Post by Jocelyn on Apr 16, 2009 17:20:36 GMT -5
Antal bruger-profiler:
Kun denne profil
Karakternavn:
Jocelyn Andreannú Liqid
Køn:
Hunkøn
Alder:
21
Race:
Hun er født som Dryade, men har selv knyttet sig til vandet. Så - kan man sige halvt om halvt dryade og halvt om halvt Najade.
Job/Status:
Ikke noget endnu (Venter på svar)
Baggrundshistorie:
Skriget fra babyen kunne høres milevidt og et par sekunder efter hørte man jubel og latter. Cennetianne Liqid og hendes mand havde endelig fået deres nymfedatter efter de mange år de havde tilbragt sammen. Den rødhårede nybagte mor sukkede lettet og betaget over hendes nyfødte datter, da pigen blev rakt til hende. "Hun ligner dig" Det var faderen der snakkede. Han kyssede hans kone på panden, før han fik jaget familien ud af værelset, for at give hans kone og hans nyfødte barn lidt privatliv. "Jeg vil have hende udenfor. Hun skal ud og se vores hjem. Naturen, træerne, bladene, græsset. Det hele" Stemmen var smilende og stolt. Dels over sig selv for at være kommet igennem den lange besværlige fødsel. Men også stolt over hende og hendes mand, for at have skabt noget så smukt. Faderen tog sin nye familie med udenfor og Cennetianne holdt hendes nye datter, som var svøbt ind i et blødt, grønt silketæppe, op mod træerne og solen. "Jocelyn Andreannú Liqid. Dette er di.." Et højt, hjerteskærende skrig kom fra babyen igen og hun afbrød hendes mor. Barnet begyndte hurtigt at sprælle voldsomt. Cennetianne trak med det samme barnet ind til sig, for at beskytte det mod hvad mon havde udløst dette nye skræmte skrig. Datteren blev ved med at sprælle og skrige og nægtede at være stille. "Søde, Cennet. Bring hende med indenfor. Hun er sikkert sulten." Den dybe mandestemme var håbefuld, men tvivlende. Cennetianne tog hurtigt barnet med indenfor og med det samme spædbarnet var væk fra den grønne verden udenfor, tiede hun og smilede fredsfyldt.
Jocelyn.. hadede, mildt sagt, træerne og skovene fra da hun blev født, til trods for at hele hendes familie var Dryader. Hendes forældre var ikke så vilde med det, men hun var deres eneste barn og de ville ikke miste hende, ved at misbillige de ting hun ikke kunne lide også selvom hun jo egentlig var født til at elske træerne, ligeså højt som de også gjorde. Hele Jocelyns familie, undtagen hendes onkel, var dog ikke bange for at vise deres vrede og skuffelse over dette mærkværdige barn. Jocelyns onkel var dog fascineret over Jocelyns underlige synspunkt på træerne og begyndte at snakke med Jocelyn om det. Han tog hende forskellige steder hen, afprøvede oplevelser på hende, men intet gav en forklaring på hvorfor hun ikke havde fulgt 'traditionen'.
Da Jocelyn blev 7 år gammel, begyndte hun at hente vand til hendes forældre og hende selv, men da hun kom ned til vandet følte hun noget underligt. Det var som om at hun var hjemme, hun følte sig tryg og utrolig godt tilpas og undrede sig over, hvordan hun nogensinde havde kunnet føle sig hjemme, ved hendes forældre. Hun sprang i vandet med det samme og blev der i mange, mange timer. Efter 3-4 timer i vandet, kom Jocelyns mor bekymret ned til vandet for at se efter hendes unge datter. Hun blev meget overrasket over hvordan Jocelyn havde knyttet sig til vandet, men blev alligevel lettet over at hun havde fundet et 'natur element' som hun havde knyttet sig til. Da Jocelyn kom hjem, sammen med hendes mor fortalte moderen begejstret til alle om oplevelsen og Jocelyn blev fejret i en dags tid. Jocelyn selv, syntes det var lidt underligt at hun blev fejret, men da hun så at folk begyndte at finde gaver frem, lod hun være med at sige at hun ikke behøvede en fest.
Jocelyn brugte det meste af resten af hendes barndom, på at være i vandet og svømmede snart som en fisk. Efterhånden som hun blev størrer mødte hun andre Najader og da hun blev 17 tog hun med en. Najaden var en anden kvinde, som Jocelyn var blevet rigtig gode venner med. Jocelyns forældre gav Jocelyn nogle små læderposer med penge i, men de er dog snart brugt op så hun leder efter et job. Jocelyn besluttede at hun ville rejse rundt til så mange steder som muligt, men da Najade kvinden gerne ville blive et sted, skiltes de. Jocelyn rejser nu stadig rundt, leder efter svar på spørgsmål som hun end ikke har stillet.
Personlighed:
Som det jo generelt er for nymfer er Jocelyn en utrolig flirtende og charmerende ung kvinde. Hun elsker nye eventyr og vil have noget ud af livet. Hun er ikke rigtig sikker på hvem hun selv er - hvilket også er hvorfor hun rejser rundt. For at finde sig selv. (Kliché
Hun er meget glad og munter, det er meget sjældent at man ser hende i dårligt humør, men en af de ting som kan udløse hendes dårlige humør, det er hvis hun bruger for meget tid i skovene eller hvis hun er for langt tid væk fra vandet. Hun har det meget svært ved at huske ting, så hun har et lille armbånd med forskellige souvenirs (Se i udseende). Hun elsker sin familie, mere end alt på hele jorden, men kan bare ikke tage skovene. Hun føler det som om hun er en og et med vandet og har det som om hun ikke er sig selv, hvis hun ikke er ved vandet. Hun elsker at snakke og møde nye mennesker, men hun har det med at få et indtryk af folk, lige med det samme og så ændrer det indtryk sig bare ikke. Dette er ikke altid en fordel, da det nok kommer til eller har berøvet hende mulige venner. Når det kommer til mænd, har hun aldrig haft nogen rigtig erfaring, men har altid været meget eftertragtet hos mænd. Hun elsker følelsen af at mænd kigger efter hende og hun lægger da også op til noget, ved næsten alle mænd. Hun har dog lært, via. egne erfaringer at hun ikke skal lægge for voldsomt op til noget mere end hun vil, da hun har haft et par eller tre skuffede mænd til at følge efter hende. Hun har aldrig været den stærkeste og da hun ikke rigtig føler det nødvendigt, har hun heller aldrig prøvet på det. Hun er meget elegant i hendes gang og kropssprog og hun elsker at danse. Hun er meget smidig og det kombineret med hendes elegante gang resultere i at hun også er en meget talentfuld danser. Under overfladen er hun dog lidt usikker på sig selv, især pga. det med at hun aldrig rigtig levede op til hendes families forventninger, udover hendes udseende. Dog fortryder hun ikke at hun knyttede sig til vandet, da vandet virkelig har hjulpet hende mentalt, med at berolige hende i konfliktfulde situationer og hjulpet hende til at holde hovedet koldt. Hun elsker farven brun, da hun syntes det minder hende om hendes ynglings årstid - sommer. Hun er en stor fan af varme og solskind.
Udseende:
Jocelyn er omkring 165 og vejer omkring de 53-54 kg. Hun har en lettere bleg hud, hvilket nok har noget at gøre med hendes røde hår. Som sagt har hun rødt hår. Håret er langt og tykt og sidder for det meste i en tyk hestehale. Hendes mor havde rødt hår, og Jocelyn har altid været stolt af at hun har arvet noget fra sin mor. Fra hendes far, har hun det elegant, lige tilpas smalle ansigt og de høje kindben. Også de træk hun har arvet fra hendes far er hun stolt af. Jocelyn har ikke specielt mange muskler og er egentlig meget spinkel, når man ser ordentligt på hende. Hun er dog meget velformet og derfor ser man det ikke så godt. Selvom - hendes mave f. eks - ikke er fuld af muskler er den flad og fast, ligesom alle andre lemmer på hendes krop, da hun har gjort meget ud af hendes udseende gennem det meste af hendes liv. Hun har aldrig følt at det var nødvendigt for hende at få særlig mange muskler og af den grund har hun også fundet en måde at sørge for at holde sig i form, uden at få de unødvendige muskler - ihvertfald unødvendige i hendes øjne. Jocelyns garderobe består af tre sæt i forskellige typer. Det første er den vinteren og består af et par brune posede bukser af groft stof. Så har hun en poset bluse, hvor det meste af vidden er ude ved håndledene. Også den bluse er brun, da hun finder brun som en meget varm farve og det hjælper lidt på vinteren. Blusen er af det samme grove stof, som bukserne og er også bare beregnet til at få varmen. Til trods for formålet, om at holde hende varm, så er blusen lavet, sådan at ens skuldre er bare. Hun går dog normalt med et sjal over skuldrende, for at dække skuldrende, hvis hun finder det nødvendigt. Det andet sæt er til om sommeren. Der går hun rundt i en silketop, med forskelligt udsmykning på. Toppen går fra lidt over navlen og er også med bare skuldre. To tykke stropper hænger ned over overarmen. Så er det med en form for et sjal, som nederdel. Dette binder hun bare om livet og det er altid af silke. Farverne varierer både ved toppen og 'nederdelen'. Det sidste sæt er til de dage, som er lige midt i mellem de to andre sæt tøj. Det er med noget der ligner toppen fra sæt nr. 2, dog går den helt ned, og vise ikke navlen. Stropperne er også tykke og hænger ned over overarmen. Så er det med at par kort bukser, som går ind ved knæet. Der er også godt med vidde i de bukser. Farverne varierer også, det kommer an på hvilket humør hun er i. Desuden går hun altid rundt med et lille sølv armbånd. Deri har hun små minder om alle de steder hun har været. F. eks en lille knap, som hun har forsølvet og hængt på som vedhæng og et blad der er forsølvet. Det er alle små ting. Neutrale ting, men de har alle vigtig betydning for Jocelyn.
Kun denne profil
Karakternavn:
Jocelyn Andreannú Liqid
Køn:
Hunkøn
Alder:
21
Race:
Hun er født som Dryade, men har selv knyttet sig til vandet. Så - kan man sige halvt om halvt dryade og halvt om halvt Najade.
Job/Status:
Ikke noget endnu (Venter på svar)
Baggrundshistorie:
Skriget fra babyen kunne høres milevidt og et par sekunder efter hørte man jubel og latter. Cennetianne Liqid og hendes mand havde endelig fået deres nymfedatter efter de mange år de havde tilbragt sammen. Den rødhårede nybagte mor sukkede lettet og betaget over hendes nyfødte datter, da pigen blev rakt til hende. "Hun ligner dig" Det var faderen der snakkede. Han kyssede hans kone på panden, før han fik jaget familien ud af værelset, for at give hans kone og hans nyfødte barn lidt privatliv. "Jeg vil have hende udenfor. Hun skal ud og se vores hjem. Naturen, træerne, bladene, græsset. Det hele" Stemmen var smilende og stolt. Dels over sig selv for at være kommet igennem den lange besværlige fødsel. Men også stolt over hende og hendes mand, for at have skabt noget så smukt. Faderen tog sin nye familie med udenfor og Cennetianne holdt hendes nye datter, som var svøbt ind i et blødt, grønt silketæppe, op mod træerne og solen. "Jocelyn Andreannú Liqid. Dette er di.." Et højt, hjerteskærende skrig kom fra babyen igen og hun afbrød hendes mor. Barnet begyndte hurtigt at sprælle voldsomt. Cennetianne trak med det samme barnet ind til sig, for at beskytte det mod hvad mon havde udløst dette nye skræmte skrig. Datteren blev ved med at sprælle og skrige og nægtede at være stille. "Søde, Cennet. Bring hende med indenfor. Hun er sikkert sulten." Den dybe mandestemme var håbefuld, men tvivlende. Cennetianne tog hurtigt barnet med indenfor og med det samme spædbarnet var væk fra den grønne verden udenfor, tiede hun og smilede fredsfyldt.
Jocelyn.. hadede, mildt sagt, træerne og skovene fra da hun blev født, til trods for at hele hendes familie var Dryader. Hendes forældre var ikke så vilde med det, men hun var deres eneste barn og de ville ikke miste hende, ved at misbillige de ting hun ikke kunne lide også selvom hun jo egentlig var født til at elske træerne, ligeså højt som de også gjorde. Hele Jocelyns familie, undtagen hendes onkel, var dog ikke bange for at vise deres vrede og skuffelse over dette mærkværdige barn. Jocelyns onkel var dog fascineret over Jocelyns underlige synspunkt på træerne og begyndte at snakke med Jocelyn om det. Han tog hende forskellige steder hen, afprøvede oplevelser på hende, men intet gav en forklaring på hvorfor hun ikke havde fulgt 'traditionen'.
Da Jocelyn blev 7 år gammel, begyndte hun at hente vand til hendes forældre og hende selv, men da hun kom ned til vandet følte hun noget underligt. Det var som om at hun var hjemme, hun følte sig tryg og utrolig godt tilpas og undrede sig over, hvordan hun nogensinde havde kunnet føle sig hjemme, ved hendes forældre. Hun sprang i vandet med det samme og blev der i mange, mange timer. Efter 3-4 timer i vandet, kom Jocelyns mor bekymret ned til vandet for at se efter hendes unge datter. Hun blev meget overrasket over hvordan Jocelyn havde knyttet sig til vandet, men blev alligevel lettet over at hun havde fundet et 'natur element' som hun havde knyttet sig til. Da Jocelyn kom hjem, sammen med hendes mor fortalte moderen begejstret til alle om oplevelsen og Jocelyn blev fejret i en dags tid. Jocelyn selv, syntes det var lidt underligt at hun blev fejret, men da hun så at folk begyndte at finde gaver frem, lod hun være med at sige at hun ikke behøvede en fest.
Jocelyn brugte det meste af resten af hendes barndom, på at være i vandet og svømmede snart som en fisk. Efterhånden som hun blev størrer mødte hun andre Najader og da hun blev 17 tog hun med en. Najaden var en anden kvinde, som Jocelyn var blevet rigtig gode venner med. Jocelyns forældre gav Jocelyn nogle små læderposer med penge i, men de er dog snart brugt op så hun leder efter et job. Jocelyn besluttede at hun ville rejse rundt til så mange steder som muligt, men da Najade kvinden gerne ville blive et sted, skiltes de. Jocelyn rejser nu stadig rundt, leder efter svar på spørgsmål som hun end ikke har stillet.Personlighed:
Som det jo generelt er for nymfer er Jocelyn en utrolig flirtende og charmerende ung kvinde. Hun elsker nye eventyr og vil have noget ud af livet. Hun er ikke rigtig sikker på hvem hun selv er - hvilket også er hvorfor hun rejser rundt. For at finde sig selv. (Kliché
Hun er meget glad og munter, det er meget sjældent at man ser hende i dårligt humør, men en af de ting som kan udløse hendes dårlige humør, det er hvis hun bruger for meget tid i skovene eller hvis hun er for langt tid væk fra vandet. Hun har det meget svært ved at huske ting, så hun har et lille armbånd med forskellige souvenirs (Se i udseende). Hun elsker sin familie, mere end alt på hele jorden, men kan bare ikke tage skovene. Hun føler det som om hun er en og et med vandet og har det som om hun ikke er sig selv, hvis hun ikke er ved vandet. Hun elsker at snakke og møde nye mennesker, men hun har det med at få et indtryk af folk, lige med det samme og så ændrer det indtryk sig bare ikke. Dette er ikke altid en fordel, da det nok kommer til eller har berøvet hende mulige venner. Når det kommer til mænd, har hun aldrig haft nogen rigtig erfaring, men har altid været meget eftertragtet hos mænd. Hun elsker følelsen af at mænd kigger efter hende og hun lægger da også op til noget, ved næsten alle mænd. Hun har dog lært, via. egne erfaringer at hun ikke skal lægge for voldsomt op til noget mere end hun vil, da hun har haft et par eller tre skuffede mænd til at følge efter hende. Hun har aldrig været den stærkeste og da hun ikke rigtig føler det nødvendigt, har hun heller aldrig prøvet på det. Hun er meget elegant i hendes gang og kropssprog og hun elsker at danse. Hun er meget smidig og det kombineret med hendes elegante gang resultere i at hun også er en meget talentfuld danser. Under overfladen er hun dog lidt usikker på sig selv, især pga. det med at hun aldrig rigtig levede op til hendes families forventninger, udover hendes udseende. Dog fortryder hun ikke at hun knyttede sig til vandet, da vandet virkelig har hjulpet hende mentalt, med at berolige hende i konfliktfulde situationer og hjulpet hende til at holde hovedet koldt. Hun elsker farven brun, da hun syntes det minder hende om hendes ynglings årstid - sommer. Hun er en stor fan af varme og solskind.Udseende:
Jocelyn er omkring 165 og vejer omkring de 53-54 kg. Hun har en lettere bleg hud, hvilket nok har noget at gøre med hendes røde hår. Som sagt har hun rødt hår. Håret er langt og tykt og sidder for det meste i en tyk hestehale. Hendes mor havde rødt hår, og Jocelyn har altid været stolt af at hun har arvet noget fra sin mor. Fra hendes far, har hun det elegant, lige tilpas smalle ansigt og de høje kindben. Også de træk hun har arvet fra hendes far er hun stolt af. Jocelyn har ikke specielt mange muskler og er egentlig meget spinkel, når man ser ordentligt på hende. Hun er dog meget velformet og derfor ser man det ikke så godt. Selvom - hendes mave f. eks - ikke er fuld af muskler er den flad og fast, ligesom alle andre lemmer på hendes krop, da hun har gjort meget ud af hendes udseende gennem det meste af hendes liv. Hun har aldrig følt at det var nødvendigt for hende at få særlig mange muskler og af den grund har hun også fundet en måde at sørge for at holde sig i form, uden at få de unødvendige muskler - ihvertfald unødvendige i hendes øjne. Jocelyns garderobe består af tre sæt i forskellige typer. Det første er den vinteren og består af et par brune posede bukser af groft stof. Så har hun en poset bluse, hvor det meste af vidden er ude ved håndledene. Også den bluse er brun, da hun finder brun som en meget varm farve og det hjælper lidt på vinteren. Blusen er af det samme grove stof, som bukserne og er også bare beregnet til at få varmen. Til trods for formålet, om at holde hende varm, så er blusen lavet, sådan at ens skuldre er bare. Hun går dog normalt med et sjal over skuldrende, for at dække skuldrende, hvis hun finder det nødvendigt. Det andet sæt er til om sommeren. Der går hun rundt i en silketop, med forskelligt udsmykning på. Toppen går fra lidt over navlen og er også med bare skuldre. To tykke stropper hænger ned over overarmen. Så er det med en form for et sjal, som nederdel. Dette binder hun bare om livet og det er altid af silke. Farverne varierer både ved toppen og 'nederdelen'. Det sidste sæt er til de dage, som er lige midt i mellem de to andre sæt tøj. Det er med noget der ligner toppen fra sæt nr. 2, dog går den helt ned, og vise ikke navlen. Stropperne er også tykke og hænger ned over overarmen. Så er det med at par kort bukser, som går ind ved knæet. Der er også godt med vidde i de bukser. Farverne varierer også, det kommer an på hvilket humør hun er i. Desuden går hun altid rundt med et lille sølv armbånd. Deri har hun små minder om alle de steder hun har været. F. eks en lille knap, som hun har forsølvet og hængt på som vedhæng og et blad der er forsølvet. Det er alle små ting. Neutrale ting, men de har alle vigtig betydning for Jocelyn.
