Post by Carebear (Louis) on Apr 5, 2009 9:57:09 GMT -5
Antal bruger-profiler:
Kun denne
Karakternavn:
Louis Velverde
Køn:
Han
Alder:
Blev bidt da han var 22, har nu levet i 319 år.
Race:
Halvblods Vampyr
Job/Status:
Kongens (og andres) personlige Orakel.
Baggrundshistorie:
Louis blev født i Frankrig, under en borgerkrig. Hans mor, en ung kvinde, flov over sit uægte barn, afleverede ham i byens myndlingehus. Der voksede han op, under strenge vilkår, mens de udnyttede ham og nogle af de andre børn på det groveste. Han var altid den underlige i huset. Han fik aldrig lus eller nogle andre af de typiske infektionssygdomme der til tider slog alle børnene i huset ihjel. Ingen vidste hvorfor, men ingen havde ihvertfald lyst til at have noget med ham at gøre. Så da den lidt specielle Monsieur Baroque, som boede i udkanten af byen og beskæftigede sig med urter, brygge og at se ind i fremtiden søgte en ny lærling, blev Louis sendt. Louis lærte hurtigt om urter og salver og forskellige brygge, der kunne det meste fra at helbrede sår til at frembringe kvinders interesser. Det var dog spåningen der interesserede ham mest. Monsieur Baroque læste både i the, tarotkort og i hans specielle kedel. Hver ting efter hvem/hvad der skulle spåes om. Han havde efterhånden været hos Monsieur Baroque i lang tid, og i hans 21 leve år, var byboerne stadig ikke glade for ham. Han var for andeledes. De kunne ikke sige han var en heks, da hekse kun var kvinder og vidste derfor ikke hvad de skulle gøre. Så en nat blev Monsieur Baroque ført væk, og Louis så ham aldrig igen. Louis blev i huset. Der kom ikke flere mennesker, de havde glemt alt om ham. Han fortsatte dog med at brygge og lave salver. Efter et år, da han var fyldt 22 bankede det på døren. Det var en fyr, lidt ældre end ham ved navn Cyprien. Han var rejsende og søgte ly for natten. Ivrig efter selskab lukkede Louis ham villigt ind. Han viste ham hvad han lavede, hvad han kunne. Cyprien sagde ikke meget om sig selv, og da Louis kiggede i kortene fandt han hurtigt ud af at der var noget mystisk over den fremmede. Han kunne dog ikke se hvad, og mystikken tiltrak ham. Cypriens bevægelser og tale syntes ham fantastisk elegante og fremmedartede. han var veltalende og utroligt smuk, det endte naturligvis med at han blev i længere tid. I løbet af en måned havde Cyprien og Louis etableret den gamle butik igen og kunderne begyndte at komme. Selv efter seks måneder kunne Louis stadig betragte Cyprien med den samme nysgerrighed og forundring som da de først havde mødtes. Cyprien forsvandt hver nat. det havde han altid gjort, og Louis havde aldrig spurgt hvorfor. Da han så gjorde det blev Cyprien unaturligt tavs. Egentlig burde Louis havde set det komme. Det var alle tegnene. Men den nat blev Louis vampyr. Fra den dag af var der intet bedre end at jage. Følelsen af at mærke en anden hjerte slå, blive en del af en selv, var en nærmest orgasmisk følelse som umuligt ville kunne beskrives med ord. I modsætning til mange andre elskede Louis om muligt Cyprien endnu mere for at havde gjort ham til en vampyr, et mørkets væsen. Efter mere end ti år, blev de nødt til at flygte fra byen. De gik somregel efter de ensomme, dem som ingen ville savne og hvis de ikke kunne finde nogen rotter eller køer, men alligevel blev folk mistænksomme, og de kunne ikke blive ved med at se yngre ud, selvom de sagde det var salverne. Så flygtede de hertil. De åbnede en ny butik og levede fredeligt i over 100 år. Louis morede sig på diverse horehuse i byen og Cyprien lod sig uddanne i praktisk talt alle fag på universitetet. Og om dagen passede de deres lille virksomhed og Cyprien der ellers ikke interesserede sig sønderligt for Louis' passion havde efterhånden lært nok til at blive sendt i skoven efter urter. De gik strålende, byen var stor og der var tilpas mange til at de altid havde kunder. Cyprien havde masser af kvindelige bejlere, i modsætning til Louis. Ikke at han ikke før havde fået tilbud, han var jo en attraktiv ung mand, men han holdt sig inden døre, bag ved disken eller i baglokalet og havde nok i de tilfredstilleser han kunne få fra byens horehuse eller ved trækkerdrengene. En nat kom en af Cypriens bejlere til deres hus, utilfreds efter at have set Cyprien med en anden kvinde. Hun havde også set ham dræbe. Cyprien gik efter unge mænd. Som gav det en større tilfredstillelse. Men kvinden vidste han var en vampyr, selvom de havde forsøgt at skjule det, dette betød at hun vidste hvad hun skulle gøre. Efter Cypriens død gik Louis i selvsving. Han levede en tom tilværelse bygget op af de faste rammer rutine og vane. Dette gik der næsten 70 år med, som susede forbi, uden at han selv vidste det. Intet skete indtil han blev tilbudt at arbejde for kongen. Endelig lidt spænding. Dette betød også at han havde valgt side. Egentlig havde han ikke tænkt meget over det, men nu var han ikke længere neutral. Det var spændene. Nye døre blev åbnet mens gamle blev lukket. Her arbejder hans stadig.
Personlighed:
Louis er af natur meget stille, men samtidig en meget ... anderledes person. Efter Cypriens død har han ændret sig meget. Han plejede at være livsglad og god, han ville det bedste for menneskerne. Men ligesiden han var 22 har der været en mørk side af ham. Han har altid nydt at dræbe mennesker, den største tilfredstillelse han har kunnet få. hans nyeste hobby er hvad der sker før drabet. Han elsker at spille mennesker. Bygge en tillid op hos dem, så det kommer uventet. Gøre det langsomt og smertefuldt. Det gør om muligt tilfredsstillelsen større. Et eller andet sted dybt inde i ham, er han stadig sig selv, men hans vampyr selv overtager langsomt og gør ham mørkere. Dette giver ham imidlertid et lidt større indhold så han kæmper ikke imod.
Udseende:
Louis har sort halvlangt hår. Det hænger somregel ned foran hans øjne som ligeledes er meget mørke, næsten sorte. han har støre pjuskede øjenbryn og et meget neutralt ansigt, som man måske ikke lige husker medmindre man ser efter to gange og lægger mærke til detaljerne. Han har lange finde øjenvipper som er helt sorte og gør at området omkring hans øjne ser meget mørkt ud. Hans hud er fin og lys. Han har nogengange skægstubbe, men det er lidt forskelligt. Han foretrækker mørke klæder.
Kun denne
Karakternavn:
Louis Velverde
Køn:
Han
Alder:
Blev bidt da han var 22, har nu levet i 319 år.
Race:
Halvblods Vampyr
Job/Status:
Kongens (og andres) personlige Orakel.
Baggrundshistorie:
Louis blev født i Frankrig, under en borgerkrig. Hans mor, en ung kvinde, flov over sit uægte barn, afleverede ham i byens myndlingehus. Der voksede han op, under strenge vilkår, mens de udnyttede ham og nogle af de andre børn på det groveste. Han var altid den underlige i huset. Han fik aldrig lus eller nogle andre af de typiske infektionssygdomme der til tider slog alle børnene i huset ihjel. Ingen vidste hvorfor, men ingen havde ihvertfald lyst til at have noget med ham at gøre. Så da den lidt specielle Monsieur Baroque, som boede i udkanten af byen og beskæftigede sig med urter, brygge og at se ind i fremtiden søgte en ny lærling, blev Louis sendt. Louis lærte hurtigt om urter og salver og forskellige brygge, der kunne det meste fra at helbrede sår til at frembringe kvinders interesser. Det var dog spåningen der interesserede ham mest. Monsieur Baroque læste både i the, tarotkort og i hans specielle kedel. Hver ting efter hvem/hvad der skulle spåes om. Han havde efterhånden været hos Monsieur Baroque i lang tid, og i hans 21 leve år, var byboerne stadig ikke glade for ham. Han var for andeledes. De kunne ikke sige han var en heks, da hekse kun var kvinder og vidste derfor ikke hvad de skulle gøre. Så en nat blev Monsieur Baroque ført væk, og Louis så ham aldrig igen. Louis blev i huset. Der kom ikke flere mennesker, de havde glemt alt om ham. Han fortsatte dog med at brygge og lave salver. Efter et år, da han var fyldt 22 bankede det på døren. Det var en fyr, lidt ældre end ham ved navn Cyprien. Han var rejsende og søgte ly for natten. Ivrig efter selskab lukkede Louis ham villigt ind. Han viste ham hvad han lavede, hvad han kunne. Cyprien sagde ikke meget om sig selv, og da Louis kiggede i kortene fandt han hurtigt ud af at der var noget mystisk over den fremmede. Han kunne dog ikke se hvad, og mystikken tiltrak ham. Cypriens bevægelser og tale syntes ham fantastisk elegante og fremmedartede. han var veltalende og utroligt smuk, det endte naturligvis med at han blev i længere tid. I løbet af en måned havde Cyprien og Louis etableret den gamle butik igen og kunderne begyndte at komme. Selv efter seks måneder kunne Louis stadig betragte Cyprien med den samme nysgerrighed og forundring som da de først havde mødtes. Cyprien forsvandt hver nat. det havde han altid gjort, og Louis havde aldrig spurgt hvorfor. Da han så gjorde det blev Cyprien unaturligt tavs. Egentlig burde Louis havde set det komme. Det var alle tegnene. Men den nat blev Louis vampyr. Fra den dag af var der intet bedre end at jage. Følelsen af at mærke en anden hjerte slå, blive en del af en selv, var en nærmest orgasmisk følelse som umuligt ville kunne beskrives med ord. I modsætning til mange andre elskede Louis om muligt Cyprien endnu mere for at havde gjort ham til en vampyr, et mørkets væsen. Efter mere end ti år, blev de nødt til at flygte fra byen. De gik somregel efter de ensomme, dem som ingen ville savne og hvis de ikke kunne finde nogen rotter eller køer, men alligevel blev folk mistænksomme, og de kunne ikke blive ved med at se yngre ud, selvom de sagde det var salverne. Så flygtede de hertil. De åbnede en ny butik og levede fredeligt i over 100 år. Louis morede sig på diverse horehuse i byen og Cyprien lod sig uddanne i praktisk talt alle fag på universitetet. Og om dagen passede de deres lille virksomhed og Cyprien der ellers ikke interesserede sig sønderligt for Louis' passion havde efterhånden lært nok til at blive sendt i skoven efter urter. De gik strålende, byen var stor og der var tilpas mange til at de altid havde kunder. Cyprien havde masser af kvindelige bejlere, i modsætning til Louis. Ikke at han ikke før havde fået tilbud, han var jo en attraktiv ung mand, men han holdt sig inden døre, bag ved disken eller i baglokalet og havde nok i de tilfredstilleser han kunne få fra byens horehuse eller ved trækkerdrengene. En nat kom en af Cypriens bejlere til deres hus, utilfreds efter at have set Cyprien med en anden kvinde. Hun havde også set ham dræbe. Cyprien gik efter unge mænd. Som gav det en større tilfredstillelse. Men kvinden vidste han var en vampyr, selvom de havde forsøgt at skjule det, dette betød at hun vidste hvad hun skulle gøre. Efter Cypriens død gik Louis i selvsving. Han levede en tom tilværelse bygget op af de faste rammer rutine og vane. Dette gik der næsten 70 år med, som susede forbi, uden at han selv vidste det. Intet skete indtil han blev tilbudt at arbejde for kongen. Endelig lidt spænding. Dette betød også at han havde valgt side. Egentlig havde han ikke tænkt meget over det, men nu var han ikke længere neutral. Det var spændene. Nye døre blev åbnet mens gamle blev lukket. Her arbejder hans stadig.
Personlighed:
Louis er af natur meget stille, men samtidig en meget ... anderledes person. Efter Cypriens død har han ændret sig meget. Han plejede at være livsglad og god, han ville det bedste for menneskerne. Men ligesiden han var 22 har der været en mørk side af ham. Han har altid nydt at dræbe mennesker, den største tilfredstillelse han har kunnet få. hans nyeste hobby er hvad der sker før drabet. Han elsker at spille mennesker. Bygge en tillid op hos dem, så det kommer uventet. Gøre det langsomt og smertefuldt. Det gør om muligt tilfredsstillelsen større. Et eller andet sted dybt inde i ham, er han stadig sig selv, men hans vampyr selv overtager langsomt og gør ham mørkere. Dette giver ham imidlertid et lidt større indhold så han kæmper ikke imod.
Udseende:
Louis har sort halvlangt hår. Det hænger somregel ned foran hans øjne som ligeledes er meget mørke, næsten sorte. han har støre pjuskede øjenbryn og et meget neutralt ansigt, som man måske ikke lige husker medmindre man ser efter to gange og lægger mærke til detaljerne. Han har lange finde øjenvipper som er helt sorte og gør at området omkring hans øjne ser meget mørkt ud. Hans hud er fin og lys. Han har nogengange skægstubbe, men det er lidt forskelligt. Han foretrækker mørke klæder.
