lagt væk, hun opdater at hun stod i en vandpyt og grint let af sig selv mens hun gik vider.
|
|
|
|
Post by ghoul on Apr 21, 2009 15:26:46 GMT -5
Khaine tog sig ikke af lynene, og kunne ikke føle kulden som regnen ellers ville frembringe. Blodet på hans krop begyndte lidt efter lidt af løbe i baner ned af hans krop og hans klæde. Hans isblå øjne kiggede beslutsomt frem af vejen. Han fik øje på en dansende kvinde i regnvejret. han gik ud fra at det sikkert var en af fyrsternes danserinder der var ude og nyde regnvejret eller blot slippe for slottets kolde mure. Khaine var dog langt væk fra hende og tænkte ikke på hende nu. Han blev ved med at se små glimt af kampen imod disse jægere, og så blodsprøjet. Han havde set fået et ar. Et langt snit ned tværs over brystet og ned på maven. Han tog sig ikke af det, og det var end ikke sikkert at han havde opdaget det endnu. Blodet blev ved med at komme ud af de dybe og åbne snit, på trods af at regnen sivede ned. Vingerne var våde, og det læderagtige skin som vingerne bestod af, havde absolut ikke godt af regnet som gjorde det gennemblødt, og vingerne så derfor "slaskede" og slappe ud.
|
|
|
|
Post by ayla on Apr 21, 2009 15:36:02 GMT -5
ayla stoppet op igen og lugtet ud i luften, hun kunne lugtet en sød og lækker duft, hun så sig omkring men kunne ikke rigtig se nogen omkring sig, ayla stoppet med at trække vejret, det betød heller ikke det store for hende, hun trak nok mest vejret for at følges sig menneske, hun havde både lugte menneske blod men osse en andens hun ikke kendt endnu, ayla viste at hun sikker ville kunne se en person længer fremme hvis hun bare gik frem ad, hun begyndt rolige at gå frem ad og holdt hele tiden øjne med hvad hun ville se længer foran sig.
Regen havde gjort ayla tøj næsten gemmen sigtig, hun havde ikke lagt mærke til det.
|
|
|
|
Post by ghoul on Apr 21, 2009 15:45:59 GMT -5
Khaine stoppede pludselig op, og så sig tilbage. Han syntes han hørte noget, en lyd anderledes end regnens trommen mod hans hoved. Han spejdede ned af stien bag ham, imod landsbyen, men så intet. Han blev mistroisk, og begyndte næsten at tro resten stadig var efter ham. I hans hånd holdte han noget. Det var et stykke kød af en art. Et organ som han i sit raseri brutalt havde revet ud af én af jægerne under angrebet. Hans krop var dog stiv af vrede og træthed. Disse jægere havde jaget ham ligesiden han forlod sit hjem for mange hundrede år siden, og han viste at han aldrig ville blive fri for dem. Han vendte sig om igen, og begyndte at gå op imod Slottet. Slottet var dog langt væk, og end ikke til at se. han opdagede hvad han havde i hånden, og hævede sit øjenbryn. Han valgte ikke at smide det, så var der jo noget at give til kongen, det plejede at more ham sådan noget. Han opdagede at Pigen nu var tættere på, og han satte tempoet ned. Han begyndte at slappe af, og tabet af en masse blod havde gjort ham sløv. Men ikke så sløv at han var søvnig.
|
|
|
|
Post by ayla on Apr 21, 2009 15:58:55 GMT -5
ayla gik frem ad, hun var blev nysgari... efter ar se hvem der var længer fremme, et lyn slog ned og lyset op i et sekundt og nu kunne ayla se en stikkels af en mand, hun viste helt bestem det var mand, det linget han havde noget på rygge men hun kunne ikke helt se hvad det var, hun spejdet frem og råbet med en rolige stemme hvem der ? .
hendes nysgarietet havde gjort at hun små løb, da hun selv opdater hun var tætter på sænket hun farten igen hun ville ikke virker alt for indtrændene på den imøde kommene, hende skridt var nu nede i normal menneske tempo.
|
|
|
|
Post by ghoul on Apr 21, 2009 16:06:53 GMT -5
Khaine kunne fæstnede sit blik på kvinden længere fremme. hun virkede ilter og tændt på et eller andet. han gik selvfølgelig ud fra at det var hans tilstædeværelse. han gik blot videre og pludselig kunne han høre en kvindes stemme råbe. Igen gik han ud fra det var hende, men svarede ikke. Han havde ikke tænkt sig at råbe frem og tilbage nu hvor de trods alt snart ville trøde ind i hinanden. Han stoppede op og så ned af sig selv da han nu selv havde lagt mærke til at han var blevet sløj. Han lagde nu mærke til det lange sår tværs over hans kopus. han kørte en finder og kunne tydeligt mærke smerten. dette gjorde han altid, for hvis han ikke kunne mærke smerten så var der sikkert noget galt. han tog en dyb indånding og tog sig til hovedet. hans syn var ikke så godt længere, og var nu "reduseret" til at være af samme niveau som et menneskes. han spredte sine våde vinger ud og rystede dem en smule inden de kom på plads bag ryggen igen. i dette øjeblik var det som om han næsten havde glemt kvinden der nærmede sig. Han var drivvåd, og hans lange hår klæbede sig fast til hans ansigt og hans krop. samt hans sorte klæde klæbede sig til hans krop.
|
|
|
|
Post by ayla on Apr 21, 2009 16:15:43 GMT -5
der kom et lyn til og ayla så hans store sorte vinger, hun løbe hurtig dog ikke fuld kaft for at ville hun bare løbe fordi ham, men hun løbt lidt hurtig end et mennesker, ayla opdater hun var nær ved at støde ind i ham, hun stoppet op men var så uheldig at hun gled i mudderet og langt ned på sin bag del, hun gled et stykke og sad nu foran den fremmede mand, ayla sys ikke lige det var den bedste måde af et første hånds indtryk at være, hun så op på den store mand, og så hans sår hen over han brystkassen, det så dybt og blodt ud, hun viste ayla hvor den fremme lort kom fra, han var en død engel, en hun endnu ikke havde mødt, hun smilet skævt og prøvet at komme op men gled igen i mudderet nu havde hun det over det hele næsten, hun bandet over sig selv med en mumlen.
|
|
|
|
Post by ghoul on Apr 21, 2009 16:23:03 GMT -5
Khaine stod bare og sundede sig da Pigen pludselig gled ind foran ham. han kiggede ned på hende med et hævet øjenbryn og vidste ærlig talt ikke hvad han skulle sige i første omgang. Han strammede sine muskler for at holde blodomløbet igang og for at holde sig aktiv. han kiggede stadig ned på hende med sit kolde ansigtsudtryk og isblå øjne. "Jamen goddag Frøken" sagde han roligt og prøvede på at være høflig selv om han var vred og træt og sådan set hele moleviten. han stillede sig oprejst og rakte en hånd ned imod hende for at få hende op ad stå. Hånden var højst sansynlig stadig lidt blodig, men ikke ret meget da regnen stadig trommede imod jorden. Da han havde hjulpet hende op, tog han lige et øjeblik hvor han kiggede direkte op imod himlen, og lod vandet tromme imod hans ansigt og ned af hans krop. han kiggede derefter på hende. dog uden at sige noget, siden han ikke rigtig vidste hvad han skulle sige. Det var som om han ikke orkede at gå videre.
|
|
|
|
Post by ayla on Apr 22, 2009 4:36:29 GMT -5
ayla kigget på ham og smilet lidt flovt, hun sagde ikke noget men tog i mod hans halv blodig hånd, da hun kom benne igen så taknemlig på ham tak herrer sagde hun roligt til ham, hun så på hendes hånd der var kommet lidt blod på, hun rakte den frem som regnen kunne fjerne, ayla sys ellers det ville være så fristen at smage på det, men hun holdt sig i skindet og så blod forsvinde på hende hånd, hun så ned af sig selv og så mudderet løbe stille ned af hende krop, hun kigget igen på manden og slå på hans sår på hans korpus, hun lage hovedet på skrå og stirret på på det. ayla opdater hun tog og stirret på det og rystede let på hovedet, hun kigget igen på hans ansigt.
|
|
|
|
Post by ghoul on Apr 22, 2009 8:36:16 GMT -5
Khaine nød blot regnen imod hans krop og kiggede derefter på hende som hun havde vasket blodet af hånden. han lagde mærke til at hun stirrede lidt på hans sår og blodet på hans krop. Han lagde sit hoved på skrå, og fik øjenkontakt med hende som hun kiggede op. Der var noget over hende. Han havde før set hende inde på slottet som underholdning. han så sig tilbage og ud til siderne af stien, da han igen mente at han hørte noget. Dette var det eneste øjeblik hvor han var fokuseret. Den isblå farve i hans øjne var ikke så kraftig som den havde været, og dette var som regel et tegn på udmattelse. "De... er vampyr ikke?" sagde han efter noget stilhed, siden han næsten lagde mærke til at hun stirrede på blodet, og lagde mærke til nogle fysiske træk som han ellers kun havde set ved vampyrer. Han kunne udemærket forstå hvorfor hun måtte føle sig tiltrukket. Selvom han havde haft såret i en del tid, så kune blodet jo ikke størkne pga regnen, så der kom stadig blod ud fra såret.
|
|
|
|
Post by ayla on Apr 22, 2009 9:38:58 GMT -5
ayla så på hans ansigt, hun tog sig ikke af hans sår som ikke kunne stårkene på grund af regne, ayla kigget osse rundt da han gjorde det, hun kunne ikke hører nogen og hende hørelse var ellers end af de bedste. hun kigget ham igen i øjne jeg er halvblods vampyr sagde hun roligt, hun kigget på hans mørke vinger og så tilbage til hans ansigt.
du er jo såret sagde hun lidt spørgene til ham og kigget på sårene og tilbage til hans ansigt.
|
|
|
|
Post by ghoul on Apr 22, 2009 10:08:49 GMT -5
Khaine stod blot og "gik i staver" hele tiden pga hans mangel på blod. han betragtede hende dog stadig. Han blev ved med at tvinge sig selv til at holde sig vågen og stående ved at stramme musklerne nu hvor han stod stille. Han så sig ogen omkring og kunne nu fornemme noget. Først troede han det var de verse rovdyr som var blevet tiltrukket af ham pga blodet. Men, han vidste det var noget andet. han vidste at det var de sidste jægere der stadig var efter ham. de havde nu også indhentet ham i et belejligt tidspunkt, nu hvor han var et godt stykke fra slottet, og et godt stykke fra landsbyen. "det er intet" sagde han og ville selvfølgelig ikke indrømme at han var så sløv som han var begyndt at blive. han blev ved med at kigge sig over skuldren som en konstant paranoia. "De er her" sagde han for sig selv, og nok også for at gøre kvinden opmærksom på problemet, for hvis hun var i nærheden af ham, og andet end et menneske ville de prøve at indfange vedkomne.
|
|
|
|
Post by ayla on Apr 22, 2009 10:33:02 GMT -5
ayla kigget uforstånen på ham, men pludeslig høret hun stemmer og fodtrin kommer imod dem, hun forståd nu hvad han havde sagt.
hvad sker der ? sagde hun spørgene og høret nogen kommer tætter på dem, hun så på ham, hun viste ikke om de kun var efter ham eller om de osse ville bruge at tage hende men hun viste, at det ville de for svært ved, ayla træk vejrt dybt og fik lugten af hans men osse nogen andres. hun så spørgene på ham, han så svags hun viste ikke hvad der skulle ske nu
|
|
|
|
Post by ghoul on Apr 23, 2009 9:12:05 GMT -5
Han spredte sine vinger ud, og rystede dem for at komme af med vandet. Isamme øjeblik som der en pil flyvende imellem Ayla og Khaine. 2 jægere sprang ud på stien... den ene sigtede med en bye imod Khaine, og den anden med et underlidt våben. Khaine satte af fra jorden, og da hans vinger stadig var stærke, var dette intet problem. Han fløj forbi dem og afledte derved deres opmærksomhed. Han havde ikke tid til at tænke på Ayla, men dette kunne han dog gøre. Regnen slørede for jægernes sigte, og da en af dem affyrede buen kom Khaine igen. Hans ben var hævet, og han tog fat i jægeren med det besynderlige våben. Kløerne flænsede i jægerens skuldre, og Khaine smed ham efter at være kommet langt op i luften. Jægeren landede et sted i en mindre skov tæt på stien. Den anden jæger's opmærksomhed blev rettet imod Ayla, men da Khaine landede foran ham, begyndte han panisk at løbe. Khaine lod ham løbe og indså at han ikke havde flere kræfter, men håbede at de så havde opgivet at fange ham. Khaine vendte sig om imod Ayla, men kolapsede med det samme, og var derved nede og ligge i udkanten af stien.
|
|
