|
|
Post by Dylan Caesar Amadeuz on Apr 8, 2009 14:24:08 GMT -5
Dylan gik rundt med sin taske over skulderen, og sparkede lidt til de sten der lå på stien med sine bare tæer, af og til ville man tro at det ville gøre ondt på ham at gå sådan med bare tæer altid, men han var vant til det, og hvis du spurgte ham, var smerte kun en følelse, og en følelse han slet ikke ville gå glip af.. han ville føle alt han kunne, styrke sine sanser, og udforske sin kreativitet.. Dylan stoppede kort op, og åbnede sin taske og fandt en lille krøllet stak papirer op, og noget at skrive med, han satte sig i stiens kant, op af et træ, og begyndte at skrive ned, den grønne blomstrende natur, satte gang i kreativiteten, han begyndte at skrive på et digt, læste lidt af det højt, og mumlede kort for sig selv, han kiggede af og til op i træets krone, hvor en fuglemor, var igang med at fodre sine unger, han smilede over deres pippen, og kunne ikke andet end at føle den glæde foråret bragte..
|
|
|
|
Post by hvidklo on Apr 8, 2009 14:36:40 GMT -5
et skingert ulvehyl skar igennem marv og ben. det kom fra hvidklo, der lige havde fortæret en stakkels lille kanin, det var et dumt tidspunkt at gå udenfor sit bo. hans natblå øjne var rettet imod himlen, langsomt standsede han. hvad var det? nogen talte? en stemme der talte med sig selv..... hvidklo sneg sig nærmere. de bløde fire ben, trådte imod skovbunden. han så ud til at ville nærmere, han var mæt og tilfreds, langsomt nærmede han sig stemmen. hvidklo satte sig omkring 10 meter fra skikkelsen, hvad var det? en dreng? han lagde hovedet på skrå, så det lange fedtede hår faldt til side, og de natblå øjne var rettet imod ham. hvad lavede drengen? tegnede han?? hvidklo hed ulve manden, han var klædt i gråt tøj, der hang i strimler omkring hans blodplettede krop, den var plettet af skidt og møj. tænderne var spidse, og fingrende mindede om klør. han sad og betragtede ham, han var mæt, og havde derfor ingen intentioner om at angribe ham........
|
|
|
|
Post by Dylan Caesar Amadeuz on Apr 8, 2009 14:54:36 GMT -5
Dylan kunne høre en svag puslen omkring sig, og røg derfor ud af sit skriveri, for at finde kilden til den lave "støj" der fik ham ud af sin kreative verden.. Han så en ulveskikkelse, og hylet han hørte før, var derfor ikke den rene fantasi, som han nu ellers havde bildt sig selv ind, for hvorfor skulle en ulv hyle så tidligt om aftenen? det var jo dårligt nok mørkt.. Han kiggede ned i sine papirer, og kradsede nogle små noter ned, så han undgik en blokade, når han skulle fortsætte skriveriet.. "Hvem der?" han spurgte med en normal afslappet stemme, han var ganske vist lidt utryg, idet en ulv snildt kunne spise et menneske hvis det havde lyst, og Dylan ville ikke lige være middagsmad..
|
|
|
|
Post by hvidklo on Apr 9, 2009 1:00:26 GMT -5
hvidklo bevægede sig nærmere, han så stadig stift på drengen, hva lavede han? skrev han?? nu pakkede han det ivhertfald væk. Underlige mennesker. Langsomt kom han ud i lyset, mens han stadig betraktede papir, han havde mumlet noget før, noget andet end normalt tale sprog, noget med rytme og sådan, det var svært at foklare mente hvidklo....han tog et skridt nærmere, og et til, og et til. han ville ikke skade den unge, blot finde ud af, hvad der var for nogle heksekunster, han lavede. hvidklo, var nok kendt på disse egne. Dette var dog en mindre detalje, inderst inde ville hvidklo bare have nogen at snakke med, han var ensom, ude i skoven mødte man ikke mange mennesker...
|
|
|
|
Post by Dylan Caesar Amadeuz on Apr 9, 2009 15:29:02 GMT -5
Dylan lagde sine ting ved siden af sig, da han kunne høre at skikkelsen kom tættere på, han rejste sig og gik mod lyden, " Hvem er du? Giv dig til kende!" Han råbte højt og tydeligt, han var ganske vist lidt utryg, men ville bestemt ikek vise det! Han ville abre vide hvem der var igang med at lure på ham, han smilede kort, og kneb øjnene sammen, for at fokusere på skikkelsen.. Han bukkede sig ned efter sin taske, og tog den over skulderen, han skulle kunne komme væk i en vis fart, hvis det var en farlig skikkelse..
|
|
|
|
Post by hvidklo on Apr 10, 2009 10:22:26 GMT -5
hvidklo snerrede let, og standsede. "rattat nauuuU" kom det fra skikkelsen. en svag raspende, rallende lyd. hans trådte ud på vejen, og så på ham. hans natblå øjne var rettet stift imod ham. armene hang slapt ned langs siderne, hænderne med de lange klo lignende fingre, var let åbne. og de spidse tænder var dovent et stykke uden for munden, han kløede sig i munden, og så på manden, ulve manden trådte langsomt nærmere imod ham. han kom med et svagt klynk, og trådte nærmere igen. hans så på ham, han havde ikke tænkt sig at angribe ham, for at vise en form for respekt, rejste han sig på bagbenene.
|
|
|
|
Post by Dylan Caesar Amadeuz on Apr 14, 2009 7:10:28 GMT -5
Dylan kiggede bare lidt på varulveskikkelsen der trådte frem, og åndede lettet op, for sig selv altså.. han havde forstillet sig noget der var langt værre hvertfal.. og han så heller ikke vildt farlig ud, selvom man stortset aldrig kunne vide sig sikker på noget.. Dylan gik tættere på skikkelsen og smilede bare, han var rolig igen, ikke nær så skræmt som før.. "Hvem er du?" han stoppede op og stod abre og kiggede lidt afventende på skikkelsen, han ville gerne vide hvem han egentlig stod og snakkede med..
|
|
