forfulgt.

[draco]

Draco så på vampyren. Han ville normalt være kommet med et spottende og komisk svar på sådan et spørgsmål, som jo sådan set ikke var ret godt defineret. Men da han så på pigen gjorde han det ikke. Hun kikkede væk fra ham et øjeblik og vidste ikke helt hvad der skete ”var hun sur?” tænkte han ”eller gjorde jeg hende ked af det?” han var ikke ret god til følelser og vidste ikke hvad hun følte lige nu, men han svarede seriøst på hendes spørgsmål ”jeg er Draco” sagde han ”undskyld hvis jeg sagde noget forkert før” sagde han. Han mente nok det var bedst at holde sig gode vener med vampyren nu hvor han var så tæt på hende og havde lagt våbnene væk inde under kutten og det ville tage ham sekunder at finde dem frem igen. ”skal vi ikke se at få fanget noget mad. Jeg er rigtigt rigtigt sulten kan jeg godt sige dig.” sagde han og trippede lidt for at kunne komme videre.

[Faith]

Faith så tilbage på ham, da der kom en lille stilhed og ventede bare på, at han skulle sige noget. Hun nikkede stille go så tilbage på marken, da han var færdig med at snakke og holdt stadig på færten af køerne. ''Det var din tone før... Jeg er stadig ældre end dig...'' mumlede hun stille inden hun pludselig bevægede sig hurtigt frem ad. Hun fulgte færten og stoppede med at bevæge sig nogle få sekunder efter.
Fire køer og tre kalve græssede fredeligt og følte ingen fare, da Faith roligt gik tættere på dem. Igen kørte hun tungen hen over hendes tænder og smilte svagt.

[draco]

Draco gryntede bare af hendes svar, men han var ret sikker på hun ikke hørte det , for hun havde allerede bevæget sig væk fra ham og længere ind på en af markerne. Han kunne ikke se ret lang og et kort øjeblik tabte han næsten vampyren af syne. Da de kom til en lille gruppe af køre gik Draco op på siden af vampyren og spurte ”har du noget imod jeg dræber dyret?” spurte han. Han havde efter begivenhederne tidligere på aftenen og dagen et pænt behov for at få genoprettet sin stolthed og håbede ikke hun havde noget imod det. desuden ville han helst ikke have vampyr savl på sin mad. Han stod og trippede mens han ventede på svar og han vidste at hvis hun sagde nej så ville han blive irriteret og så blev han ikke rar at være sammen med, selv ikke hvis man var vampyr og da slet ikke hvis hun ikke var på vagt eller sad på ham ligesom sidst.

[Faith]

Faith havde bevæget sig tættere på et af kalvene og havde udemærket hørt hans grynt. Hendes blik blev en smule irriteret da hun så på ham over sin skulder. Ville han dræbe det? Et lille smil spillede igen på hendes læber, han havde sikkert fået et problem med hendes udseende. Måske var det også en smule pinligt for en som ham, at bliver overmandet af en som hende. hun så tilbage på kalven og overvejede det lidt, men rystede hurtigt på hovedet.
''Hvis du dræber det, spilder du måske for meget blod... og der er jo ikke så meget blod i en kalv... vel?'' spurgte hun stille og så tilbage på ham.

[draco]

Draco skulede ondt på vampyren. Hun havde ryggen til at det var kun derfor han gjorde det. Han var ikke specielt glad for det hun havde sagt. Hun var næppe klar over at en kalv af den størrelse nok indeholdt omkring 3 liter blod. Og at dømme efter pigens størrelse så var det jo nærmest mere end hun havde i kroppen. ”tja hvis jeg nu er rigtigt smart” tænkte han ondt ”så dræber jeg hende nu mens hun har ryggen til og er optaget af noget andet” Han studerede hende indgående. Det virkede som en ret god plan at slå hende ihjel. Han havde egentligt godt kunne lide hende, men nu syntes han at hun strammede den. Han trak endnu engang det lange slanke sværd og holdte det med en hånd så det pegede ned i jorden på hans højre side. Han trådte et skridt frem mod vampyren mens han stadigvæk holdt sværdet i hånden, som om han ventede på at komme i kamp. Men stadig uden at virke truende.

[Faith]

Faith vidste, at han måske ville blive sur over hendes svar, men var i længden ligeglad. Han skulle ikke undervurdere hendes størrelse, det burde han da efterhånden ha lært. Hun så sig igen over skulderen, da hun hørte at han bevægede sig, og så lettere roligt på sværdet også tilbage på ham. Dette var ikke så godt, hun kunne sikkert løbe fra ham men hun kunne ikke stille noget op imod et sværd. Typisk, mennesker holdt aldrig deres aftaler. Hun blottede faretruende tænder imens hun vendte sig om, så hun havde fronten imod ham, ''Hva nu? Bliver barnet surt, hvis det ikke får sin vilje?'' snerrede hun stille og vredt.

[draco]

Draco smilede koldt til pigen. ”jeg skam ikke sur” sagde han roligt og svagt truende ”overhovedet ikke spor sur” fortsatte han i samme tone. Det var sådan set også rigtigt nok han var ikke sur, han var bare en smule irriteret over at han ikke fik sin vilje. Hendes kommentar havde ikke irriteret ham. Som han stod der med sværdet i hånden følte han sig totalt uovervindelig. Hvilket han nok også var, så længe han kun stod overfor en halvblodsvampyr. Han havde dog ikke tænkt sig at springe på vampyren sådan uden videre ”jeg sikre mig jo bare, i tilfælde af at dyrene er bevogtet” forklarede han med en stemme som om det var den naturligste ting i verden. Han smilede til vampyren og trådte endnu et skridt længere frem. ”se nu bare at få dræbt det skide dyr ikke” fortsatte han irriteret inden hun kunne nå at sige noget. At det snigeri gjorde ham irriteret. Hvorfor kunne han ikke bare gå hen og hugge hovedet af dyret? Det havde virket som en god ide til at starte med, men nu syntes han pludselig ikke det var så hyggeligt mere. Ikke nu hvor de jo havde fundet dyrene. Men på den anden side så undgik han at falde i baghold til andre vampyrer og hvad der nu ellers kunne være derude.

[Faith]

Faith betragtede ham irriteret men tøvende. Hun blottede endnu en gang tænder, da han gik et skridt frem og trådte selv et bagud. Hun ville selvfølgelig ikke være tæt på en med at sværd. Hun knyttede hendes næver irriteret og tog endnu et skridt bagud, så kalven stod imellem dem. Hun gad ikke svare ham, men satte sig i stedet ned på hug og lod fingerspidserne glide hen over kalvens hals. Kalven åndede tungt og flyttede sig ikke det mindste, selv da hun lænede sig tættere på dens hals, bevægede den sig ikke. Faith smilte tilfreds inden hun lod hendes tænder trænge ned igennem dens hud og puls åre. Der gik ikke mange sekunder før kalven langsomt kom tættere på jorden og lå ned til sidst. Nogle minutter efter, rejste Faith sig lydløst og betragtede kalven imens blod løb ned fra hendes mundvige.

[draco]

Draco ventede tålmodigt på vampyren drak færdig. Stadig med sværdet i hånden. ”ækle vampyr” tænkte han koldt da den så op med blodet dryppende fra hagen. Han tog hurtigt de få skridt der var hen til vampyren og kalven. Nu stod han under en meter fra vampyren. Han bukkede sig ned og samlede kalven op og tog den over skulderen. Så tog han igen et skridt tilbage og pegede sværdet mod Faith. ”forsvind” sagde han hårdt, mens han skulede til hende. Han ville ikke være i nærheden af vampyren mere og hvis ikke den forsvandt, ville han uden tvivl slå den ihjel. Det var sådan set ikke fordi han ikke kunne lide hende. Han brød sig bare ikke om det hun var. Selvom han virkelig ønskede at gøre skade på vampyren. Så fortjente hun det alligevel ikke. Hun havde jo i bund og grund ikke gjort noget galt.

[Faith]

Faith snerrede irriteret inden hun tørrede det sidste blod væk med hendes ærme. Hun tog ikke øjnene fra ham imens hun blottede tænder, ''Utaknemelige menneske...! snerrede hun vredt og irriteret. Hun burde næsten ha regnet ud, at han ville være på denne måde. Dette var stort set grunden til, at hun ikke nærmede sig mennesker normalt, enten spillede de eller stak hinanden i ryggen fra starten af.
Hun trådte et par skridt bagud inden hun snerrede igen og forsvandt ud i mørket.

/OUT

[draco]

Draco smilede tilfreds da vampyren snerrede og da hun forsvandt ud i mørket. Han samlede kalven op. Han ville finde et andet sted at spise. Det var for farligt at gøre det her. Det skulle også være et sted der var roligere og der var bedre mulighed for at tilberede det, men alligevel tilpas langt væk fra stien så han ikke blev opdaget ligeså let. Han vente sig om og gik ud i mærket, glad for at han alligevel var gået af med sejren til sidst. Han havde jo også overholdt sin aftale og vampyren havde ikke noget at være vred over. Hun kunne bare have ladet være med at springe på ham i starten.

(out)