|
|
Post by Carebear (Louis) on Apr 19, 2009 7:03:49 GMT -5
Louis sukkede dybt. Han gik rundt i udkanten af skoven og søgte nøje skovbunden. Han skulle bruge en meget speciel blomst, som kun voksede her, og aldrig blev solgt på markedet. Han burde have en eller anden til at gøre sådan noget her for sig. Han gad ikke rigtig. Han købte det meste på markedet, og bevægede sig helst ikke ud af byen.
Louis var mæt, da det var morgen og han allerede havde spist. En køn ung pige faktisk. En af dem, der slet ikke var klar til at dø, som jo kun gjorde nydelsen endnu større, om muligt.
|
|
|
|
Post by Ivy on Apr 19, 2009 7:20:30 GMT -5
Ivy gemte sig bag et træ, hvilket var rimelig svært da den skinnende hud lyste hende klart op, som en indflue. Derudover skar det sorte, tykke hår, gennem landskabet af brune stammer og grønt mos. Ja, Ivy hørte til det sorte, bundløse hav. På trods af det, var hun nu, endnu engang, dukkede op over overfladen, og havde sneget sig på land. Og nu betragtede hun let den utrolig smukke og galante skikkelse, der stod bukkede over skovbunden. Ivy spekulerede på, om hun mon skulle præsentere sig. Dog overvandt den lettere skyhed, og hun blev stående.
|
|
|
|
Post by Carebear (Louis) on Apr 19, 2009 7:27:46 GMT -5
Louis kiggede op, da han kunne fornemme noget tæt på. Han rejste sig rigtigt op, så hans kappe flagrede en smule bag ved ham. Han kiggede sig rundt omkring. Han kunne ikke umiddelbart se nogen, men der var helt klart nogen.
"Hvem der?" spurgte han, mere nysgerrigt end vredt, han var i godt humør idag. Men han havde jo også lige spist, så var han altid i godt humør. Han havde ikke umiddelbart spottet blomsten endnu, men han var sikker på den var her, han havde været ude at plukke den før.
|
|
|
|
Post by Ivy on Apr 19, 2009 7:30:49 GMT -5
Ivys nysgerrighed overvandt hende, især da han havde set hende. Derfor dukkede hun frem fra træet, i hele hendes nøgne, høje, spinkle, blege skikkelse.
Ivy kunne pludselig lugte hans scent, og vidste han var farlig. Hun rynkede kort panden, og smilet forsvandt. Alle sanser stod snart skarpt - hun var trods alt et flugtdyr. Velviddende at det ville være ude med hende, hvis hun var for tæt på, stod hun langt fra ham. De blå, bundløse øjne, betragtede ham vågent og nysgerrigt. Afventede hans næste træk. Flygte eller tale?
|
|
|
|
Post by Carebear (Louis) on Apr 19, 2009 7:51:55 GMT -5
Louis kiggede på hende. En nymfe. En meget smuk en endda. Han smilede kort. "Jeg hedder Louis," sagde han og gik over mod hende. Han rakte sin hånd ud mod hende og kunne ikke dy sig for at kigge ned af hendes næsten perfekte krop. De fleste nymfer havde tøj på idag, da mange færdedes nede i byen.
Han mødte hendes blik. Han kunne dufte havet på hende og han kunne dufte hendes egen duft. Det var ophidsende, men han var mæt. Han ville ikke orke at dræbe hende. Men der var selvfølgelig en anden mulighed ...
|
|
|
|
Post by Ivy on Apr 19, 2009 8:00:17 GMT -5
Ivys mund var let åben, men hun følte stadig hvordan alle sanserne var spændte. Hans lugt rev hende i næsten, og hun vidste udemærkede han var farlig. Vampyr... Det var det han var! Da tanken faldt over hende, vidste hun at hun var alt for tæt på. Det rystede let i kroppen, men hun vidsta hans dræberinstikt ville blive slåt til på rekordtid, hvis hun flygtede. Derfor mumlede hun med let skælvende stemme, "Ivy..". Hvad ville han?
|
|
|
|
Post by Carebear (Louis) on Apr 19, 2009 8:22:29 GMT -5
Louis kunne mærke hendes frygt helt ind i marven. Havde han ikke været så mæt, havde det været alt for ophidsende til at han ville nøjedes med hendes krop.
"Jeg ledte sådan set efter en meget speciel blomst," sagde han og bøjede sig ned og plukkede en blomst. Han rakte den ud mod hende. "Men det var da heller ikke værst at finde dig," sagde han, med et lille charmerende smil.
|
|
|
|
Post by Ivy on Apr 19, 2009 9:01:26 GMT -5
Ivy holdte øje med ham, lidt mistroisk. Mørkevæsner plejede da ikke at opføre sig sådan, gjorde de?
Et eller andet sted følte Ivy sig beæret over, at han flirtede med hende, men hun vidste et eller andet sted også, at han havde bagtanker ved det.
Med et lille smil trak hun hånden til sig, og mumlede "tak". De blå øjne glitrede mod ham, og for at være på sikker afstand, trådte hun et skridt tilbage.
|
|
|
|
Post by Carebear (Louis) on Apr 19, 2009 9:21:00 GMT -5
Louis smilede kort. Han var ikke god til det her. Ikke på den måde. Folk plejede ikke at være så mistroiske.
"Hvor kommer du fra?" spurgte han, selvom han udemærket godt vidste det. Men nymfer interesserede sig altid mest for hvor de kom fra. Han havde vel lært lidt på egen hånd. Han vidste alt om de forskellige arters steriotype holdninger. Og alt det andet også. Han var trods alt en af de klogere her i byen. Og hvad han ikke vidste, kunne han jo finde ud af. Han var trods alt oraklet. Han lagde hovedet på og betragtede hende, nu da hun havde taget et skridt væk fra ham. Hun var jo skønheden selv. Ingen mand ville kunne stå for hende. Men det var måske lige netop derfor at Louis egentlig bare burde lede videre.
|
|
|
|
Post by Ivy on Apr 19, 2009 9:52:39 GMT -5
Ivy trak på skuldrene, lettere ukomfortabelt. "Jeg er vandnymfe, så holder til i vandet" svarede hun tamt, som om det burde være tydeligt med den våde krop.
Tankerne fór gennem hende, men Ivy kunne ikke gennemskue hvad han ville. Derfor prøvede hun at slappe lidt af. "Hvad med dig?", spurgte hun så, og et eller andet sagde hende, at hun viste det. Eller burde vide det. Lidt anspændt skiftede hun vægten fra den ene fod til den anden, og kørte hånden gennem det lange, sorte hår.
|
|
|
|
Post by Carebear (Louis) on Apr 19, 2009 11:04:12 GMT -5
Louis smilede. "Jeg kommer fra Frankrig Mademoiselle," sagde Louis uden videre, med et charmerende smil. Hun behøvede jo ikke at vide han var fra slottet. Hun behøvede heller ikke at vide hvad han lavede. Hans spørgsmål var jo hvor hun kom fra.
Han lod sin hånd glide gennem det halv lange sorte hår. Han ahvde haft det langt da han var yngre, som de fleste ordentlige vampyre havde det. Men han var ikke almindelig, og han valgte bevidst at skille sig ud. Hvis han ikke kunne bare mystikken, kunne han ikke holde hans job.
|
|
|
|
Post by Ivy on Apr 19, 2009 11:57:52 GMT -5
Ivy smilede et lille smil, lidt charmeret af hans høflighed, og smukke udstråling. Hurtigt rystede Ivy dog den slags tanker fra sig. Han var et mørkevæsen! Den slags havde altid bagtanker... Eller havde de? Ivy besluttede sig for, at se hvad han ville, så hun spillede høflig.
"Det lyder spændende... Men jeg er ikke sikker på jeg ved hvor det land ligger", sagde hun med sin blide stemme, og rynkede let på den lille, fine næse. Hun viftede det sorte hår der hang ned over brysterne væk, og betragtede ham nærgående, med de dybblå øjne.
|
|
|
|
Post by Carebear (Louis) on Apr 19, 2009 12:06:43 GMT -5
Louis smilede af hendes mindre intelligens. "Det ligger i centraleuropa," sagde han med et smil.
Han tog et skridt tættere på hende. Han rakte sin hånd ud og fjernede en tot af hendes hendes hår fra hendes ansigt, strøg det langsomt om bag hendes øre og lod derefter sin hånd glide ned og blidt kærtegne hendes kind. "Det går jo ikke at de gemmer deres skønhed," sagde han så og betragtede hende med hovedet på skrå. Så trak han langsomt sin hånd til sig igen.
|
|
|
|
Post by Ivy on Apr 19, 2009 13:23:49 GMT -5
Ivy lod ikke lugten af ondskab og vampyr genere hende, men smilede istedet. Sikke dog han kunne charmere. Hun var tæt på, at gribe hans hånd, men lod være. Så godt kendte de sådan set ikke hinanden.
Istedet lod hun blikket glide ned af ham. Køn var han bestemt. Og anstændigt klædt. "Tak..", mumlede hun hurtigt, så¨han ikke skulle tro hun var alt for uhøflig.
|
|
|
|
Post by Carebear (Louis) on Apr 19, 2009 13:38:55 GMT -5
Louis smilede lidt genert til hende. "Man skal vel sige sandheden," sagde han så. Der var noget over hende, der var anderledes end de andre dumme nymfer. Eller også var hun bare den smukkeste nymfe han nogensinde havde set. Hun virkede bare så uskyldig og ren, hvilket var meget pirrende.
|
|
