en solskins dag

[ayla]

Ayla gik rundt og så på alle boderne, vejret var rigtig først solen skinnet fra en sky fri himle, alt var stille og rolige, der var en summen af menneskene snakken og folk der råbt at deres Vare var meget bedre en end naboen.
Ayla elsket at være på mærket der var altid en sødlig duft fra alle de mennesker, de lugte så godt, men hun savner dog en bestem duft hun viste hun aldrig ville komme til at lugte igen, ayla stod og så på nogen smykker, og høret ikke manden der tale til hende, hun smilet bare og gik vider, hun ville ikke vække opsigt selv om det var svær når hun kom i det tøj.

[Rose]

Rose gik, uden at vide hvorhen, hun kedede sig, og havde bare lyst til at ha et eller andet at forretage sig. Så selvfølgelig ledte hendes ben hende ned på markedet, hvor hun plejede at gå ned og købe stof når hun kedede sig, og så senere gå hjem og sy noget af det. Desværre havde hun ingen penge lige nu.
Hun sukkede, og satte sig ned på en træbænk et stykke væk, det ville alligevel ikke nytte at gå derhen, hun havde ikke noget at lave der..

((Sorry kortheden xD))

[ayla]

ayla så rundt, der var rigtig mange mennesker, hun viste mange kigget efter hende, hun var lidt lige glad med dem, i hende verden kom mennesker og de død jo altid sener hen. ayla så en lille pige side på en bæk, hun kunne se hun var sikkert fra mynglige huset, men hun viste og pige bare var her nede og kigge eller stukken af fra huset. hun stod bare blandt alle mennskerne og kigget på hende, hun begyndt gå ned men ikke hen til pige hun satte sig ved springvandt og slappet af

[Rose]

Rose betragtede roligt meneskerne som passerede forbi, normalt noterede hun dem ikke specielt. Normalt var de ikke andet end et nummer for hende, eller en tom skal, før de åbnede munden, og lod deres personlighed strømme ud.

Hun besluttede sig alligevel for at gå ned og kikke, måske kunne hun finde på noget nyt at spare sammen til? Eller et nyt design til hendes kjole?
Hun vandrede med sine små usikre skridt, ned mod selve markedspladsen. Hun snublede flere gange, hendes sko var en smule for store, og brostenende stak frem fra pladsen. Det var først da hun var nået halvvejs, at hun faktisk faldt, ned i springvandet. I forbifarten ramte hendes hånd et eller andet, og gjorde nu virkelig ondt.

[ayla]

ayla så den lille pige snuble, ayla ville gerne hjælpe hende men, hun ville ikke fot tæt på hende, af hun linget et menneske.
hun rejste sig da den lille pige ramt ned i springvandt, ayla holdet sig på afstand og så ned på den lille pige er du okay sagde hun stille ned til den lille pige.
hun kigget bare ned på pige mens hun holdt vejret, så hun ikke ville blive overvældt af hende lugt

[Rose]

"ITS ONLY AS DARK AS YOU MAKE IT"
- Atreyu

Hendes krop var henslængt over det lille springvand, som hun heldigvis ikke havde været lille nok til at falde helt ned i. I stedet landede hun med hendes mave bøjet sammen over kanten.
Med en kraftanstrengelse lyftede hun overkroppen op fra springvandet, og satte sig på brostenene med ryggen mod det forbandede springvand. Hendes øjne løb over med tårer, hendes håndled dunkede efter samenstødet, og hendes kæbe som hun havde slået ned i springvandet kant, føltes som om den var blevet splittet i to. For ikke at tale om hendes våde overkrop.

Hun krøllede sig sammen neden under springvandet, med armene omkring hendes kæber, og tårerne strømmende ned af kinderne, og næsen.
Hun vuggede sig selv, frem og tilbage, til smerten i kæben aftog.
Hun kikkede grædefærdigt op på den unge dame foran hende, ude af stand til rigtigt at kunne få et ord frem.
"J-jeg ... ved det ikke rigtig" mumlede hun efter at have genvundet talens brug.

((Hun er ikke rigtig den typiske Myndling, går i fint tøj og sådan, hun er også ret renlig, prøv at læs hendes karakterark ^^))[/blockquote][/blockquote]

[ayla]

ayla så på den lille pige, hun var begyndt at græde, ayla så forvirret på hende og rundt på alle mennekskerne, hun viste ikke hvad hun skulle gøre noget jeg kan hjælpe med sagde hun hurtig men hun kigget på alle menneskerne, og blev urolig for at underne blikke, ayla var bange for de troede det var hende som gjort den lille pige ondt.
ayla satte sig på huk og så igen ned på pige så, så, det kan da ikke være så slemt sagde hun roligt og prøvet og trøste den lille pige.

[Rose]

Tusinde nåle skød gennem Roses kæbe og hun gemte hovedet igen og fordybede sig i smerten og lukkede for et øjeblik ned for alle andre sanser. Hun hørte ikke kurvenes raslen, eller damen ved boden da hun råbte op om hendes varer, eller samtalen som to ældre damer førte få meter fra hvor hun sad. Hun lugtede ikke den søde aroma fra bolcherne som var ved at blive lavet, eller den stærke duft fra vintergækkerne som var begyndt at springe ud. Hun så ikke andet end mørke, end ikke lyset som slap ind under hendes arme. Hun smagte ikke den søde smag af hendes eget blod, da hun i forvirringen havde bidt sammen om hendes tunge. Hun følte kun den gennemborende smerte i kæben, den ene sans som hun i dette øjeblik ville ha gjort alt for var forsvundet.

Der var ikke gået mere end få sekunder før alt langsomt begyndte at vende tilbage igen, men for hende føltes det som år, eller rettere sagt, det føltes uden for vores tidsystem.
Hun mærkede igen vindens lette brise, og smagte blodet i hendes mund. Hun kneb øjnene sammen, og sank blodet i hendes mund, med væmmelse malet i hendes sårbare ansigt.

"Det ..." svarede den sammenkrøllede pige sammenbidt. Hun var løbet tør for ord, hvordan skulle det ikke kunne være så slemt? Damen havde tydeligvis ingen ide om hvad der var løbet gennem hendes krop! Ingen idé om hvordan en person i dyb smerte så ud.
Hun kunne ikke lade være med at være bitter på den lyshårede unge kønne dame foran sig, selvom hun fortalte sig selv at damen ikke havde gjort noget forkert.
Mens hun tænkte det, fortog smerten sig igen, den var ikke helt væk, men ikke helt så bidende som før. Som en stærk migræne, i kæben.

Rose kikkede op, og sendte den lyshårede dame foran hende et forsigtigt smil, uden rigtig at åbne munden, i frygt for at blodet ville vælde ud, velviden at hun ikke havde noget blod i munden mere.
"Jeg tror nok det går"

((Whoa, man skriver bedre når man ikke hører musik xD))

[ayla]

ayla kigget ned på den lille pige, hun så forvirret hende og forstod ikke rigtig hvad der var sket.
ayla ansigt blev mere bleg end normal da hun lugtet den søde blod duft, hun tog et stille skridt til bage så hun ikke blev tiltrukken af lugten.
Da den lille pige snakket til hende igen og sagde at det gik, troede ayla ikke rigtig på hende, da hun viste at et menneske havde ikke så stor smerte tærskel som andre racer, ayla kigget på han på lille pige og smilet jeg hedder ayla sagde hun afslappet