|
Post by Carebear (Louis) on Apr 8, 2009 11:40:03 GMT -5
Louis lagde en hånd på hendes hovede og lukkede øjnene. Efter et kort øjeblik fjernede han sin hånd og tog istedet noget væske op af lommen, i en lille gennemsigtig flaske. Efter at have kigget et godt stykke tid lagde han endelig flasken indefor hans kappe igen. "Du var svær at knække Dwennavia," sagde han og nikkede anerkendene. Nogen var sværere end andre, men han havde endnu aldrig mislykkedes når han havde prøvet noget. Om det var alder eller timer siden personen sidst havde sovet.
|
|
|
Post by Dwennavia Paeith on Apr 10, 2009 0:33:37 GMT -5
[/b] [/color]spurgte hun ivrigt, og lænede sig frem af, med hånden drejet i en underlig vinkel, for stadig at holde gaflen som hun havde gjort før. Hun tænkte på hvad han havde sagt, det var svært, hun mente også selv at hun var ret beskyttende omkring sit eget sind..[/ul]
|
|
|
Post by Carebear (Louis) on Apr 10, 2009 9:48:10 GMT -5
Louis kiggede på hende med et lille grin. "Det er mit job," sagde han så. Det var det vel også. Bare for kongen selvfølgelig. Han kunne ikke forklare hvordan han gjorde det. Det ville afsløre alt, desuden ville hun aldrig selv kunne gøre det. Det måtte være svar nok.
|
|
|
Post by Dwennavia Paeith on Apr 11, 2009 1:47:42 GMT -5
Dwen puttede igen noget i munden, uden rigtig at smage på det, hun var for optaget af hendes tanker, og hvad den fremmede havde sagt. Hvorfor blev hun ved med at omtale ham som den fremmede? Hun kendte udemærket hans navn, og kunne ikke rigtig tillade sig at kalde ham fremmed mere.
Hun proppede det sidste fra talerkenen i munden, stadig dybt tænkende "Kan man lære det? Hvis man er mig?" mumlede hun.
|
|
|
Post by Carebear (Louis) on Apr 12, 2009 8:30:42 GMT -5
Louis rystede på hovedet. "Nej. Kun hvis du blev min lærling. Og selv da ville chancerne være små, sagde han og smilede overbærende. Han ville aldrig tage hende som sin lærling. Hun var for ung, og hun var en pige. Hun virkede heller ikke til at have det man skulle have.
|
|
|
Post by Dwennavia Paeith on Apr 18, 2009 9:34:29 GMT -5
Hun tvang sig selv til at undertrykke sit hvæs, det var svært at lade være med at gøre noget, som føltes så naturligt som at trække vejret. Hun følte sig på en eller anden måde en smule undervurderet. Selvfølgelig var der ikke mere magisk over hende lige nu, end hendes månedage, men alligevel, hvordan skulle han kunne vide at der ikke var magi i hende? Hun rystede det ud af hendes hoved, det var sikkert ikke ment direkte mod hende, på den måde. Det var sikkert bare det at de fleste folk ikke havde den slags magi.
Dwen skubbede tilfredst tallerkenen fra sig, hun var helt mæt, og sikker på at hun ikke kunne klemme en bid mere ned. Hun havde også næsten spist det hele. "Tak fra mad" sagde hun høfligt, det fortjente manden foran hende trodsalt.
((Sorry langsomheden .__.))
|
|
|
Post by Carebear (Louis) on Apr 19, 2009 6:22:49 GMT -5
Louis smilede venligt til hende. "Det var så let. Jeg kan ikke lide at du skulle sulte," sagde han barae og betragtede hende. Hun var en speciel pige, ingen tvivl om det, men han vidste ikke rigtig hvad han skulle gøre med hende. Han var sådan set mæt, og burde komme tilbage til slottet, før solen skinnede for meget. Han var ikke vant til solen, nede i kælderen, så han var ikke særlig vild med den.
|
|
|
Post by Dwennavia Paeith on Apr 20, 2009 12:12:09 GMT -5
Hun sendte ham et forsigtigt smil. Hun følte sig helt overvældet af denne generøsitet, og havde pludselig besvær med være den hun havde besluttet sig for at være for lang tid siden, og ikke glide ind i en svag lille pige'lig personlighed.
Hun ledte efter en måde at komme ud af situationen på, hun kunne altid sige at hun havde en anden aftale, selvom det ville han nok ikke hoppe på, desuden havde hun ikke lyst til at gå, bare bryde den akavede stilhed der havde fulgt hans ord.
|
|
|
Post by Carebear (Louis) on Apr 22, 2009 10:27:38 GMT -5
Louis rejste sig. "Vi må nok hellere se at komme hjem, begge to," sagde han med et kort smil. Han betragtede hende kort. "Måske ses vi rundt omkring," sagde han så, og i næste sekund var han ude af døren. //out
|
|
|
Post by Dwennavia Paeith on Apr 23, 2009 10:17:47 GMT -5
Den gråhårede pige nikkede bare tavst, og betragtede Louis forsvinde ud af døren, uden selv at gøre tegn til at gå. Hun havde egentlig ikke lyst til at forlade den lille kro, men klokken var mange, og hun havde jo også skole i dag.
Dwen rejste sig, og løb lydløst ud af døren, og op mod Myndlingehuset.
//out
|
|