|
Post by Enki on Apr 9, 2009 2:41:42 GMT -5
Et søvnigt gab undslap Enkis læber, og hun tørrede de tårer det frembragte væk med en doven bevægelse. Hun havde alligevel været på farten i lang tid, syntes hun, men hun havde lovet sig selv at være ved byen før middag. Efter et hurtigt blik mod solen overvejede hun, om hun måske alligevel var lidt for tidligt på den. Nå ja. "Er du sulten, Taur?" kom det mumlende fra hende, måske mere henvendt til sig selv i et forsøg på at holde sig vågen, end til den okse hun red på. Og da dyret heller ikke svarede, lod hun hovedet falde tilbage og blikket hvile på den forårsblå himmel over sig. Det ville være rart, at komme tilbage til byen igen. Det var efterhånden ved at være længe siden hun havde snakket ordentligt med nogen, og når man er vokset op med at leve i flok, gør det noget ved en. For eksempel at man begynder at tale med sig selv. En flok fugles sorte konduktur bevægede sig over himlen i en v-form, og Enki lod det brune blik følge deres flugt mod byens porte. Langt om længe, kunne hun ikke lade være med at tænke irriteret, det var da også på tide, at den by dukkede op. Udmattet strakte hun sine ømme led i endnu et gab, før pigen lod sig læne fremad i saddlen og skyndede let på oksen.
|
|
|
Post by Lucas Mattheuz on Apr 9, 2009 3:01:10 GMT -5
Lucas gik et stykke fra byens start, han traskede afsted med langsomme små skridt, han var lige vågnet i stiens kant, han havde sovet under den åbne nattehimmel, og havde faktisk følt sig veludhvilet efter den nat.. Han lod kort sin hånd køre igennem håret, så det pjuskede lidt, han skulle ind til byen og hente forsyninger, eller hvertfal prøve på det.. Han stoppede kort op og strak sig, og kunne høre hvordan et dyr nærmede sig, han tænkte sig kort om, og prøvede at lytte efter dyrets traven.. Han begyndte samtidig at snuse, og fandt hurtigt ud af at det var en okse som nærmede sig, de havde en helt speciel lugt han altid kunne genkende, måske fordi han faktisk havde været nødt til at spise okse før, for at overleve.. han vendte sig om, da oksens trav, blev hurtigere, han så at der var en person der red på den, hvilket ikke kom vildt bag på ham, siden en okse normalt ikke ville færdes på denne sti uden ejer i nærheden hvertfal..
|
|
|
Post by Enki on Apr 9, 2009 3:13:48 GMT -5
En skramlende lyd gled hen over vejen, idét Enki i sin kedsomhed havde fundet alverdens tingeltangel frem fra en saddeltaske, og nu sad og betragtede det hele. Udsmykkede spejle, halskæder, forskellige småvåben, beklædningsgenstande. Enki havde det hele, og hun vidste at folk i byen ville betale dyrt for den slags. "Pas på!" I sin undersøgelse af varene lykkedes det hende dog ikke at få øje på den fremmede dreng længere fremme, før oksen var tæt nok på til at kunne ånde ham i nakken, og med en desperat bevægelse hev hun fast i tøjlerne for at stoppe dyret. I samme nu var de kosbare ting spredt i en pæn cirkel omkring dem, og oksen utilfredst brummende. "For pokker da også..." med en irriteret mumlen lod pigen sig glide ned af det store dyr og, hviskende uhørlige eder, begynde at samle sin varer sammen. "Pas dog på hvor du går, knægt!" Til trods for at Enki, lav som hun var, ikke så specielt ældre ud end den fremmede, kunne hun ikke lade være med at kalde ham et barn i sin irritation. Hun var trods alt snart femten. Så er man voksen, næsten.
|
|
|
Post by Lucas Mattheuz on Apr 9, 2009 15:20:42 GMT -5
Lucas sprang tilbage med et mindre hvin, ret tøset, men han blev møgforskrækket, da der lige pludselig stod en okse og åndede på ham, han kiggede ned mod jorden, med alle de skramlende sager som gav lyd da de ramte jorden, han kiggede undskyldende på hende, mens han bukkede sig ned mod jorden, for at samle tingene ned, da det tildels var hans skyld, men han blev da også lidt hmpf over at han blev kaldt et barn, han var 19?! "Undskyld, men jeg vil venligst bede dig om at omtale mig som andet end noget der hentyder til at jeg er et barn, siden jeg højst sandsynligt er år ældre end dig pige.." han mumlede det kort, for han havde egentlig ikke lyst til at komme yderligere op og skændes med hende, han var jo egentlig bare gået i stå for at finde ud af hvem der nærmede sig..
|
|
|
Post by Enki on Apr 10, 2009 13:50:47 GMT -5
"Hn?" En lille, mumlende lyd kom fra den travle Enki, tilsyneladende ikke videre interesseret i den fremmedes formaninger. "Det må De undskylde," endte hun alligevel med at svare, lettere overrasket over sit udbrud. Hun havde sikkert ikke fået nok søvn, slog det hende, og mærkede da også hvordan øjenlågene tungt gled en anelse ned. Pff. Det var da også besværligt, at der skulle være så langt mellem de større byer. "Jeg ville ikke fornærme Dem." Med favnen fuld af skrammel i alle farver, kastede pigen stjålne blikke mod den unge mand, med en anelse hoven idé, om at han da ikke så specielt meget ældre end hende ud. En smule besværet lykkedes det hende at få spændt varerne fast på oksen igen, og fortsatte nu til fods mod porten, med dyret følgende efter sig. Den ømme krop gav tegn på, at det alligevel kunne blive for meget med al den riden. Så hellere få brugt benene lidt. "Skal De også til byen?" spørger hun så, mest af alt for at få en rarere samtale igang. Ensomheden er hun efterhånden blevet træt af, og hellere glemme det ubehagelige sammenstød før, end at skælde yderligere ud. Knægten kunne jo finde på at købe noget af hende, hvis hun var heldig.
|
|
|
Post by Lucas Mattheuz on Apr 11, 2009 7:29:26 GMT -5
Lucas smilede bare forsigtigt til hende og hjalp hende med at fastgøre de sidste varer som han stod med i favnen.. "Det skal de ikke tage så tungt, jeg ahr allerede glemt det" sagde han med et glimt i øjet, ingen grund til at rende rundt og være fornærmet, efter hans mening hvertfal.. Han begyndte at gå ved pigens side, samtidig med at hun vandrede ved siden af oksen.. "Ja det skal jeg, og kan jeg regne ud de også skal, så kan vi jo følges, så vi undgår kedsomhed på vejen" han smilede bare og snakkede høfligt til hende, mens han pegede på hendes varer samtidig med at han svarede hende..
|
|
|
Post by Enki on Apr 11, 2009 9:56:30 GMT -5
Et lille smil spillede over pigens læber, og hun gjorde et lille sving med den salamanderagtige hale. Vejret var varmere end normalt, den morgen, og solen strålede da også ned fra en skyfri himmel og varmede alt hvad den ramte op. Selv Enki måtte indrømme at den mørke kappe fik hendes krop til at føles som en bageovn, og hurtigt fik hun hevet stoffet af sig og afslørede sine dæmoniske træk. Han virkede rar nok, afgjorde hun, da en let nervøsitet for at blotte sig spillede ind. Han virkede ikke som én der ville skrige og løbe bort med heksetegn oppe i fjæset på hende, så snart han fandt ud af at hun ikke var menneskelig. "Det lyder som en god idé," kommenterede hun til hans forslag og sendte et høfligt smil i hans retning. Ingen skade sket, så det ud til, til trods for hendes lille raseriudbrud før. Hun plejede ellers at være så god til at behærske sig, syntes hun, men det var vel det varme vejr og manglen på søvn og vand, der gjorde udslaget. "Hvad hedder De?" spurgte hun så, efter at have kastet et nysgerrigt blik på drengen.
|
|
|
Post by Lucas Mattheuz on Apr 14, 2009 7:30:13 GMT -5
Lucas kiggede på hende med sit charmerende smil, og kiggede kort op mod himlen, trak vejret dybt.. og smilte, vejret var skønt! Nu var sommeren rigtigt på vej! Han kiggede på hende og smilte kærligt, men gjorde dog lidt øjne da hun fjernede kappen, og hendes dæmoniske træk fremtrådte, "Arh, kan se du er en dæmon.." Han stilte sig ind foran hende, så hun var tvunget til at standse, for ikke at gå ind i ham.. Han tog hans skjorte lidt til siden, så man ligeledes kunne se hans dæmoniske træk, som mest prægede hans overkrop.. " Se, det er jeg også" han smågrinte bare en smule og gik så over på siden af hende igen, og fortsatte med at gå, mens han sparkede til nogle sten der lå på stien..
|
|
|
Post by Enki on Apr 18, 2009 10:56:58 GMT -5
Hun lukkede kort øjnene, da en solstråle brændte sig fast i hendes ansigt, og små prikker begyndte at vise sig på hornhinden. De yderlige sanser skærpedes, og de morgenfriske fulges sang og småstenenes grusede knasen under hendes fødder virkede tydligere end før. Luften duftede sød og tung af en tidlig sommer, til trods for at vinteren ikke endnu havde sluppet sit favntag. "Hm?" De mørke øjne åbnedes og rettedes igen mod drengen, og Enki smilte lidt forlegent over hans kommentar, "Ja. Det er jeg," med en løftet pegefinger skulle hun til at protestere mod hans manglende svar, men standede overrasket op, da den fremmede blokerede vejen. En smule nervøst gjorde dæmonen et uvilkårigt sving med halen, og da han begyndte at pille ved sin skjorte, måtte hun træde et usikkert skridt tilbage. Var han ude på noget? "Åh.." en chokeret mine spillede over pigens ansigt, ved synet af drengens dæmoniske skulder. En... anden dæmon. Han så jo så... menneskelig ud. Forbløffet havde hendes ben glemt hvordan man går, og kun hendes blik fulgte den anden, da han genoptog sin rolige gang. Hendes let åbne mund lukkedes kort, blot for at åbnes igen; "Jamen..." forfjamsket satte dæmonen i et luntende løb, og kom snublende igen op på siden af drengen og oksen, "De er en dæmon? De.. ligner ikke... Nej, jamen, hvilken slags dæmon er De? Vind? Vand?"
|
|
|
Post by Lucas Mattheuz on May 27, 2009 14:16:55 GMT -5
Lucas trak blot på smilebåndet over hendes reaktion på at han stoppede op foran hende, og kunne sagtens se hendes usikkerhed da han trak sin skjorte til siden, han smilede bare kort over hendes stammen og stadige usikkerhed, før han kiggede mod hende for at svare på hendes spørgsmål "Jeg er en jorddæmon, hvad med dig?" han smilte kort før han drejede hovedet mod stien den vej de gik, han grinte kort for sig selv, og sagde intet.. men bare de billeder af hendes usikkerhed, hun kiggede jo næsten på ham som ville han gøre noget drastisk, eller forkert.. men sådan var han jo slet ikke, derfor han kunne se det sjove i det.. han lod kort sin håndryg strejfe hans pande, han synes godt nok der var varmt, måske fordi han havde holdt sig igang længe nu, uden hvil.. "Jeg ved godt jeg ikke ligner en dæmon, men det ser jeg blot som positivt i de forskellige situationer som man kan havne i.." han søgte kort hendes øjenkontakt før en smil forlod hans læber..
|
|