|
|
Post by Prelon on Apr 6, 2009 13:52:37 GMT -5
Noirez gik hurtigt hen ad gangen der førte hen til tronsalen. Lyden af hans sko der ramte slottets gulv gav genlyd i hele denne del af slottet og gjorde dem der hørte det nervøse. Det var ikke normalt for Noirez at have travlt men det sidste stykke tid havde han været fortravlet, irritabel og tænksom. Alle kunne mærke at der var noget i gære og der var forskellige rygter om hvad dette skyldes. Nogen mente at det var fordi kongen havde tænkt sig at opsige ham til fordel for Shayn mens andre sagde at det blot skyldtes at han arbejdede hårdere for at knuse de oprørsgrupper der var kommet frem i landet. Uanset hvad grunden var var folk ekstra forsigtige med ikke at irritere ham og allerhelst holde sig på afstand af ham.
Endelig nåede Noirez tronsalens dør som han med en håndbevægelse fik vagten til at åbne. Han stod i dybe tanker mens han ventede men tog sig så sammen og trådte ind i salen med blikket på tronen. Der stod hans tille med ret ryg, hænderne bag ryggen og et ansigtsudtryk der var umuligt at læse.
|
|
|
|
Post by Lord Lanzeiox on Apr 6, 2009 14:42:47 GMT -5
Lord Lanzeiox sad inde på sin trone og kiggede bare ud over tronsalen, han kunne høre hvordan der blev trippet frem og tilbage ude på gangen, nogengange ville han ønske at folk havde nogle lidt mindre larmende sko på, for det andet var da godt nok lidt generende i længden.. Han løftede øjenbrynene da døren åbnede, og han nikkede bare kort da han så Noirez i døren, " Træd blot nærmere " han satte sig ordentlig til rette på stolen og tog en tår af sit bæger en tjener lige var kommet med. " Hvad skylder man æren Noirez?" han satte bægeret på tjenerens bakke, og viftede tjeneren ud igen..
|
|
|
|
Post by Prelon on Apr 6, 2009 14:52:48 GMT -5
Som befalet trådte Noirez nærmere indtil han stod lige foran kongens trone. Han bukkede formelt, som han plejede, og rettede sig så atter op og så kongen i øjnene.
"Deres majestæt." Hilste han med en roligt stemme. "Jeg er kommet for at snakke med dem om et par ting." Han holdt inde og ventede til tjeneren var gået ud så de to var alene i rummet. De ting Noirez havde på hjerte skulle gerne forblive mellem ham og kongen indtil videre. Først da han hørte døren lukke sig efter tjeneren talte han igen, og denne gang var det med en lavere stemme.
"Det drejer sig om deres majestæts arvinge. De to ærede prinser og prinsessen."
Noirez var ikke sikker på hvordan kongen ville tage dette og det bekymrede ham egentlig heller ikke. I modsætning til hvad de fleste troede tjente Noirez hverken sig selv eller kongen men mørket selv. Han faldt gerne i unåde hos kongen hvis det kunne forbedre mørkets chancer for at holde sig ved magten.
|
|
|
|
Post by Lord Lanzeiox on Apr 6, 2009 15:23:02 GMT -5
Fyrsten spærrede øjnene op da han nævnte hans arvinger, eller det var nu hans børn, men det var ikke sådan han altid så på dem, "Hvad er der at fortælle om dem?! Er der sket dem noget?" hans stemme var lettere bekymret, især fordi, hvis der var sket dem noget, var han på bar bund, med hensyn til hvad han skulle stille op, han var et nervevrag indeni lige nu, men viste stor selvsikkerhed, og kiggede bare koldt på Noirez, mest for ikke at vise en svag side, selvom stemmen godt havde givet et hint, men alligevel.. det var hans børn jo!
|
|
|
|
Post by Prelon on Apr 6, 2009 15:42:49 GMT -5
Noirez så blot udtryksløst på fyrsten uden at kommentere hans tonefald eller bekymring. Efter hans mening var kongens eneste fejltagelse at han var alt for blød overfor sine børn, men han ignorerede det pænt når kongen viste denne, eller nogen anden, svaghed. Det var en af grundene til at han havde vundet kongens gunst.
"Nej deres majestæt." Svarede han, stadig med sit rolige, kontrollerede tonefald. "Men jeg er bekymret for dem alligevel. De stikker konstant af fra slottet uden vagter og gør i det hele taget hvad de ønsker uden at tage hensyn til deres majestæts ønsker. Jeg tror det kunne være sundt for dem hvis de lærte en smule om disciplin."
Noirez tonefald var usædvanlig roligt når man tænkte på hvad han risikerede ved at sige dette. Så vidt han vidste var ingen før kommet med rettelser angående kongens måde at opdrage sine arvinge på. Noirez var dog fast besluttet på at gøre alt hvad der stod i hans magt for at få kongen til at indse fornuften i det han sagde. Som det så ud nu gik mørket dårlige tider i møde med Haru og Morrigan som tronarvinge.
|
|
|
|
Post by Lord Lanzeiox on Apr 9, 2009 14:53:59 GMT -5
Lord Lanzeiox' ansigtsudtryk udstrålede en klar form for raseri og vrede, "Hvor vover de at belære mig om mine børns opdragelse!!" Han sydede indvendigt af raseri, uanset hvad ville han ikke belæres, godt nok var der lidt oprører i børnene, og de havde måske også for løse tøjler, men han ville ikke finde sig i at blive belært om opdragelsen af en under ham.. hvilket alle var! Han rejste sig op og begyndte at gå rundt i lokalet med hastige rasende skridt, mens han svingede hidsigt med armene.. "Noirez, Jeg snakker med dem, men vil gerne have at du blander dig helt udenom dette emne, men sørg for at Morrigan er åndet i nakken af mindst 2 vagter, hver gang hun bare så meget som tænker på at forlade sit kammer" Lord Lanzeiox sydede stadig af raseri, og vidste allerede godt at Morrigan ville komme vadende så hurtigt hun fandt ud af ordren, men det var kun til han havde fundet på noget andet, og sønnen.. kunne han ikke gøre så meget ved lige nu..
|
|
|
|
Post by Prelon on Apr 20, 2009 1:09:06 GMT -5
Noirez stod i stilhed og modtog kongens raseriudbrud. Det var nogenlunde hvad han havde forventet. Til hans glæde så kongen dog også ud til at tage sig af hans råd og det gav ham fornyet håb. Han havde ikke tænkt sig at opgive sit forehavende så let. Han bukkede hovedet.
"Jeg beklager meget deres majestæt. Jeg glemte min plads." Sagde han med sin sædvanlige stemme. "Jeg skal straks sørge for at deres ordre bliver fuldført."
Han hævede hovedet og så atter på kongen.
"Men hvis der er noget jeg kan hjælpe med, Deres Majestæt, så må de endelig sige til. Husk at jeg kun lever så jeg kan tjene dem og De ukendtes magt."
Derefter holdt han inde og afventede kongens svar. Hvis alt gik vel ville kongen inden for længe komme og bede ham om at hjælpe med børnene på en eller anden måde. Næppe med rådgivning men hvis bare det var at sørge for at de ikke stak af var Noirez tilfreds med det. Han ville udnytte enhver chance for at få dem ud af den dårlige løbebane de var kommet ind i.
|
|
