Post by alyssa on Apr 2, 2009 14:12:09 GMT -5
Hun var heldigvis sluppet af med de andre snerper.
Alyssa havde ikke kunnet udholde et ord mere af deres evige snak om hvem der skulle giftes med hvem og hvad forskellige folk havde gjort galt på det seneste.
Den slags snik snak havde aldrig nogensinde interesseret hende, så da hun havde fået nok havde hun bedt sig undskyldt. Det var ikke den mest graciøse måde at slippe for et selvskab på, at forgive at man var trængende var bestemt ikke særligt kvindeligt, men Alyssa var lidt ligeglad lige nu. Den eneste grund til at hun fulgtes med de andre kvinder var fordi Shayn havde sagt at hun var nødt til at omgås dem hvis hun nogensinde ønskede at de skulle acceptere hende, lidt svært når hun havde store problemer med at acceptere dem.
Hun sukkede og lænede sig mod et træ.
Hun så ned af sig selv og rystede på hovedet, rødt, hvorfor altid rødt? På et eller andet tidspunkt måtte hun altså snakke med den tjenestespige der valgte hendes tøj om hvorfor rød alætid var en del af valget, Alyssa afskyede den farve.
Ikke desto mindre var hun klædt i en Rød sommerkjole der gik hende til midt på låret, et par hvide sokker der nydeligt stoppede ved knæene, et par røde sko der glinsede i sollyset, En hvid lille trøje der var bundet sammen i et sirligt mønster af storpper foran og som dækkede den øverste del af kjolen nogenlunde, uden at skjule dens nedringethed. Hendes hår var sat op i en hestehale med en mindre lyserød sløjfe.
Idet Alyssa lukkede øjnene lagde hun mærke til en sagte vind der fik bladene til at hviske. Den føltes kold i den sparsomme forårsvarme og hun skuttede sig lidt.
Alyssa havde ikke kunnet udholde et ord mere af deres evige snak om hvem der skulle giftes med hvem og hvad forskellige folk havde gjort galt på det seneste.
Den slags snik snak havde aldrig nogensinde interesseret hende, så da hun havde fået nok havde hun bedt sig undskyldt. Det var ikke den mest graciøse måde at slippe for et selvskab på, at forgive at man var trængende var bestemt ikke særligt kvindeligt, men Alyssa var lidt ligeglad lige nu. Den eneste grund til at hun fulgtes med de andre kvinder var fordi Shayn havde sagt at hun var nødt til at omgås dem hvis hun nogensinde ønskede at de skulle acceptere hende, lidt svært når hun havde store problemer med at acceptere dem.
Hun sukkede og lænede sig mod et træ.
Hun så ned af sig selv og rystede på hovedet, rødt, hvorfor altid rødt? På et eller andet tidspunkt måtte hun altså snakke med den tjenestespige der valgte hendes tøj om hvorfor rød alætid var en del af valget, Alyssa afskyede den farve.
Ikke desto mindre var hun klædt i en Rød sommerkjole der gik hende til midt på låret, et par hvide sokker der nydeligt stoppede ved knæene, et par røde sko der glinsede i sollyset, En hvid lille trøje der var bundet sammen i et sirligt mønster af storpper foran og som dækkede den øverste del af kjolen nogenlunde, uden at skjule dens nedringethed. Hendes hår var sat op i en hestehale med en mindre lyserød sløjfe.
Idet Alyssa lukkede øjnene lagde hun mærke til en sagte vind der fik bladene til at hviske. Den føltes kold i den sparsomme forårsvarme og hun skuttede sig lidt.
C