|
|
Post by Carebear (Louis) on Apr 10, 2009 10:07:06 GMT -5
Louis kom gående med Daedelus lige efter sig. Han skulle finde nogen. Nogen som kunne stole på ham. Han vendte sig om og smilede lidt perverst til Daedelus. Hvis Daedelus var dødelig ville han være det perfekte offer. Ung og smuk, på ingen måder klar til at forlade livet, hvilket bare gjorde det meget bedre.
|
|
|
|
Post by Daedelus on Apr 10, 2009 10:24:51 GMT -5
Daedelus kom gående efter Louis, og hævede kort øjenbrynet af hans sære smil. Idag var han iklædt sin lange sorte kappe med knogle-shoulderpats'ne. Det lange sorte hår blafrede i vinden, og de violette øjne lyste op i mørket. De spejdede rundt, og registrerede hver en lille bevægelse fra fugle og blafren af markiser. Det var dog ikke mange fugle der pippede. Det var som landsbyen holdte vejret om natten, når folk var gået til ro. Ikke mere salgsråben fra markedet, grov latter fra kroen eller hundeglam. Nu ventede natten... Natten hvor alle mørkevæsnerne kom ud. Det var kun de færreste, og dummeste for den sags skyld, det begav sig ud nu. Og det var lige sådan nogle Louis og Daedelus ledte efter.
|
|
|
|
Post by sigrid on Apr 10, 2009 10:33:11 GMT -5
Sigrid gik langsomt rundt i mørket, hun havde en sort kappe på som hun havde trukket godt sammen om sig, forhåbentligt hjalp den lidt så hun ikke så let kunne ses.. Hun vidste godt art hun ikke burde være ude om natten, det var der alle mørkevæsnerne kom frem.. Men hun havde følt sig sikker, hun havde sit gode syn, og sin gode hørelse, hun følte sig dog ikke helt så sikker længere.. Hun så vagtsomt rundt, og lyttede opmærksomt.
|
|
|
|
Post by Pen on Apr 10, 2009 11:26:33 GMT -5
 BPen havde bevæget sig ind mod byen som han nu plejede om natten. Natten var hans dag, og dagen var hans nat, eller sådan så han på det. Det havde dog taget ham lang tid at vænne sig til det, i alt den tid han havde troet han var et normalt menneske havde han også sovet som dem. Men hele hans liv havde vendt sig, og nu fandt han sig selv rode rundt i mørket. Det var som om at han var mere selvsikker om natten, det var hans tid, det var nu alle de andre sov og han kunne føle sig sikker, selv hvis han blev opdaget så var byen fyldt med skygger, og han ville ikke have svært ved at bevæge sig ind i dem og forsvinde. Denne nat var dog ikke lige så stille som normalt, han kunne høre skridt i mørket, og med et blev hans nysgerrighed vækket. Han tænkte ikke på at tage form som skyggerne denne gang, nej det var hans nat, og han følte sig ret sikker. Det lignede ham dog ikke at være så uforsigtig, men det var som om at hans frygt havde taget en pause for en gangs skyld og havde ladet ham være alene... |
|
|
|
Post by Carebear (Louis) on Apr 10, 2009 14:46:07 GMT -5
Louis så til sin store glæde to mennesker komme gående. Perfekte. Han gik efter manden. Så måtte Daedelus tage pigen. Han fandt større glæde i unge mænd, med hele livet foran sig. Daedelus kunne vel selv regne den ud. "Godaften herre," sagde han og bukkede elegant foran ham. "Hvad laver de dog ude alene så sent?" spurgte han med et lille smil, der ikke kunne andet end at lokke den fremmede til. Hvis ikke Daedelus havde været her, ville han uden tvivl tilbyde ham en drink på det næste værtshus. Tage ham eller hende med på et hotel værelse. Mulighederne var mange når natten var ung, men det var den ikke i aften.
|
|
|
|
Post by Daedelus on Apr 19, 2009 6:42:35 GMT -5
Daedelus betragtede roligt Louis og den unge fyr. Han kulle sagtens forestille sig, at Louis var typen der brugte lang tid om at opbygge tillid og så hugge til. Selv synes han det var spild af tid. Den slags skulle foregå i et nydelses-lidelses-forhold. Quikly, and then snap. Dog med få undtagelser. Han elskede at finde unge jomfruer, der var dybt forelskede. Her ville han forføre dem, forage hvor let de lod sig blive det, hvor skrøbelig deres kærlighed egentlig var, og så sætte tænderne i dem. Ved tanken om det unge, uskyldige blod, mærkede han et let sult kradse i brystet. Derfor begav han sig med en let hovedrysten, hen til den unge pige.
|
|
|
|
Post by sigrid on Apr 20, 2009 13:52:14 GMT -5
Sigrid fik øje på en fyr lidt væk fra hende, han såda ikke synderligt ond ud? Så kunne det være hun var så heldig at han måske mødte en som var mere eller mindre god? Hun trak dog alligevel kappen tættere om sig, selvom hun jo godt vidste at det ikke hjalp noget når hun var blevet set. Hun bed sig kort i læben, og blev stående hvor hun stod, hvis det nu skulle ske fyren var ond kunne hun alligevel n ok ikke nå at stikke af..
|
|
|
|
Post by Pen on Apr 26, 2009 10:46:31 GMT -5
Han gik et kort skridt bagud, som hans hjerte begyndte at pumpe hurtigere, han havde ikke regnet med at komme i kontakt med nogen på denne tid af natten, og han brød sig heller ikke meget om denne person. Der var dog noget ved hans måde at tale på og hans smil som beroligede ham en smule, dog ikke nok til ikke at holde en hvis afstand... "Nårh, jeg er bare ude at gå en tur... Det er trods alt en smuk nat..." Sagde han stille velvidende om at det kun var en halv sandhed, han var taget ind til markedet for at se om han kunne stjæle lidt, men også for at komme ind på kirkegården som han altid plejede... Der var noget derinde som næsten dragede ham dertil, måske var det håbet på et svar, et svar på alle de spørgsmål han besad... Selvom det var tvivlsomt at han skulle finde et...
|
|
|
|
Post by Carebear (Louis) on Apr 26, 2009 14:12:12 GMT -5
((Pen husk at gøre din skrift fed når din char snakker, se hvordan i regler))
Louis smilede. " Ja, det er en smuk aften. De virker dog som de ikke burde gå her alene. Der bliver ovarfaldet mange om aftenen," sagde Louis, mens hans kropssprog var energisk men samtidig viste, at han var til at stole på. Louis mestrede løgnen, og lod den aldrig mestre ham. Det var en af de gode ting ved at have levet så længe. "Jeg er Louis Velverde," præsenterede han sig selv, og rakte en hånd frem i hilsen.
|
|
