|
|
Post by sigrid on Apr 13, 2009 14:56:44 GMT -5
Sigrid kom gående hen mod en masse vogne, sammen med hvidklo. Der var helt stille, og man kunne kun svagt se sporene fra et bål der var brandt ned. Hun drejede hovedet mod hvidklo, og lagde fingeren over læberne som tegn til at han skulle være stille. Hun førte ham forsigtigt ind imellem vognene, det var hendes families vogne, det vidste hun fordi der på alle vognene var et billede af en puma, på nogle af vognene var der også andre tegn, som betød andre ting. Hun førte ham med over til en vogn hvor der også var snittet en seng, og førte ham indenfor. Det var en form for primitivt hospital.
|
|
|
|
Post by hvidklo on Apr 14, 2009 2:44:16 GMT -5
hvidklo kiggede undersøgende på de mange vogne, i hele hans liv havde han aldrig set så mange vogne på et sted. hva lavede de dog her? og hvorfor? han fulgte langsomt og forsigtigt med, et eller andet sted brød han sig ikke om den her følelse. følelsen af at skulle bede om hjælp, hos nogen han ikke kendte, eller jo navnet kendte han jo. men han kendte ikke personen bag navnet....men der var alligevel et eller andet der gjorde, at han stolede på hende. en blanding af at hun nok heller ikke var helt menneskelig, og bare normal træthed. disse drev hvidklo. støt og roligt frem, da de nåede til den hospitals lignende bygning. tøvede hvidklo, han havde aldrig før set et sådan sted.
|
|
|
|
Post by sigrid on Apr 15, 2009 8:31:08 GMT -5
Sigrid kunne godt mærke at han var idt utryg ved det hele. Hun smilte beroligende til ham, og førte ham helt ind i hospital vognen,, hun blev nødt til at gøre noget ved hans sår. "Mit hjem" sagde hun, og slog ud med armene, hun ville gerne forklare ham det hekle, men det var jo langt fra sikkert at han ville forstå alt hvad hun sagde.
|
|
|
|
Post by hvidklo on Apr 17, 2009 2:47:17 GMT -5
hvidklo stirrede, et hjem hva? det var lang tid siden han havde haft sådan et, men så fangede noget hans opmærksomhed, han begyndte at søge rundt, løfte og pille ved alt. gud hvor var det spændende! han mærkede på de fleste ting i huset, og begyndte så langsomt at finde ud af det der, var meget blødere end en skovbund, så her lagde han sig.
|
|
|
|
Post by sigrid on Apr 17, 2009 9:11:20 GMT -5
Sigrid smilte lidt af hans åbenlyse nysgerrighed, det var tydeligvis lang tid siden han havde haft et hjem.. Hun begyndte roligt at finde nogen forskellige ting rem, noget til at ordne såret. Hun gik hen til ham, og så alvorligt på ham. "Det her kommer muligvis til at gøre lidt ondt" sagde hun, og smurte forsigtigt en form for salve på hans sår.
|
|
|
|
Post by hvidklo on Apr 19, 2009 4:27:17 GMT -5
hvidklo snerrede, for pokker hvor gjorde det ondt, men han sad stille, og lod hende gøre sin gerning. det kunne måske hjælpe ham, og han stollede på hende, hun ville da ikke gøre ham ondt. ville hun? nå hva var det for noget? det lugtede fælt! han snussede til sit sår, det lugtede stærkt og krydset, det var da noget mystisk noget. et smil bredte, og han åbnede munden, "ak...akt...ta..." kom det fra ham, hvad var ordet? han droppede det, og istedet slikkede hende i ansigtet.
|
|
|
|
Post by sigrid on Apr 19, 2009 7:01:37 GMT -5
Sigrid holdt nøje øje med ham, hun kunne godt forestille sig at det måtte gøre ondt, hun havde faktisk selv oplevet at få den salve smurt på et sår.. "Det hedder Tak" sagde hun, og smilte til ham. Hun grinte kort da han slikkede hende i ansigtet. "Du burde hvile dig" sagde hun.
|
|
|
|
Post by hvidklo on Apr 19, 2009 7:43:57 GMT -5
"gak" gentog ulven, og så på sengen, den var dejlig blød, han lagde sig på siden, og mærkede den underlige bunke et eller andet under ham, det var noget mystisk noget.....han smilte, og lukkede langsomt øjnene og nød blot at lige her, varmt blødt og dejligt. uden nogen bekymringer.
|
|
|
|
Post by sigrid on Apr 19, 2009 9:59:26 GMT -5
Sigrid smilte til ham da han lagde sig ned, og strøg ham kort hen over armen. Hun var glad for at han bare lagde sig ned, for han skulle have hvile uanset hvad! Og hun ville ikke bare lade ham smutte ud i den sorte skov igen.. Det ville i hvert fald været usandsynligt dumt!
|
|
|
|
Post by hvidklo on Apr 19, 2009 11:12:40 GMT -5
hvidklo puttede sig tættere på hende, og døsede langsomt hen, i noget der mindede om søvn, dog sov han ikke tungt, det mindede mest af alt om ræve søvn. han kom med det let gab, hvorefter han lagde sit hoved i hendes skod, han så næsten helt uskyldig ud, når han lå sådan. og lå helt helt stille.
|
|
|
|
Post by sigrid on Apr 20, 2009 9:11:05 GMT -5
Sigrid smilte, og nussede ham igen kort på armen. Hun havde ikke noget imod han lå med hovedet i hendes skød, hun havde bare en følelse af at hun blev nødt til at beskytte ham.. De var så ens på en måde.. de havde begge to dyriske instinkter, han var bare en varulv..
|
|
|
|
Post by hvidklo on Apr 21, 2009 2:04:38 GMT -5
hvidklo, egentligt et mærkeligt navn, lå helt stille, uden rigtigt at bevæge sig, uden at tænke på konsekvenserne, eller andet. det var alt sammen ligemget, det var alt sammen ligemeget nu, især følelsen af varme, og at skoven var laaaangt væk, det var den ikke. men det føltes sådan!
|
|
|
|
Post by sigrid on Apr 21, 2009 9:50:17 GMT -5
Sigrid smilte kort, hun blev lidt nervøs når han lå helt stille, men hun kunne jo mærke han stadig var i live, så det gjorde ikke så meget.. Hun så ud i luften, hun håbede at han enten ville vågne inden de andre stod op, eller at de andre ikke ville gå ind i den vogn hende og hvidklo var i.
|
|
|
|
Post by hvidklo on Apr 21, 2009 13:38:27 GMT -5
hvidklo missede med øjnene, da en soltråle ramte hans kind, han satte sig brat op, det så ud til at tage ham et par sekunder før han huske, kamp, fuldmåne og en uuuuunderlig vogn. og sigrid? katte lugten nåede hans næse, og han rettede blikket mod hende. hans mørkeblå øjne stirrede imod hendes.
|
|
|
|
Post by sigrid on Apr 21, 2009 13:43:10 GMT -5
Sigrid smilte brdt til ham, da han så ind i hendes øjne. Han havde altså virkelig bare nogle kønne øjne.. Hun havde ikke styr på hvor lang tid han havde sovet, hun håbede bare at der ikke var nogen der kom ind ni vognen, da solen tydeligvis var stået op..
|
|
