|
|
Post by IeNefete Thirsk on Apr 21, 2009 11:58:57 GMT -5
IeNefete havde igen igen stukket af, hun var dog ikke rendt så langt væk denne gang.. Hun tænkte at hvis hun nu blev i nærheden, så kunne det være de alle ledte langt væk - og så når de opgav, kunne hun snige sig ud af skov/mose området...? IeNefete var kravlet op i et træ, noget nympher var særdeles gode til!. Hun klamrede sig til stammen og var bumstille, hun forsøgte at lytte efter om der kom nogen, hun håbede ikke det var kulten der havde fået færten af hende.
|
|
|
|
Post by Mirza on Apr 21, 2009 12:07:51 GMT -5
En skygge havde roligt fulgt med hende, selvom dette ikke var området Mirza kom generelt. Her var en smule koldt og mere fugtigtigt end man skulle regne med, han var lige nu i hans skygge tilstand som havde det genkendelige omridse. Det var som sådan ikke noget udseende, han havde en bred krop og nogle røde dræbende øjne. En halskæde han om halsen, hvilket var knogler fra nogle af de bedste modstandere han havd haft, de var hver især skåre ud som kløer. Langsomt formede skyggen sig til en form, nede fra og op. Langsomt blev nogle mørkebrune sko skabt, hvorefter nogle sorte bukser dannede sig langsomt. Langsomt blev der dannet en hvid posede skjorte og hans utrolig smukke og charmerende ansigt kom til syne, hans øjne blev langsomt blå.
Han så sig roligt omkring, hvorefter han strakte sine arme, som sagde knæk. Han så roligt rundt i mosen og på de gamle træer.
|
|
|
|
Post by IeNefete Thirsk on Apr 21, 2009 12:11:51 GMT -5
IeNefete havde oppe fra træet set nøje med mens den fremmede forvandlede sig fra sin skygge form til menneske skikkelse. Hun havde aldrig set sådan noget før, så øjnene var lige ved at trille ud. Hun blinkede et par ekstra gange og forstod ikke hvordan det kunne lade sig gøre, det han lige havde gjort? IeNefete bøjede sig længere frem ad, lydløst - for bedre at kunne se den fremmede nede på jorden. Ved et uheld knækkede den tynde gren som IeNefete sad på. Det gav et sug i maven på hende og med et skrig styrtede hun ned.. Hun røg dig heldigt ned i den store sø, som snoede sig gennem hele skoven og mosen. Hun var vandnymphe, så befandt sig ganske godt ivand, og kunne fint svømme.
|
|
|
|
Post by Mirza on Apr 21, 2009 12:16:48 GMT -5
Blikket var i starten forvirret, da han mente han kunne finde nogen men da knækken lød vendte han sig med det samme i retningen af den smukke pige som faldt ned i søen. Mirza stod fuldkommen stille og så ned, da hun ikke kom op måtte hun have en idé om hvad hun lavede eller så druknede hun.
"Der kan man bare se.." sagde han og så efter IeNefete. Mirza var lige nu ubevæbnet da han ikke havde overvejet problemer lige nu.
"Det er ikke hver dag man ser dig IeNefete.." sagde han og hentød til en danseoptræden hun havde gjort før.
|
|
|
|
Post by IeNefete Thirsk on Apr 21, 2009 12:19:56 GMT -5
Lidt efter kom hun op til overfladen, som nymhe kunne hun sjovt nok også trække vejret under vand. Hun så roligt op på den fremmede, han kendte hendes navn? Hun så spørgende ud og svømmede langsomt og lidt forsigtigt ind mod breden.. "Hvem.. er du?" spurgte hun så sukkersødt om og fjernede noget af det lyse våde hår som sad ind foran hendes øjne. Hun holdte dog blikket rakt mod den fremmede.
|
|
|
|
Post by Mirza on Apr 21, 2009 12:27:48 GMT -5
"Mirza.." sagde han, imens han betragtede hende. Hun svarede allerede sødt til ham, hun kendte ham tydeligvis ikke.
"Det er tydeligvis ikke et sted for dig Nefete.." sagde han og klørede sig i håret. Han lod roligt sin finger fjerne et hår fra øjne, hvorefter han roligt så på hende.
"Hvad laver du herude?" spurgte han med en rolig og venlig, men med en anelse kølig stemme.
Mirza tog fat i en række grene og lavede til sidst et bål, hvorefter han satte sig og rettede på sin halskæde og trøje, hans øreringe dinglede frem og tilbage.
|
|
|
|
Post by IeNefete Thirsk on Apr 21, 2009 12:36:13 GMT -5
IeNefete blev i vandet, hun var hele tiden parat til hurtigt at kunne dykke ned og forsvinde. Hun fulgte ham med øjnene, og så undrende ud idet han knækkede grene af, for at lave et bål. "Du gør skade på naturen.. med vilje" sagde hun så stille, men en smule anklagende. Hun rørte sig ikke ud af flækken, men hun stirrede hen på ham og fulgte en hver bevægelse han foretog sig.
|
|
|
|
Post by Mirza on Apr 21, 2009 12:45:44 GMT -5
"For at jeg kan overleve.. Naturens kredsløb" sagde han og så roligt på hende... Mirza holdte roligt hænderne inde over bålet så han kunne få varmen endnu bedre.
"Er det ikke frygteligt koldt?" spurgte han og så på hende. Han lændte sig roligt tilbage og så på hende.
Solen var igang med at trække sig ned over horrisonten, mørket var ved at falde ned over landet, han så roligt på de små stjerner som langsom dannede sig.
|
|
|
|
Post by IeNefete Thirsk on Apr 21, 2009 12:49:17 GMT -5
"Naturen har også følelser...!" fløj det ud af hende. Hun var faktisk selv begyndt at skælve lidt, pga det var koldt. Hun så ned på sin hud som blev bleg.. Hun svømmede helt ind til kanten og kravlede op, hun holdte ikke længere blikket rettet mod den fremmede, hun følte ikke han var en trussel...? IeNefete så op mod træerne, hun overvejede om hun skulle kravle op i dem og på den måde bringe sig selv ud af skoven, så hun måske var i sikkerhed.. hvor kulten ikke lige sådan fandt hende så let igen?
|
|
|
|
Post by Mirza on Apr 21, 2009 12:57:02 GMT -5
"Du har ingen grund til at flygte, sæt dig nu ned og få varmen." sagde han og roede lidt i ilden.
"Du har ingen grund til at flygte, jeg gider ikke gribe dig og låse dig tilbage. Løb alt det du vil fri, for min skyld.." sagde han til NeFete og så roligt på hende. Han lændte sig roligt tilbage op af et træ.
Hans blik hvilede roligt på NeFete, hun var faktisk utrolig smuk der imens hun kom op af vandet, hun virkede som sådan lidt bleg. Kunne det skyldes hun frøs?
|
|
|
|
Post by IeNefete Thirsk on Apr 21, 2009 13:02:36 GMT -5
Hun så lidt mistroisk hen mod ham, men sukkede så opgivende. Hun gik langsomt hen mod ham og bålet, hun satte sig roligt på knæ og mærkede varmen fra ilen. Hun lukkede kort øjnene og nød det - først nu kunne hun mærke hvor træt og udkørt hun var efter dagen flugt...! Hun lagde sig halvt ned og kiggede på ilden, hun syntes den var ufattelig smuk, hun havde næsten lyst til at røre ved den. Hun lagde hovedet let på skrå.
|
|
|
|
Post by Mirza on Apr 21, 2009 13:12:58 GMT -5
Ilden dansede og udgjorde et flot bål. Han så roligt op i loften så hvordan solens sidste stråler forsvandt. Natten havde sænket sig hen over jorden. Han så roligt omkring dem og så på hende igen.
"IeNefete..?" sagde han og så mod hende. Han ventede på hun svarede ham, hun virkede lidt fraværende.
IeNefete var vidste en fange af en art, han vidste ikke hvilken slags slave, men en fange/slave.
"Hvad arbejder du som?"
|
|
|
|
Post by IeNefete Thirsk on Apr 21, 2009 13:18:38 GMT -5
IeNefete kom hurtigt til sig selv idet han sagde hendes navn. Hun rettede sig lidt op fra sin liggende stilling. Hun så over på ham og lyttede til det han sagde. Hun så så lidt væk og sukkede dybt.. "Jeg arbejder i et cirkus.. som artist" sagde hun stille. Hun var som ikke særlig gammel blevet kidnappet, og siden hen der havde hun været tvunget til at rejse rundt med lederen og hans gruppe.. Hendes hverdag bestod af lænker, men sommetider lokkede hun sig fri, og der var det hun så muligheden og stak af.. hun vidste godt hun ville få ballade når de fangede hende igen, men det ville hun ikke tænke over nu.
|
|
|
|
Post by Mirza on Apr 21, 2009 13:23:08 GMT -5
"Et liv på de skrå brædder?" sagde han og hentød til det frie liv man havde som artist i et cirkus, hvor man bare kunne gøre hvad man ville. Dog skulle man selvfølgelige optræde, når det var påkrævet, men det lød ikke specielt slemt.
Mirza så roligt på ilden og så op i stjernerne. Der var noget uniq ved stjernerne, specielt fordi de mest legendariske krigere havde skabt et stjernbillede af dem selv. En dag ville Mirza være blandt dem, hurtigt blev han klar over han tågede.
Hans rolige blik hvilede tungt på IeNefete
|
|
