En nat af død

[kamistra]

Det var nat, eller egentlig var det jo ved at være morgen, så nat var det jo ikke helt, men alligevel var det lidt nat, for solen var jo ikke fremme endnu. Månens klare lys, begloede Kamistra som han kom gående ned af stien, det var snart morgen, man kunne dog ikke få øje på solen endnu.
han håbede på at nogen ville gå ham i møde. måske endda nogen der rimer på figrid eller nogen der rimer på gigrid

[sigrid]

Sigrid kom gående hen af stien. Hun havde bare besluttet sig for at gå en lille tur inden solen stod op, der var tit så roligt når solen ikke var stået op.. Hun havde en lang hvid kjole på, og sin sædvanlige sorte kappe som gjrode at hun mere eller mindre kunne holde varmen.

[wiliam]

(må jeg hoppe på tråden? )

[kamistra]

Kamistra så Sigrid komme gående imod ham, en ung sjæl han ikke havde set før, han begyndte at gå hurtigt imod hende.
Han pustede sig op for at virke skræmmende og stor overfor den lille pige, så han kunne få sig noget sjov her på den sidste del af natten.
Han slog sine store skelet vinger ud og susede hen over grusstien direkte imod Sigrid

[kamistra]

(gerne for min skyld wiliam)

[sigrid]

Sigrid fik øje på Kamistra, og greb af ren refleks ud efter sit sværd, som hun selvfølgelig havde ladet ligge hjemme! Hun havde ikke engang en dolk på sig, typisk! Hun bed sig i læben, og dukkede sig, rent ubevidst. Hvorfor havde hun dog også glemt sværdet! Hun gik normalt aldrig nogen steder uden mindst et våben!

((gerne for mig wiliam))

[kamistra]

Kamistra så at Sigrid smed sig ned på jorden, han fløj hen over det stakkels pigebarn.
Et splitsekund efter stod han lige bag hende Rejs dig op min ven, jeg er ikke en voldsperson, og undskyld hvis jeg forskrækkede dig
Han lod vingerne blive ude i noget tid bare for vise hvor stor han egetnlig var, han kigged ehen over sin skulder for at sikre sig at der ikek var andre i nærheden

[sigrid]

Sigrid rejste sig op, og børstede noget jord af sit tøj. Hun vendte sig om mod ham, og så på ham. "Jeg blev ikke forskrækket, det var bare ren refleks" sagde hun. Selvfølgelig var hun blevet bange, men det ville hun altså ikke fortælle ham! Det var faktisk sjældent hun indrømmede at hun var blevet bange.

[wiliam]

(ok super)

Wiliam kom flyvede over stien i ca. 2 meters højde. pludselig fik han øje på et par vinger lidt længer nede. han beslutte sig for at lande og se hvad det var der skete. *han hade jo af lige vel ikke andet, og måske var han heldig at det var nogle han kunne slås med eller snakke med. eller måske endda mad. man ved jo aldrig*. tænke han. så han fløj ned til en halv meter fra jorden. og follet sine vinger sammen, så han landte ikke sådan rigtig hårdt, men så han lavet larm, så folk viste at han kom. han landet bag en busk, ca. 10 meter bag pigen, de den modsatte end den, den anden person kom fra. han ville være sikker på at folk kunne høre ham, men ikke kunne se ham så tydlig, da hvis det nu var en fjende. William gad ikke engang at prøve på at lande stille. *da der er intet sjovt i et overrask angreb, fjenden vil bare falde for hurtig* tænke William.

[kamistra]

Det er iorden at være bange unge kriger, kun en tåbe har ingen frygt
Han slog en gang med sine vinger for at prøve at vælte hende omkuld ((om hun vælter er op til dig))
han rettede på sit ærme og tørrede det værste snavs af, man skulle jo helst se præsentabel ud når man mødte en sød pige/kvinde

[sigrid]

Sigrid så sig over skulderen da hun hørte noget. Hun bed sig kort i læben da hun ikke fik øje på noget. "Det ved jeg godt, men jeg blev altså ikke bange" sagde hun, og lagde armene over kors. Hun betragtede ham kort, og så ham så ind i øjnene. Han var faktisk temmelig pæn, og han havde nogle helt fantastiske øjne..

[kamistra]

Kamistra fik farve i kinderne da hun kiggede ham i øjnene.
Han skyndte sig at kigge hen mod busken hvor den anden døds engel landede, han foldede vingerne sammen og gjorde sig mindre, for man kan jo aldrig vide sig sikker på om han var efter nogen speciel.
Han kiggede igen på Sigrid Undskyld, men hvad er du foren? du har øre men du er da ikke en varulv?

[wiliam]

William gik ud fra busken da døds engelen var flæjet forbi pigen. nu kunne han godt se det var e døds engler. han gik stille og roligt hen så han nu kun stod godt og vel 2 meter fra pigen, og sagde med en kold stemme har du glemt dit våben lille pige, eller lade du bare som om du ikke kan kæmpe og så besejre ham med en evne eller sådan noget...og dig William vente sig om og kiggede på en anden døds engle med sine helt mørke grøne øjne. @ du for vel ikke brug for hjælp så jeg vil bare stå her og nyde kampen...eller kan u svare mig på et lille spørgsmål: hvad er det der har 2 ben 2 arme og er lige så gamle som tiden selv, men stadig ikke udødlig. det er noget tæt på dig men stadig langt fra dig William kiggede på døds englen og ventede et svar

[kamistra]

Det skulle vel aldrig være dig? sagde han til den anden engel helt stille,
Han tog et skridt hen mod englen Undskyld men hvem er du?
Han kiggede op på månen og tog sig til vingen, han kiggede over på Sigrid, hun lignede ikke ligefrem en der var tryg ved at stå mellem 2 store dødsengle
solen var efterhånden ved at stå op, man kunne se den i horisonten, det var lang tid siden Kamistra sidst havde set en solopgang

[sigrid]

Sigrid kiggede over på Wiliam, typisk! Så var der to dødsengle, dårlig planlægning..! "Jeg tænkte at det nok ikke blev nødvendigt med et våben, og jeg har ikke rigtig nogen evne" sagde hun koldt. Hun gik langsómt et par skridt baglæns, måske ville hun kunne stikke af? Hun var langt fra tryg ved at stå mellem de to dødsengle!