|
|
Post by Prelon on Apr 4, 2009 7:52:26 GMT -5
Det var en usædvanlig stille aften på kroen. I krostuen var der kun 7 mennesker hvoraf tre af dem var fremmede på gennemrejse, en af dem en fattig vagabond, en af dem en rig herre og de to sidste nogle af de lokale drukenbolde.
Den rige herre var klædt i dyre, farvestrålende klæder der vidnede mere om rigdom end god smag, med et smukte, kostbart sværd ved sin ene side og en lang dolk ved den anden. Hans ansigt var hårdt, rynket og arret hvilket vidnede om en fortid som soldat. Som en anden konge sad han alene ved det et bord midt i stuen og stirrede olmt frem for sig. Han sad med rank ryg og havde sin ene hånd på sit sværd mens han holdt om sit glas med den anden. Det virkede næsten som om han opfordrede folk til at udfordre ham så han kunne gennembore dem med sit sværd og hans store, muskuløse krop tydede på at han også ville være i stand til det.
De tre fremmede på gennemrejse var også klædt i fine, kostbare klæder men deres mere ydmyge, eksotiske tøj tydede på at de snarere var handelsmænd end adelsmænd. De sad ved et bord i et hjørne sammen med de to drukenbolde som så ud til at more dem. Drukenboldene fortalte højlydt alverdens historier hvoraf de fleste var om kongen, hoffet og de utallige historier der var derom. De tre handelsmænd bar på korte enhåndssværd hvilket der ikke var noget unormalt ved. Folk der rejste meget måtte kunne forsvare sig.
Den sidste person i krostuen, vagabonden, sad ved et bord ved kaminen og fortærrede grådigt og højlydt et billigt måltid suppe han havde kunnet købe for de penge han havde tigget sig til.
Udover glæsterne var der selvfølgelig kroværten og hans folk i rummet.
Oppe i værelserne sad Noirez på en skammel og trommede med fingrene på et lille bord mens han så udtryksløst ud i rummet med sine katteagtige øjne. Han var utålmodig og det kunne ses på bordet der allerede havde fået dybe mærker efter hans spidse negle. Han var dog ikke nervøs. Denne aften havde været planlagt i lang tid og Noirez følte sig sikker på at det ville gå som han havde planlagt. Han havde længe haft en spion blandt oprørerne som havde informeret ham om dette møde og nu havde han placeret sine soldater i langt de fleste af kroens værelser for endelig at få fat i den Leander Mithra han havde hørt så meget om. Udover soldaterne i værelserna havde han fem nøje udvalgt snigmordere placeret blandt folkene i krostuen. Det var deres opgave at give signal når Mørkets Betvingere ankom og holde dem hen så de ikke stak af. Det var en farlig opgave men dusøren Noirez havde udsat på Leanders hoved denne aften gjorde at det var hele risikoen værd.
I dagens anledning havde Noirez taget en sort rustning på så hans ryg, bryst arme og ben var beskyttede. Det var en meget let rustning der ikke hæmmede hans bevægelser så meget og stadig gjorde det muligt for ham at flyve men tilgengæld kun ydede minimal beskyttelse. Det var en pladerustning så den beskyttede bedst mod stikkende og skærende våben mens den næsten ingen beskyttelse ydede imod slagvåben. Det var dog alt hvad Noirez havde brug for. Han gik udelukkende efter Leander, der jo benyttede sig af et sværd, og havde ikke tænkt sig at spilde sin tid eller sit helbred på at strides med Leanders betydningsløser håndlangere.
|
|
|
|
Post by leander on Apr 4, 2009 8:06:50 GMT -5
tre mænd kom stille gående ned af vejen mod kroen. to af dem var elvere og var klædt i fint grønt silke tøj, mens den sidste var engel og klædt i en lang rød frakke, en sort trøje, og et par sorte bukser. de talte sagte sammen om deres store plan, som skulle sættes i værk. de tog ingen chancer, og havde allerede lejet værelse på kroen under falsk navn, og placeret fem soldater inde på værelset. stemning var meget utryg da leander trak et lille kort op af sin ene lomme og viste det til sine øverst kommanderene. han havde nøje planlagt det hele, helt fra bunden og han var sikker på at han ville kunne skaffe kongen af vejen denne gang. alt han behøvede var at komme uset ind på kroen, få aftalen overstået med gruppens financielle mand, der skulle give dem et stort bidrag, for at kunnne udføre missionen, og så selvfølgelig komme ud igen. de nåede kroen og han tog et godt tag om håndtaget. han åbnede døren og gik ind som var hna bare en almindelig gæst. de to andre fulgte efter men var ikke ligeså gode til at spille almindelig gæst som leander, som bare så helt afslappet ud.
|
|
|
|
Post by Prelon on Apr 4, 2009 17:58:03 GMT -5
Ingen så ud til at tage notits af de tre mænd der trådte ind i kroen. Drukkenboltene og handelsmændene fortsatte deres højlydte samtale og vagabonden fortsatte med sit måltid under højlydt smasken. Kun adelsmanden i midten af rummet kastede et kort blik på dem før han atter så olmt frem for sig.
Oppe på værelset fortsatte Noirez med at tromme med fingrene i bordet mens han så ud i luften. Det var ved at være tid. De oprører måtte da snart komme. Hvis det havde været hans folk der var kommet for sent havde han beordret dem pryglet på grådspladsen. Med et rejste Noirez sig og begyndte at gå frem og tilbage i det lille værelse med armene bag ryggen. De to soldater der var i værelset sammen med Noirez skævede til ham men rørte sig ellers ikke. I det sidste stykke tid havde Noirez været irritabel og utålmodig hvilket var unormalt for ham og folkene omkring ham var ekstra på vagt for ikke at gøre noget forkert da den mindste fejltagelse blev straffet hårdt. Det virkede som om han ventede på noget men ingen vidste hvad.
Med et standsede Noirez op og så ind i døren.
*Snart.* Tænkte han. *Snart.*
|
|
|
|
Post by leander on Apr 5, 2009 5:11:50 GMT -5
de gik alle tre op til kroværten, og så på ham med venlige øjne. "jeg er Shin Erebus, jeg har reserveret værelse syv, i en time" sagde leander sagte og vendte bare om uden at vente på et svar fra værten. han ville bare helst ud fra stedet hurtigst muligt. de to andre fulgte hurtigt efter ham. de gik stille op af trappen, og stemningen blev mere og mere utryg jo tættere de kom på værelset. da eander gik forbi en af dørene kunne han svagt høre en der gik lidt rundt inde bag døren. han standsede selv op da trinene inde bag ved døren også stoppede. han kunne ikke lide det. "kom vi må videre" sagde han stille og begyndte at gå videre ned af gangen.
|
|
|
|
Post by Prelon on Apr 5, 2009 15:22:12 GMT -5
Ingen så ud til at lægge mærke til gruppen da de gik han til kroværten selv om fem par ører var rettet mod oprørerne. Der skete heller ikke noget da de gik op ad trappen. Først da de var kommet op skete der noget. Adelsmanden der sad midt i rummet rejste sig pludselig og vendte sig imod handelsmændene og drukkenboldene og begyndte at råbe op om hvad han ville gøre ved dem hvis de ikke snart holdt op med deres snak og fornærmende historier om kongen. Alle de eder og forbandelser adelsmanden råbte kunne høres helt op på værelserne og det var det tegn Noirez og hans folk havde ventet på. Noirez trådte hurtigt tilbage og med en hurtig håndbevægelse gav han en af de to soldater der var i samme rum som ham besked på at låse døre op. Soldaten trådte frem og stak en nøgle i dørens lås som kort efter åbnede sig med et klik. Derefter smækkede de den op og trådte ud på gangen. I en række af de andre værelser gentog dette sig og snart vrimlede Noirez soldater ud på gangen hvor de trak deres sværd og angreb Leander og elverne. Noirez selv trådte sidst ud på gangen med sin kårde, Fordærv, i hånden. Han så roligt hen imod Leander og elverne der nu var omringet af soldater. De var gået lige i fælden. Nu var der kun tilbage at vente og se hvad der skete. Leander og elverne var tydeligvis ikke klædt på til kamp men efter hvad Noirez havde hørt om Leander kunne det alligevel gå hen og blive en ganske interessant kamp.
|
|
|
|
Post by leander on Apr 6, 2009 8:33:00 GMT -5
leander, og hans to følgesvende stoppede op da alle soldaterne kom farende. igen af dem havde forventet at skulle i kamp, så de var ikke armeret på nogen måde. det betød dog ikke at de ikke kunne forsvare sig selv. begge elvere var oplært i nævekamp, og var dødsens farlige, hvor imod leander bare var god med sværd. "ser man det, vi har fået gæster" sagde den ene elver koldt, og stirrede ud mod de mange fjender. "er det ikke unfair at i er så mange mod os" sagde leander, og smilede et lille skævt smil. der var ingen udover ham selv der vidste at han havde de fem ekstra soldater placeret i værelse syv. "hvad med vi gør det lidt mere fair" fortsatte han, og bankede lidt på væggen. døren til værelset sprang op, og fem mænd, udstyret med tohånds sværd, og brynjer, kom frem. "i havde vel ikke renget med at jeg ville komme helt uforberedt på kamp" sagde han. leander havde ikke i sinde bare at snakke med dem. "kommendant, må jeg be om et våben" spurgte han, og smilte koldt. en af elverne kom i en enkelt hurtig bevæglse over til en af kongens soldater, tog fat i mandens håndled, fik ham op på ryggen, og knaldede ham ned i jorden hvor han blev liggende. alt det formåede elveren på få sekunder. han sparkede den døde soldats sværd over til leander, der hurtigt fik det op i hånden. "lad morskaben begynde" sagde han og sprang frem mod fjenderne.
|
|
|
|
Post by Prelon on Apr 6, 2009 13:24:34 GMT -5
Noires så roligt til mens Leander og hans elvere forberedte sig på kamp. Han fortrak ikke en mine, ikke engang da en af elverne besejrede en af soldaterne uden større anstrengelser. *Ser man det. Så må jeg jo hjælpe lidt til.*
Han pegede på den elver der havde besejret hans soldat med venstre hånd og begyndte lavmælt at mumle en magisk formular. Som de fleste af hans formularer var det en illusion men den var ganske effektiv. Da det var en elver han havde med at gøre gik han både efter synet og hørelsen. Elverens syn ville snart blive sløret og alle lyde ville blive forvrænget for ham indtil han ikke kunne stole på sine sanser længere, og så ville han blive et let offer for Noirez mænd. De fem soldater Leander havde haft gemt var en uforudset forhindring men de skulle nok blive besejret. Noirez folk var stadig næsten fire gange så mange som oprørerne. Det vigtigste var under alle omstændigheder at få ram på Leander og det ville være lettest hvis hans hjælpere blev besejret først.
Noirez soldater begyndte nu at storme oprørerne mens de stak ud efter dem med deres sværd. Deres angreb fulgte hurtigt efter hinanden og sigtede efter forskellige steder på oprørerne så de hele tiden blev nødt til at flytte sig og forhåbentligt ikke selv fik tid til at angribe. Det var til oprørernes fordel at kampen foregik på en gang. Det betød at soldaterne ikke kunne udnytte deres overtal helt så effektivt. Noirez regnede dog med at de snart ville søge ind i værelset så de kun havde en indgang at dække for. Forhåbentlig ville Leander være tåbelig nok til at holde soldaterne hen mens hans folk flygtede. Det ville give Noirez den perfekte mulighed for at slå til.
|
|
|
|
Post by leander on Apr 6, 2009 15:07:14 GMT -5
leander og hans folk viste store evner også selv om de var i undertal gav de stor modstand. den ene af elverne, faldt død om da noires magi tog sit tag, og gjorde ham ukampdygtig, så han ikke længere var i stand til at forsvare sig selv. den anden elver derimod, var ligeså gos som den anden, og han sprang fra den ene soldat til den anden, og slod dem ned en for en. leander slog koldt, og uden tøven, enhver soldat ned, dog begyndte det at være anstegende, grundet fjendens antal. "tilbage" råbte han og huggede endnu en fjendtlig soldat ned. "se og komme ud herfra" råbte han og gik fra at være offensiv til at være defensiv, så at han kunne holde fjenderne tilbage mens hans mænd kunne komme væk. leander forsøgte alene at holde alle de kongelige soldater hen mens hans mænd skyndte sig ned af trappen. et sværd strejfede leanders bryst, hans trøje blev revet op, og den var snart rød af blod.
|
|
|
|
Post by Prelon on Apr 6, 2009 15:31:50 GMT -5
Noires så roligt på mens Leander og hans mænd kæmpede. Han bevægede sig rundt blandt soldaterne men sørgede for hele tiden at holde sig på i baggrunden og holdt godt øje med Leander og hans mænd. På et tidspunkt havde han en god mulighed for at få ram på den elver der ikke var bukket under for hans magi men han holdt sig tilbage. Fordærv var ikke et våben man spildte på alle og enhver. Hans mål var Leander og kun ham.
Endelig gik det op for oprørerne at de ikke kunne vinde og som forventet prøvede Leander at holde Noirez og hans mænd tilbage mens hans mænd flygtede. Det var hvad Noirez havde ventet på. Nu da Leander var alene og et let bytte trængte han frem blandt sine soldater så han stod ansigt til ansigt med Leander. Leander ville uden tvivl kunne genkende ham men som hans situation var nu kunne han ikke få ram på Noirez. Noirez kårde var længere end Leanders sværd og hans mænd stod klar til at angribe hvis Leander prøvede at trænge frem. Noirez havde dog ikke tænkt sig at give ham chancen til at angribve. Uden et ord stødte han imod Leanders hjerte med sin kårde og trak sig så tilbage blandt sine folk. Hvis slaget ramte ordentligt ville Leander dø men det bedste ville være hvis han kun blev såret. Jo tættere på hjertet Noirez ramte, jo hurtigere ville Leanders sind blive forgiftet og folket ville snart se en af deres største forkæmpere blive forvandlet til et monster.
Nede i krostuen fortsatte kampen. Idet Leanders mænd kom ned af trappen trak adelsmanden og de tre handelsmænd deres sværd og gik til angreb og vagabonden der havde siddet ved kaminen trak en kastekniv der havde været skjult blandt hans klæder og kastede den efter den første person der kom ned. Adelsmanden var en af Noirez bedste officerer og de fire andre var specielt udvalgt af Noirez til præcis denne mission. De ville i hvertfald kunne holde oprørerne hen.
|
|
|
|
Post by leander on Apr 6, 2009 15:44:07 GMT -5
leander nåede ikke at reagere før at kården følj mod hans hjerte, og næsten fik gennemboret ham. smerten fra det dybe sår der kom skar igennem ham, men han gav ikke op. han blev ved med at svinge sværdet ud mod noires tropper, med stor præcision og styrke. "i vil aldrig sejre" råbte han og huggede hurtigt en af tropperne ned. da han hørte at hans egen havde problemer nedenunder, foldede han hurtigt sine vinger ud og brugte dem hurtigt som skjold, mens han løb ned af trappen. dernede sprang han hurtigt på adelsmanden, og fik skåret halsen over på ham. "ud nu" tåbte han til sine mænd, der hurtigt styrtede ud af døren, mens leander selv stod alene og kæmpede mod de mange fjender. han bukkede pludselig sammen, da den kraftige smerte der sprang fra hans bryst, pludselig blev langt kraftigere. hans vejrtrækning blev hurtig, og hans blik næsten helt sløret. "hvorfor gør det så ondt" sagde han stille for sig selv og tog sig til brystkassen.
|
|
|
|
Post by Prelon on Apr 6, 2009 16:13:50 GMT -5
Noirez soldater fulgte hurtigt efter Leander mens Noirez selv blev stående for enden af trappen mens blod dryppede fra dens spids. Han tillod sig selv et tilfredst smil. Hans plan var lykkedes. Hans kårde havde ramt ufatteligt tæt på Leanders hjerte og hans gift ville snart ramme englen. Det havde været en succes.
Nede i krostuen fortsatte kampen. Soldaterne stormede løs på Leander og forsøgte at omringe ham mens handelsmændene forgæves forsøgte at holde oprørerne tilbage. Vagabonden trak endnu en kastekniv frem og kastede den efter Leanders hals i håb om at få den dusør Noirez havde udlovet til den der dræbte ham.
Noirez fulgte det hele fra trappen mens han nød sin triumf. Enten døde Leander af sine sår eller også blev han snart fordærvet af en af de syv dødssynder. Hvad der skete af de to var ligegyldigt. Han var i Noirez hule hånd nu.
|
|
|
|
Post by leander on Apr 12, 2009 7:15:10 GMT -5
en lok af hans hår røg af da en kastekniv fløj forbi hans hoved. såret fra noires kårde, gjorde forfærdeligt ondt, og det brændte i hele hans krop. "få... få det til at holde op" sagde han og tog sig til brystet. smerten fra såret var næsten for meget for ham, og blodet var begyndt at farve hans bluse rød. "hvad har du gjort" sagde han og rejste sig op igen. han tog sværdet og begyndte igen at kæmpe mod soldaterne, bare i et langt langsommere tempo grundet smerterne.
|
|
|
|
Post by Prelon on Apr 20, 2009 1:14:21 GMT -5
Noirez gik ned ad trappen og så oprørerne flygte mens Leander holdt hans vagter hen. Han kæmpede godt når man tog såret i hans bryst i betragtning. Noirez brændt efter at springe ind i kampen og gøre det helt af med ham som han ville have gjort engang da han stadig var en frygtet kriger. Som det så ud nu var det dog ikke nødvendigt. Han havde gjort hvad der skulle til. Hans gift ville sørge for resten.
Han tog et rødt lommetørklæde frem og begyndte roligt at tørre blod af sin kårde mens hans katteøjne hvilede på Leander og et lille smil prydede hans mund.
*Stik så af lille due.* Tænkte han. *Stik af og bliv til en stor og rasende drage.*
|
|
