tureren til byen

[Fontaine]

Fontaine kom gående oppe fra slottet han havede lige været oppe og læse lidt om sine krafter som skygge folket, han gik lidt i sine egne tanker men lage stadig mærke tid natureren omkring ham, de flotte store træer som stod på rad og række med de gule og røde blade i trætoppene, han så lidt op mod himlen den var blå og næsten ingen skyer, solen stod højt på himlen og en læt sommer brise fik hans grå hvide hår til og bevæge sig stille, han havede sit normale tøj på som han altid havde på, for enden a stien kunne man se landsbyen men der var stadig et stykke vej der hen, der lå kun få blade på stien, de fleste sad stadig i træerne, Fontaine gik og så mod himlen med armende bag nakken og med et tilfress smil på læben, det er en dejlig dag idag tænkte han og gik som altid i sin egen lille verden

[Dylan Caesar Amadeuz]

Dylan sad op af et træ mens han knugede sin taske ind til sig, så den ikke blev taget fra ham, mens han nu sad og halvsov.. Han vågnede med et sæt idet han hørte en person nærme sig, han var nødt til at være på vagt, nu han var i en ny by, man kunne aldrig vide hvem der færdedes her.. Han åbnede øjnene og kiggede omkring sig for at finde ud af hvem der var på stien ved ham.. Han fik øje på en skygge et stykke fra ham, hvilket var et ret godt tegn på at der kom en person lige omlidt.. Han satte sig bedre til rette ved træet og lukkede øjnene halvt, men kiggede lidt af og til, for at se hvem der nu nærmede sig, om han bare skulle blive siddende eller løbe sin vej.. Dylan strakte sig lidt og bevægede sine tæer lidt, og mærkede græsset under sine fødder, det var en dejlig fornemmelse.. og vejret var også godt, det gjorde det hele meget nemmere nu man intet sted havde at bo..

[Fontaine]

Fontaine kom gående hen a stien da han fil øje på en mand der sad i et træ, han sod der lidt og så på manden, han linede ikk nogle han havde set før, han betræktede manden som noget ufarligt, han gik vider til han stod uden for det træ manden sad i, ohøj oppe der, jeg har ikke set dem på disse kanter før sage han stille mem med en kraft så han var sikker på manden hørte det, han smilte stadig væk og stod pænt og ventede på mandens svar

[Dylan Caesar Amadeuz]

Dylan kiggede på personen som nærmede sig ham, han kiggede lidt undersøgende på ham, men der var intet der mindede om fare ved ham, så han blev bare siddende.. Han smilede venligt til personen og gav et venligt hilsende nik, da manden var nær ham.. "Jamen jeg er også ganske ny i byen, så det er der jo ikke noget at sige til.. " Han grinte bare kort og rejste sig op og gik over til personen, " Jeg hedder Dylan " han stak hånden frem imod ham, mest for at præsentere sig selv på en høflig måde, ingen grund til at være uhøflig mod en der ikke havde været andet end høflig mod ham.. Dylan kiggede kort ned af sig selv, og satte så tasken op på skulderen igen, personen virkede ikke som en der kunne finde på at tage hans taske.. Han rystede på hovedet af sit snavsede tøj, ligemeget hvor ofte han vaskede sig, blev han hele tiden beskidt synes han.. ikke at han ikke kunne tåle snavs, men det var bare ikke så gode tanker fra andre man fik ud af det, så fremstod man bare som fattig og sjusket, godt nok var han også fattig, men han havde stadig sin stolthed..

[Fontaine]

fontaine så mistænksomt på hånden og så så igen på manden, han tog hans hånd og rystede den stille navnet er Matix fontaine men de kan bare kalde mig Fontaine, knægt, han smilte hvad mon han laver her ude på stien han minder mig om da jeg var ung tænkte han men sage intet

[Dylan Caesar Amadeuz]

C

Dylan smilte bare stort, som han plejede i det han trykkede hans hånd, *sikke en rar sjæl* han smilede over sine tanker, og kiggede bare på ham med et smil, "Jamen det er rart at møde dig Fontaine, hvor kommer du så fra?" Dylan var nysgerrig, ikke fordi det var noget nyt, for det var det bestemt ikke, det var nok også bare fordi han ville være venner med alt og alle, uanset race, køn og alder..

[Fontaine]

Fontaine tog sin hånd til sig han mindes ikke de var dus siden han kunne kalde man du, men han tænkte ikke vider over det da det jo var en rejsende han snakket med, jeg er født og opvokset i denne skov de sider i min gode mand sage han stille og smilte tilbage til manden han kneb øjene sammen og viste et glad udtryk i ansigtet

[Dylan Caesar Amadeuz]

Dylan bukkede høfligt idét manden virkede ham mere overlegen, og desuden virkede det somom at det nok bare var bedst at vise at han ikke tog stien for at være sin egen.. "Det er et skønt sted må jeg sige" han smilede bare og rettede sig op igen, og trådte få skridt tilbage.. og kiggede ydmygt på manden..