|
|
Post by Aura on Apr 20, 2009 12:21:59 GMT -5
Aura sad på den lokale kro "Den lystige Yngel". Hendes bord var placeret i et af kroens hjørner og foran hende sad en midelaldrende mand i starten af sine 30'ere. Det var tydeligt at han morede sig kosteligt over et eller andet han selv havde sagt imens han fra tid til anden løftede sit store øl krus op til munden.
Aura sad nydeligt på den anden side med et svagt smil på læberne og sine klare blå øjne vilende på manden. Hun var klædt i en sort skjorte med tilhørende bukser i samme sorte stil og med sit lange mørke blå hår løst hængende ned over sine skuldre og helt ned til på midten af sin ryg imens det lange pandehår let omkrandsede hendes blege ansigt. Smuk var hun bestemt hvilket også havde været årsagen til at manden foran hende havde sat sig ved netop hendes bord. Typisk.
Imens manden drak øl krus efter øl krus lod Aura diskret blikket vandre hen imod det selvskab blot 2 borde fra hende. Her sad 3 herre alle klædt nydeligt på imens de diskret udvekslede sedler hen over bordet eller hviskede lavmælte ord som 'hævn' og 'retfærdighed'.
|
|
|
|
Post by Mirza on Apr 20, 2009 12:45:12 GMT -5
Døren gik op og en skikkelse af en herre iført en hvid posede skjorte stod i døråbningen, han havde sit normale tøj, hvilket ud over den hvide skjorte var nogle sorte bukser. Hans halskæde var som altid nogle knogler som var filet til en klo. Hans blik hvilede roligt på personerne i rummet.
Hans gulige smukke øjne så roligt på dem hver især, han fjernede roligt noget guligt hår som hang ned foran øjne. Hans blik hvilede roligt på Aura og sendte hende et blik, med et smil. Hvorefter han vandrede igennem rummet , og gik roligt hen og stilte sig over for hende.
"Aura, hvem er denne fyr?" sagde han og lavede et smølfespark i baghovedet på ham, hvorefter han smilte til hende.
|
|
|
|
Post by Aura on Apr 20, 2009 12:55:20 GMT -5
Aura løftede ganske let blikket i det en skiggelse trådte ind i kroen. En kendt skiggelse måtte hun efterhånden erkende da det gik op for hende at personen var Mirza. Et lille suk undslap hendes læber et kort sekund før hun gengældte hans blik med et svagt smil.
Et ligeså falskt smil som hun vidste at Mirza's smil var.
I det at han havde besluttet sig for at sparke hans selvskab i baghovedet lod hun langsomt sit kolde og rolige blik vandre op på Mirza igen. Ikke den mindste irritation kunne spores i hendes klare blå øjne.
"Mit selvskab for aftenen.. så jeg ikke bliver peget så nemt ud som du netop har gjort muligt" Et lille ironisk smil spredte sig på hendes læber.
På trods af at Mirza var en Mørkeridder som hende selv var det tydeligt at han manglede bare en anelse omtanke engang imellem hvilket mindede utrolig meget om Kamistra's dumhed fra tid til anden.
Efterhånden begyndte blikkene i kroen at vende sig imod Aura og Mirza eftersom manden der netop var blevet sparket satte sig op og udstødte nogen vrede grynt der mere mindede om en gris fremfor et menneskes.
|
|
|
|
Post by Mirza on Apr 20, 2009 13:03:48 GMT -5
"Aura, det er også hyggeligt at se dig.." sagde Mirza og lagde hovedet på skrå og smilte til hende.
"nah alle folk elsker os da.." sagde han og kærtegnede hendes kind, hvorefter han satte sig ned og lændte sig tilbage og så på hende.
"Hvad har du så lavet af ulykker?" sagde han og blinkede til hende. Mirza var ekstremt udadvent og flabet over for alle når han var i offentligheden, men når han derimod var sammen med mørkeridderne ændrede han tit sin person til den rigtige Mirza, han brugte sjældent sin kamp krop når han skulle slås, men han brugte den når det blev alvor.
|
|
|
|
Post by Aura on Apr 20, 2009 13:14:02 GMT -5
Aura rullede let med øjnene idet Mirza slog sig ned uden at tænke på hvor vidt hun havde tid til at små sludre med ham eller ej. Netop i det sekund at Mizra kærtegnede hendes kind løftede hun hånden og slog afvisende hans hånd væk.
Ikke fordi hun havde noget imod berøringen men fordi flabetheden var over hendes tolerance tærskel. Det var ligesom at have med små børn at gøre måtte hun indrømme.
Med et let suk rejste hun sig op fra sin stol og samlede sin jakke op hvorpå hun hurtigt trak den over sig. Nu hvor alle så på dem, inklusiv de 3 mænd hun havde som opgave kunne hun ligeså godt opgive og meddele til slottet at en hvis mørkeridder havde fuldstænig forpurret hendes dags arbejde. Skønt..
Uden et ord gik hun lette og elegante skridt imod døren der førte ud af kroen uden at skænke Mirza så meget som et blik. "Jeg ville sætte pris på hvis de forsvandt ligenu"
|
|
|
|
Post by Mirza on Apr 20, 2009 13:22:07 GMT -5
Mirza så roligt rundt på folkene i kroen som stirrede forvirret på dem hver især, hans blik fløj op i loftet. Han gabte roligt og rørte bordet blidt med hånden, hvorefter han skubbede sig op, og så på hende og smilte.
"Ska jeg forsvinde? Kun hvis de kommer med mig.." sagde han og blinkede til hende og smilte til hende, hvorefter han begyndte langsomt at gå mod døren imens han smilte til hende.
Folk stirrede på Mirza som langsomt vandrede afsted mod døren.
|
|
|
|
Post by Aura on Apr 20, 2009 13:43:14 GMT -5
Aura sukkede små irriteret.
"Hvorfor skulle jeg komme med dem? så vidt jeg husker har vi missioner hver for sig" Dette sagde hun ganske lavmælt eftersom hun ikke gad risikere at der kunne være nogen der lyttede med forbindelser til frihedskæmperne. Man kunne aldrig bide sig 100% sikker efterhånden.
Inden hun vadede ud af døren og ud i den milde aften vind. Ligenu var hun godt irriteret og havde mest af alt bare lyst til at stikke en eller anden tilfældig person ned.. Ikke at hun gjorde det men det ville være så dejlig befriende i den situation hun netop befandt sig i.
|
|
|
|
Post by Mirza on Apr 20, 2009 16:25:12 GMT -5
"Jamen søgen efter dem du leder efter, forsvinder ikke. Derimod forsvinder jeg, så Aura min kære. Gå en tur med mig.." sagde han med et selvsikkert smil, han rakte hånden ud mod hende i sådan en "tag-min-hånd" forstand. Hans blik sagde egentlig ikke noget, ud over han udstrålede en ubehagelig charmé. Hans så hende roligt an, hvorefter han vendte sig om og så ud af døren, han så roligt hen på en knage og tog en kappe omkring sig, og holdte den tæt omkring sig og sendte hende endnu et smil.
Kroen var belyst op svagt, men folk mumlede noget omkring Mirza som blot så til folkene som stirrede åbenlyst til ham, hvilket han ikke forstod da det var indlysende de kiggede på ham.
|
|
|
|
Post by Aura on Apr 21, 2009 0:22:37 GMT -5
Aura stoppede pludselig op da hun var kommet udenfor kroen og så is koldt tilbage på Mizra der tydeligvis viste at hun fremfor alt ikke! var med på hans små julelege.
"Jeg har slet ikke tid eller lyst til at gå en tur med mig. Jeg har bedre og vigtigere ting at tage mig til.."
Hun sukkede kort hvorefter hun trak kraven helt op på sin sorte jakke og puttede sit lange karakteristiske mørkeblå hår ind under jakken. "Såsom at rapportere til slottet tilbage i hovedstaden" Det generede hende tydeligvis en del at Mizra havde besluttet sig for at hægte sig på hende. Det var ikke fordi de kendte hinanden specielt godt og Mizra burde være klar over at hun langt fra burde være kaldt ved ordet 'kære' i hans ordbog.
Hendes klare blå øjne gled langsomt tilbage på Mizra da han så ud til ikke at ville lade hende gå sådan uden videre... Havde han ikke bere ting at tage sig til?
"Desuden til din information er jeg langt fra kær imod dig så det er upassende at de kalder mig kære"
|
|
|
|
Post by Mirza on Apr 21, 2009 3:14:06 GMT -5
En kold vind strømmede igennem byen og legede tag-fat med Mirzas lyse hår, som blafrede i vinden. Hans øjne hvilede roligt på hende. Hun var altid så sur og aggressiv, i modsætning til ham som tog det hele roligt nogengange da, eller sådan var han jo kun i offentligheden, men derimod når han var sammen med dem, var han ikke venlig. Han så roligt på hende og sendte hende et roligt blik.
"Jamen Aura dog.." sagde han og gik lidt rundt om hende, hvad lagde en arm om skulderen på hende, hvorefter han gik et par skridt tilbage og sagde med en lumsk stemme.
"Hård i det ydre, blød i det indre.. Jeg følger dig noget af vejen til hovedstaden." sagde han og så på kroen, hvor en stor mand blev smidt ud af en stor dørvagt.
"og blev ude dit fulde svin" sagde han og så på manden som langsomt kravlede op på alle fire og fik ved hjælp af muren skubbet sig op på to ben, hvorefter han langsomt begyndte at gå væk.
"Jamen dog.." sagde Mirza med en falsk bekymrende stemme, hvorefter han lagde en finger på sin læbe og så mod hende igen med et glimt i øjet.
"Skal vi gå?"
|
|
|
|
Post by Aura on Apr 21, 2009 7:38:11 GMT -5
Aura lyttede blot til hvad Mizra havde at sige før hun begyndte at vade videre imod hovedvejen hun vidste førte til hovedstaden ikke langt derfra. Højst 1 time til fods.
det var utroligt som han irriteret hende på alle mulige måder. Den måde han snakkede på, de ord han valgte at bruge og de ting han mente var okay at gøre.
Da Mizra forsøgte at ligge en arm på hendes skulder slog hun hårdt ud med sin pågældende sorte vinge og sendte ham et is koldt blik der ikke ville være til at tage fejl af. Hun var ikke! i humør til hans julelege.
"Forsvind eller opfør dig normalt"
Hun vendte sig om så hun ikke skænkede ham flere blikke og begyndte derefter at gå ned af hovedvejen igen. Aura var udemærket klar over at Mizra havde gang i et lille skuespil og den karakter han udgav sig for at være var bare ulidelig!
Så foretrak hun nærmest hans rige jeg. Den kæphøje Dowvos der aldrig kendte sin plads. Hellere det.
|
|
|
|
Post by Mirza on Apr 21, 2009 11:58:17 GMT -5
Han grinte lidt og smilte
"Så så Aura, nu ikke så agressiv." sagde han og så på hendes vinger, hvorefter han roligt fulgte efter hende...
"Nå ikke så meget komedie.." sagde han og lod hans gulige øjne blive røde som hans skygges øjne oprindeligt var.
"Din mission var vel tumperne til venstre for dig?" sagde han og hentød til de herre som havde et stykke fra dem, da han havde gjort sin entré.
Mirza så roligt på hende og sendte hende et koldt blik, hvorefter han rettede på sit tøj og hans røde øjne blev de gulige funklende øjne igen.
|
|
|
|
Post by Aura on Apr 22, 2009 13:41:54 GMT -5
Aura lod roligt blikket glide hen på Mizra da han ændrede sit irriterende tonefald og opførte sig en anelse mere tåeligt. På trods af hans første kommentar næppe hjalp på hendes agressivitet imod ham.
Hun var træt, sur og ville bare have overstået sit job så hurtigt som muligt istedet for at skulle forsvare sig selv nu hvor hun umuligt ville kunne fuldføre missionen.
"Ja det var min mission"
Vressede hun halv hårdt på trods af hendes øjne var ligeså rolige som altid. Hendes skridt var ligeså rolige og elegante og hele hendes udstråling og udseende var alt for smukt i forhold til den halv rådne personlighed hun havde på nuværende tidspunkt.
|
|
|
|
Post by Mirza on Apr 22, 2009 13:51:25 GMT -5
Hun var en værre vrissen engel, det var hvad Aura var. Hendes største problem var at hun altid var så "ond", selvom Mirza tit havde mere lyst til at grine af hende, end at frygte hende. Hans blik hvilede roligt på den jord, som han langsomt sparkede op imens han gik, mest bare af kedsomhed.
"Hvad er problemet, havde du udtænkt dig en underlig plan.? Bang du dræber dem og forsvinder, ingen spor." sagde han og så lidt skuffet på hende, sikke en mørkeridder som ikke engang kunne klarer det, selvom hun blev forstyrret. Ja ikke alle mørkeriddere, var beregnet som soldater. Mirza knækkede roligt sine fingre og så sig over skuldren, stilheden havde bredt sig, man lagde ikke så meget mærke til de mennesker som gik rundt omkring, måske på grund af dem? Nej? De vidste jo ikke de var mørkeriddere. Så måske var folk omkring dem bare normalt trætte?
|
|
