|
|
Post by punja on Apr 7, 2009 15:05:25 GMT -5
Dugrim kom gående op ad den stejle bjergsti der førte op mod hans barndoms hus. Det var ikke specielt pænt deroppe fordi man var kommet over træ grænsen, så det var meget øde. Næsten uanset hvor man kigger så man bare klipper, det eneste tidspunkt man kunne se noget ud over klipper hvis man så næsten lige nedad, der var der nogle få træer. Han gik og tænkte over hvad der hvar sket lidt længere oppe, der hvor hængebroen var styrtet ned. Han var søgt herop for at være lidt i fred, for alt larmen nede i byen. Han satte sig på en sten og tænkte det sidste stykke tid igennem, alt det der var sket.
|
|
|
|
Post by ayla on Apr 7, 2009 15:42:24 GMT -5
ayla kom stille gåene op af bjergsiden, det var trejde gang hun var her, hun nynnet og danset som hun plejet, hun nød det gode vejr, her var altid dejlig stille og vinde var altid dejlig kølig, hun kunne hører enkle fulge pippe, hun så sig omkring om hun kunne se andre, hun var stoppe med at dans og nynne.
|
|
|
|
Post by punja on Apr 7, 2009 15:50:27 GMT -5
Lige pludselig hørte han en svag nynnen og tænkte " Hvem kan det dog være, oppe i den her højde". Dugrim gik i sin skyggeform og gik lige så stille hen mod den der nynnede. Da han kiggede rundt om hjørnet på stinen så han en ung smuk dame. "hvor kommer hun fra? Jeg har da aldrig set hende nede i byen før. Han gik hen til hende og sagde " Hej, hvem er du? og gik ud af sin skyggeform.
|
|
|
|
Post by ayla on Apr 7, 2009 16:01:22 GMT -5
ayla fik et lille chok over at han vare pludeslig var det, hun træk vejrt dybt og hun fik en sød lugt, hun viste så at han ikke var en vampyr "jeg er ayla" sagde hun rolige.
Hun så rolig på ham "hvem er du ? " sagde hun stille, hun var nys det var den anden af hans race hun havde mødt, hun smilet til ham for at vise hun ikke var ude på at slogs.
|
|
|
|
Post by punja on Apr 7, 2009 16:09:51 GMT -5
Dugrim synes jo det gik som forventet, selvfølgelig blev hun forskrækket af han pludselig var der, men hans følelser var gemt nærmest gemt bag en maske. "Jeg hedder Dugrim, hvad laver en så køn en dame helt her oppe i bjergene?", mens han snakkede bemærkede han at Ayla næsten ikke kunnne stå stille, men hun var dog holdt op med at nynne efter han forskrækkede hende.
|
|
|
|
Post by ayla on Apr 7, 2009 16:20:16 GMT -5
ayla begyndt at slappe af, hun så op mod hilmen og tilbage til ham " jeg nyder at gå her ude i stilheden væk fra larm og alt andet " sagde hun afslappet.
hun så på ham roligt, hun så så væk igen, vinde tog hende hår og lege med det så det fjøl ind foran hende hovede, hun fjernet det hurtig og tog det bag hende øre.
|
|
|
|
Post by punja on Apr 7, 2009 16:34:40 GMT -5
Han tænkte lidt, og sagde så "det er jo ligesom mig, jeg er også kun her ude for at få fred og ro. Måske kunne vi gå lidt rundt sammen?" Dugrim begyndte ligeså stille at gå ned af stien, Da han havde gået lidt, kiggede Dugrim bagud og så hende stå tilbage. "Skal vi ikke føgles,ad tilbage tid byen?" Dugrim begyndte at mærke at vinden blev kraftigere og koldere.
|
|
|
|
Post by ayla on Apr 8, 2009 4:48:04 GMT -5
ayla så efter ham og smilet " jo det kan vi godt " sagde hun rolig og fulgte dansen efter ham, hun nøde ned til ham "hvem er du, jeg har ikke set dig før " sagde hun og kigget på ham, hun smilet kort og mærket vinde blive let hård, hun stoppe op og nød en vand vind , hun stille om en klippe, hun linget næsten en statue hvis det ikke var for hende hår. hun så ham lige så stille gå hun smilet rolige og slappet af mens vinde aftog
|
|
|
|
Post by punja on Apr 8, 2009 5:11:52 GMT -5
Dugrim smilte tilbage "Jeg bor nede i byen, der er ikke så mange der kender mig fordi jeg er nede ved smeden og arbejde." Mens han snakkede stoppede Dugrim og betragtede hende." Men pludselig hørte han en svag rumlen oppe fra. Da han kiggede op så han en masse mindrere klippe bloke, komme ned mod dem. Dugrim råbte til Ayla " Løb, der er klippe skred." Dugrim vendte sig om og begyndt at løbe.
|
|
|
|
Post by ayla on Apr 8, 2009 5:22:09 GMT -5
ayla så op, på stenen hun smile, betarket dem, dem stor kraft mod hende, hun smilet koldt, og satte i løb, hun var en del hurtig end dugrim, hun var jo vampyr, hun suset forbi ham, hun løb næsten ikke mere lange skridt, hun stoppet op og så op mod dugrim mod om han kunne nå det, hun stod længe og overvejrt det med hun. men han havde jo selv nogen kafter, så måtte han jo bruge dem, eller kalde på hjælp. hun stod bare og stirret let på ham, det ene øjeblik stod hun der det andet øjeblik var hun væk, hun løb om bag nogen træ og så ud mod ham, ville han blive knust eller hvad ville der sket
|
|
|
|
Post by punja on Apr 8, 2009 5:50:24 GMT -5
Dugrim gik i sin skyggeform, og skyndte sig over mod Ayla, så da han var tæt nok på, gik han ind i hendes hoved. Et par sekonder hamrede stenene ned i nærheden af der Dugrim lige havde været. Dugrim sagde "Lad os se at komme væk herfra, der går ikke lang tid før de første sten begynder at trille herhen af." og gik ud af hendes hoved, men blev dog i sin skyggeform. og begyndte at løbe ned mod byen som man begyndt at kunne se.
|
|
|
|
Post by ayla on Apr 8, 2009 5:57:21 GMT -5
ayla kunne se ham men satte af sted, hende tempo var højt mens hun sprinte af sted, hun hår og tøj fjøl afstedefter hende, hun nød at løbe det var ikke så tit hun løb strækt, hun så efter dugrim men kunne ikke se ham, hun nåde næsten her til byen før hun stoppe, hun gad ikke rigtig tilbage til byen, vejrt var alt for godt til at tage tilbage nu. hun slappet af og så rundt efter dugrim, hvor havde han modt glemt sig henne.
|
|
|
|
Post by punja on Apr 8, 2009 6:06:58 GMT -5
Mens Dugrim løb var han løbet ind mellem træerne, næsten hele vejen ned til byen, men han ventede dog på Ayla ude i skovbrynet. Da han kiggede efter hende så han hende komme sprintende, ned mod byen. Hun stoppede op en lille smule foran ham. " Gad da vide hvor hun bor"sagde han stille til sig selv. Så gik han ud af sin skyggeform og smilte til hende og sagde "hej igen, var det hårdt at løbe?", han ville ikke vise at han selv var ved at falde om af udmattelse, så han prøvede at se frisk ud.
|
|
|
|
Post by ayla on Apr 8, 2009 6:12:13 GMT -5
ayla så ham og smilet " nej enlig ikke, jeg er jo vampyr så jeg er vant til at være lysløs og hurtig" sagde hun med i et smil.
hun så en i skoven og så tilbage mod byen, hun satte sig på en sten der var lige i nærheden, og rette på sit tøj og hår. hun smilet rolig og nød solen stråler så hende hud skindt flot op som små diamater.
|
|
|
|
Post by punja on Apr 8, 2009 6:32:29 GMT -5
Dugrim blev lidt forstrækkede over nyheden om at Ayla var en vampyr, så han var klar på det værste, men satte sig dog over ved siden af Ayla. Han sad også bare og nød solen ved siden af hende. kiggede rundt, men holdt dog stadig øje med Ayla, Han var ikke i humør til at kæmpe mod en vampyr.
|
|
