Post by Adduco Creperum on Apr 20, 2009 17:35:55 GMT -5
Antal bruger-profiler:
Dette er den første og hidtil eneste.
Karakternavn:
Adduco Creperum.
Køn:
♂.
Alder:
600+ men ligner en på et par og tyve
Race:
Dødsengel.
Job/Status:
Neutral assassin .
Baggrundshistorie:
”Mit navn, er Adduco Creperum, og jeg vil gerne fortælle dig om min livs historie, den starter, desværre ikke som de flests, med at det første jeg husker er at jeg var omkring hvad, 10 til 12 år gammel og der skete det og det, nej, min historie, starter for omkring 600 år siden, hvor jeg vågnede, og så at jeg lå i en celler, og kunne ikke husker noget om hvem jeg var, eller hvorfor jeg var havnet i denne uhumske celle. Efter noget der føltes som evigheder i cellen, hørte jeg pludselig nogle høje lyde, efterfulgt af nogle få korte skrig, som igen blev efterfulgt af en dyb stilhed. Denne stilhed begyndte at blive mere og mere tryggende, og jeg begyndte at kunne lugte røg, jeg tror det var der det gik op for mig, at stedet hvor jeg blev holdt fanget var under angreb. Så jeg begyndte at råbe om hjælp, for selvom livet i en celle ikke var jeg allerhelst ville, så ville jeg alligevel hellere tages til fange af nogle andre, end jeg ville dø af enten røgforgiftning eller brænde ihjel. Mens jeg råbte efter hjælp begyndte det langsomt at sortne for mine øjne, og da jeg vågnede op igen var jeg i et meget lyst rum, og jeg følte en meget stor smerte omkring mine skulderblade, og så til min rædsel at mine vinger var blevet skåret af.
Der kom en skikkelse ind, som var klædt i en mørk kåbe, at jeg havde været fange, på et slot, som de havde angrebet for at få nogle dokumenter tilbage, og at de havde fundet mig nede i en fængsels celle, men da de prøvede at rede mig ud, så var mine vinger blevet antændt, og de var blevet nødt til at fjerne dem, på grund af at de var meget slemt tilredt, men han lovede mig at de nok skulle vokse ud.
På dette tidspunkt var jeg ligeglad med mine vinger, jeg var bare glad for at være i live og ude af den lille fængsels celle. Mens mine vinger stadig var ved at vokse langsomt ud igen, begyndte jeg at modtage undervisning af disse kappe klædte skikkelser, hvis ansigter jeg aldrig fik at se. Jeg modtog undervisninger i mange forskellige decipliner, blandt andet mørk magi og kamp.
Da mine vinger var vokset ud igen, fik jeg et valg, om jeg ville blive hos dem, og tjene for dem som en snigmorder, eller om jeg ville forlade dem. Efter megen overvejelse, valgte jeg at blive, på grund af at jeg ikke kendte andet, og jeg følte besynderligt nok, intet behov for at finde ud af hvem jeg var, da jeg syntes at jeg havde nok i det jeg havde hos disse besynderlige folk.
Jeg fik noget mere træning, inden de ville sende mig på min første opgave. Men da den var overstået, blev jeg endelig indviet i hvad de var for nogen, de var en orden af vogter, som de kaldte sig selv, som så sig selv som værende neutrale i kampen mellem godt og ondt, forstået på den måde, at de gjorde hvad de kunne for at oprette en hvis balance mellem det gode og det onde, og hvis de mente at der var en af siderne som blev alt for stærk, så ville de slå til, og dræbe nogle fra enten den ene eller den anden side, alt efter hvad der skulle til for at der kunne blive lidt mere balance.
Efterhånden som jeg gennemførte flere og flere opgaver, fik jeg adgang til et større arsenal af oldgamle våben og amuletter, disse våben jeg fik adgang til, var specielle, fordi jeg havde mulighed for at få dem frem uanset hvor jeg var, selvom jeg ikke havde dem på mig, fordi de kunne nemlig hidkaldes ved at manipulere med nogle skygger.
Jeg fik også adgang til to amuletter, som senere blev ind opereret i mine hænder, den ene af disse amuletter lyste op når jeg var tæt på mit mål, og lyste kraftigere jo tættere jeg på målet. Og den anden amulet, havde den funktion, at den lyste op når jeg følte noget, og alt efter hvad jeg følte, viste den forskellige farver. Og for bedre at kunne kontrollere disse magiske ting, fik jeg nogle tatoveringer, der skulle gøre det lettere.
Jeg har haft en stor del missioner for denne orden, der er dog en af de første missioner jeg husker ganske tydeligt, det var for omkring 506 år siden, hvor nogle i ordnen havde fået fat i nogle oplysninger om en spion fra den mørke side, som de mente var lidt for god, og at hun derfor forstyrrede balancen for meget, det var min opgave at finde hende, og eliminere hende, hvilket der ikke var noget problem i, men grunden til at jeg husker denne opgave, bedre end alle de andre, er at hun tiggede og bad for sit liv, på en anden måde end jeg nogen sinde havde hørt før. Hun var nemlig ikke selv bange for at dø, men hun var derimod bange for hvad der skulle blive af hendes lille 12-årige datter. Men jeg havde fået en opgave, og den havde jeg tænkt mig at udføre, jeg hviskede hende i øret mens jeg rev hendes halskæde i stykker, og puttede den ned i en skind pung, inden jeg så på hende igen, hun sad som frossent fast, bare fordi jeg havde sagt at jeg nok skulle tage mig af hendes datter, mens jeg tog hendes halskæde.
Nå men så skar jeg halsen over på hende og tog af sted, og halskæden, den har jeg stadig den dag i dag, og det sjove af det hele, er at nu har jeg endelig muligheden for at holde mit løfte, og tage mig af hendes datter, da hun tilsyneladende er mit næste mål”
Personlighed:
Adduco, har nærmest ingen personlighed, i løbet af de 600 år hvor han har arbejdet for denne orden, er han langsomt blevet mere og mere følelseskold, på grund af alle de liv han har taget. Men de få som kender ham, ved at han ikke er til at stole på, fordi han er meget uberegnelig, og alt hvad han gør er for egen vindings skyld. Han er utrolig kold, og ligeglad med andre, han er desuden meget manipulerende, og prøve at få så meget magt som muligt igennem andre personer som han kan komme til. For ham ville den ideelle verden bestå af en balance mellem det gode og det onde, i hvert fald ud af til, dog med det lille twist, at han ville sidde og trække i trådene på begge sider, uden at andre ville vide det
Udseende:
Adduco er relativt høj omkring 180 centimeter, og er rimelig muskuløs, han har nogle store mørke vinger. Hans påklædning består næsten altid af en mørk, næsten sort kåbe som næsten altid skjuler hans ansigt, da han helst ikke vil have at folk skulle kunne genkende ham, og nogle handsker som kan skjule de amuletter han har indopereret i sine hænder. Hans hår variere i længden, alt efter hvor langt tid det er siden han har gjort noget ved det, men det er for det meste halv langt. Men det er sort som natten, lige som hans øjne
har fået tilladelse af wizzle til nogle af de forskellige ting som fx at være neutral
Dette er den første og hidtil eneste.
Karakternavn:
Adduco Creperum.
Køn:
♂.
Alder:
600+ men ligner en på et par og tyve
Race:
Dødsengel.
Job/Status:
Neutral assassin .
Baggrundshistorie:
”Mit navn, er Adduco Creperum, og jeg vil gerne fortælle dig om min livs historie, den starter, desværre ikke som de flests, med at det første jeg husker er at jeg var omkring hvad, 10 til 12 år gammel og der skete det og det, nej, min historie, starter for omkring 600 år siden, hvor jeg vågnede, og så at jeg lå i en celler, og kunne ikke husker noget om hvem jeg var, eller hvorfor jeg var havnet i denne uhumske celle. Efter noget der føltes som evigheder i cellen, hørte jeg pludselig nogle høje lyde, efterfulgt af nogle få korte skrig, som igen blev efterfulgt af en dyb stilhed. Denne stilhed begyndte at blive mere og mere tryggende, og jeg begyndte at kunne lugte røg, jeg tror det var der det gik op for mig, at stedet hvor jeg blev holdt fanget var under angreb. Så jeg begyndte at råbe om hjælp, for selvom livet i en celle ikke var jeg allerhelst ville, så ville jeg alligevel hellere tages til fange af nogle andre, end jeg ville dø af enten røgforgiftning eller brænde ihjel. Mens jeg råbte efter hjælp begyndte det langsomt at sortne for mine øjne, og da jeg vågnede op igen var jeg i et meget lyst rum, og jeg følte en meget stor smerte omkring mine skulderblade, og så til min rædsel at mine vinger var blevet skåret af.
Der kom en skikkelse ind, som var klædt i en mørk kåbe, at jeg havde været fange, på et slot, som de havde angrebet for at få nogle dokumenter tilbage, og at de havde fundet mig nede i en fængsels celle, men da de prøvede at rede mig ud, så var mine vinger blevet antændt, og de var blevet nødt til at fjerne dem, på grund af at de var meget slemt tilredt, men han lovede mig at de nok skulle vokse ud.
På dette tidspunkt var jeg ligeglad med mine vinger, jeg var bare glad for at være i live og ude af den lille fængsels celle. Mens mine vinger stadig var ved at vokse langsomt ud igen, begyndte jeg at modtage undervisning af disse kappe klædte skikkelser, hvis ansigter jeg aldrig fik at se. Jeg modtog undervisninger i mange forskellige decipliner, blandt andet mørk magi og kamp.
Da mine vinger var vokset ud igen, fik jeg et valg, om jeg ville blive hos dem, og tjene for dem som en snigmorder, eller om jeg ville forlade dem. Efter megen overvejelse, valgte jeg at blive, på grund af at jeg ikke kendte andet, og jeg følte besynderligt nok, intet behov for at finde ud af hvem jeg var, da jeg syntes at jeg havde nok i det jeg havde hos disse besynderlige folk.
Jeg fik noget mere træning, inden de ville sende mig på min første opgave. Men da den var overstået, blev jeg endelig indviet i hvad de var for nogen, de var en orden af vogter, som de kaldte sig selv, som så sig selv som værende neutrale i kampen mellem godt og ondt, forstået på den måde, at de gjorde hvad de kunne for at oprette en hvis balance mellem det gode og det onde, og hvis de mente at der var en af siderne som blev alt for stærk, så ville de slå til, og dræbe nogle fra enten den ene eller den anden side, alt efter hvad der skulle til for at der kunne blive lidt mere balance.
Efterhånden som jeg gennemførte flere og flere opgaver, fik jeg adgang til et større arsenal af oldgamle våben og amuletter, disse våben jeg fik adgang til, var specielle, fordi jeg havde mulighed for at få dem frem uanset hvor jeg var, selvom jeg ikke havde dem på mig, fordi de kunne nemlig hidkaldes ved at manipulere med nogle skygger.
Jeg fik også adgang til to amuletter, som senere blev ind opereret i mine hænder, den ene af disse amuletter lyste op når jeg var tæt på mit mål, og lyste kraftigere jo tættere jeg på målet. Og den anden amulet, havde den funktion, at den lyste op når jeg følte noget, og alt efter hvad jeg følte, viste den forskellige farver. Og for bedre at kunne kontrollere disse magiske ting, fik jeg nogle tatoveringer, der skulle gøre det lettere.
Jeg har haft en stor del missioner for denne orden, der er dog en af de første missioner jeg husker ganske tydeligt, det var for omkring 506 år siden, hvor nogle i ordnen havde fået fat i nogle oplysninger om en spion fra den mørke side, som de mente var lidt for god, og at hun derfor forstyrrede balancen for meget, det var min opgave at finde hende, og eliminere hende, hvilket der ikke var noget problem i, men grunden til at jeg husker denne opgave, bedre end alle de andre, er at hun tiggede og bad for sit liv, på en anden måde end jeg nogen sinde havde hørt før. Hun var nemlig ikke selv bange for at dø, men hun var derimod bange for hvad der skulle blive af hendes lille 12-årige datter. Men jeg havde fået en opgave, og den havde jeg tænkt mig at udføre, jeg hviskede hende i øret mens jeg rev hendes halskæde i stykker, og puttede den ned i en skind pung, inden jeg så på hende igen, hun sad som frossent fast, bare fordi jeg havde sagt at jeg nok skulle tage mig af hendes datter, mens jeg tog hendes halskæde.
Nå men så skar jeg halsen over på hende og tog af sted, og halskæden, den har jeg stadig den dag i dag, og det sjove af det hele, er at nu har jeg endelig muligheden for at holde mit løfte, og tage mig af hendes datter, da hun tilsyneladende er mit næste mål”
Personlighed:
Adduco, har nærmest ingen personlighed, i løbet af de 600 år hvor han har arbejdet for denne orden, er han langsomt blevet mere og mere følelseskold, på grund af alle de liv han har taget. Men de få som kender ham, ved at han ikke er til at stole på, fordi han er meget uberegnelig, og alt hvad han gør er for egen vindings skyld. Han er utrolig kold, og ligeglad med andre, han er desuden meget manipulerende, og prøve at få så meget magt som muligt igennem andre personer som han kan komme til. For ham ville den ideelle verden bestå af en balance mellem det gode og det onde, i hvert fald ud af til, dog med det lille twist, at han ville sidde og trække i trådene på begge sider, uden at andre ville vide det
Udseende:
Adduco er relativt høj omkring 180 centimeter, og er rimelig muskuløs, han har nogle store mørke vinger. Hans påklædning består næsten altid af en mørk, næsten sort kåbe som næsten altid skjuler hans ansigt, da han helst ikke vil have at folk skulle kunne genkende ham, og nogle handsker som kan skjule de amuletter han har indopereret i sine hænder. Hans hår variere i længden, alt efter hvor langt tid det er siden han har gjort noget ved det, men det er for det meste halv langt. Men det er sort som natten, lige som hans øjne
har fået tilladelse af wizzle til nogle af de forskellige ting som fx at være neutral
Men klart en fordel, hvis der er billeder. Ikke af godkendelses eller point mæssige fordele... Men mere for, at vi andre får et bedre indblik i, hvordan din char ser ud ^^