Post by alyssa on Apr 1, 2009 14:07:12 GMT -5
Jeg ville meget gerne at Denne profil blev tilset af Morrigan da det er hende jeg har snakket med om den 
Antal bruger-profiler:
Ud over denne har jeg også Shayn J. Houricher
Karakternavn:
Alyssa Schemreich (hendes rigtige efternavn var Carol, men Det husker hun ikke, og Shayn har gevet hen de et nyt.)
Køn:
Hunkøn.
Alder:
21 år gammel.
Race:
Menneske - Seer
Job/Status:
Alyssa er den royale seer, om end under tvang.
Baggrundshistorie:
Alyssa har to baggrunde, en der er sand, og en hun tror er sand. . .
Alyssas sande baggrund, rated 13+:
Alyssa blev født ind i en mindre landsby der var berømt for deres synske evner. Hendes Mor var seerske og hendes far med i byens forsvar, noget den havde brug for da den, sammen med de andre nærliggende byer, åbent trodsede kongen og hans rædselsregime. I de første år var det ikke noget Alyssa mærkedes med, hun var en baby og blev passet af sin moder, den dame der havde posten som byens hovedeseer. Denne post var ikke en man fik via afstemning eller noget man købte sig til, det var en post man fik udelukkende på basis af sine evner, og dem havde Alyssas mor.
Fra hun var helt lille blev Alyssa testet for at se om hun skulle have arvet sin mors potentiale, men synske evner var ikke lige sådan at finde, især ikke hos en lille pige med en alt for livlig fantasi og en forfærdelig lyst til at gøre sin mor tilfreds. ’altså fandt Alyssa i starten af sit liv på en masse historier, den ene mere usand end den anden, kun for at gøre sin mor glad.
Det ændredes dog da hun blev 6 år gammel. En dag fandt hendes mor hende nemligt siddende grædende i laden. Da pigen blev spurgt om hvorfor hun græd svarede hun at det var fordi katten skulle dø når den fødte sine killinger. På daværende tidspunkt var den kat der holdt til i laden slet ikke gravid, men da først den rent faktisk fødte sine killinger gik Alyssas profeti i opfyldelse og det var nu påvist at hun havde evnerne.
Alt imens Alyssa voksede op blev byen mere og mere truet. Kongen havde godt nok ikke vendt sin fulde opmærksomhed mod den, men det betød ikke at der ikke blev sendt først det ene, så det andet kompagni til byen for at bede dem overgive sig. Ud over det blev det også sværere og sværere for dem at skaffe sig forsyninger, både fordi kongehuset tog det hele til dem selv, men også fordi der var færre og færre der turde handle med dem.
Alyssa blev i byen til hun blev 13, og i den tid havde hun aldrig forladt den. Hun havde mest af alt lært om hvordan man styrede sine syn for at se det man ville, og hvordan at fremtiden ikke altid blev den man forudså, det var blot den der var størst sansynlighed for. Ud over det lærte hun om healende magi host den lokale præst. Der var ikke mange alternativer i byen hvad undervisning angik, faktisk var det læren om syn, hellig magi og healing, eller ingen undervisning overhovedet, og selv om Alyssa hellere end gerne ville rende rundt på de åbne vidder og lege ligesom byens drenge som oftest gjorde det, så blev hun i skolen fordi hendes moder ønskede det. Livet på den måde var ikke specielt spændende for Alyssa, men hun var nu godt tilfreds alligevel, og heldigvis for hende var hendes mor endnu ikke begyndt på at se sig om efter en mand til hende, hun var jo trods alt en værdifuld datter der havde en masse potentiale som Seer. Desværre var det sådan at Alyssa vågnede skrigende en sommernat en tid efter at hun var blevet 13. Det tog hendes moder og fader flere minutter at få hende til at slappe af, men da først de gjorde forstod de at de måtte forlade byen. De kom, kongen havde nu besluttet at knuse den smule modstand byen udgjorde og havde sendt en mindre hær ud for at udradere byen. Kvinderne og alle under 16 år drog derfor op i nogle huler i de nærliggende bjerge, mens mændene blev tilbage for at trodse Kongen. Alle vidste at det var selvmord at blive tilbage, men ingen sagde noget, de vidste at mændene ikke ville flytte sig før deres indvolde lå spredt ud på slagmarken og deres sjæle for længst havde forladt deres krop.
I klippehulerne indløb der dagligt rapport, intet var sket endnu, men alle var sikre på at det ville komme, det eneste problem med Alyssas syner var at hun endnu ikke havde lært at fornemme præcis hvornår det var det skete. Så en dag kom meddeleren ikke, og heller ikke dagen efter, et andet dårligt tegn var, at indtil den dag var Alyssa vågnet hver nat skrigende og grædende, synene hjemsøgte hende, men den dag holdt de op, hvilket kun kunne betyde én ting. Det hun havde set var enten blevet afværget, hvilket nok ikke var en mulighed, eller også var det sket. Efter det rykkede alle tættere sammen, stilheden fyldte grotten og livet blev monotont og som i en drøm.
Den drømmeagtige tilværelse fik dog en brat ende da kongens udsendinge ankom til grotten anført af en mand fra byen. Det var på ingen måde en fair kamp, kvinder og børn blev mejet ned som var de kvæg, nej sov var de korn ved høsttide, og ingen af dem kunne gøre noget. Alyssa så alt dette mens hun halsede efter sin mor og byens præst, væk fra larmen, væk fra skrigene, væk fra blodet der føg omkring. Der var en hemmelig udgang vidste de, men de nåede ikke hen til den, for i indgangen til den stod tre mænd, to soldater og den fr byen der havde ført dem dertil, Alyssas far, forslået og døende, med tomme øjne hang han mellem de to soldater, hjælpeløst og grædefærdig. Han fik dog ikke lov at sige noget før hans hovede hårt blev trukket bagover og hans nakke brækket i et enkelt ryk af en varulv. Alyssa ville skrige, men lyden forlod ikke hendes hals, i stedet fornemmede hun hvordan hendes moder og præsten avede et magisk skjold omkring dem for at beskytte dem.
Alyssa ville hjælpe og sluttede sig til besværgelsen, men netop som hun gjorde hørte hun en mild latter bag sig, og sekundet efter følte hun hvordan skjoldet brød sammen som en myre mast af en fod, slaget var så kraftigt at det slog luften ud af hende, og næsten slog hende bevistløs. Det sidste hun huskede af episoden var en svag melodisk stemme der sagde: ”ah... Det må være pigen afskummet talte om . . . Tag hende med...” Derefter blev alting mørkt.
Da Alyssa vågnede lå hun i en vogn, hendes hænder og fødder var bundne og hun havde et klæde for munden, ud over det sov hele hendes venstre side, men hun kunne ikke bevæge sig. Hun lå i vognen i et godt stykke tid, nogle gange vuggede vognens rytmiske bevægelser hende i søvn, men hun vågnede altid så snart drømmene indtræf, minderne ville ikke lade hende være, hun så det hele i sine drømme og vågnede svedende og skrigende op, kun for at blive slåt bevistløs igen lidt efter.
Sådan gik hendes rejse hele vejen tilbage til hovedestaden og det kongelige fængsel hvor hun blev smidt ind i en cele sammen med en masse andre mennesker fra hele landet. Stedet var koldt og fugtigt, der var næsten ingen mad og man fik næsten heller ingen søvn. Forholdne var usle og rundt omkring Alyssa døde folk på stribe, enten af sygdom, eller fordi de provokerede vagterne og blev slået ihjel. Alyssa havde ikke noget imod manglen på søvn, i hvert fald ikke til at starte med, når hun ikke sov fik hun ikke drømmene og når hun ikke drømte kunne hun glemme, men sådan blev det desværre ikke ved. Omtrend to måneder efter Alyssa var blevet smidt i fængslet havde hun opbygget et sådant søvnunderskud at hun begyndte at drømme imens hun stadigvæk var vågen, hun så det hele, hørte lydene, lugtede blodet, følte panikken mod sin hud, smagte frygten, og hun skreg, omtrend tre gange dagligt skreg Alyssa op, fuldkommen paniskt, slog om sig til alle sider og løb rundt og så ting der ikke var der, som oftest løb hun direkte ind i en mur og blev stille. Det bevirkede selvfølgelig at de andre fanger holdt sig fra hende. Alyssa sad ovre i sit hjørne og vuggede frem og tilbage mens en masse rædsler udspillede sig for hendes øjne. Desværre for Alyssa betød hendes ensomhed og gentagne skrigeri, at vagterne fik øje for hende. Da det skete første gang var hun 14½ år gammel. Vagten kom ind og samlede hende op, derefter blev hun slæbt med ind i barakkerne hvor hun blev voldtaget af en eller flere vagter, ofte flere gange dagligt. Dette sled selvfølgelig på Alyssas mentalitet og til sidst blev det så meget at hun nuppede en falske fra vagten, slog den i stykker og i galskab forsøgte at slå sig selv ihjel. Hun blev stoppet, men ikke af vagterne, hun blev stoppet af en ung mand der kun for nyligt var blevet smidt derned. Han greb hendes håndled og tvang hende til at smide glasskåret fra sig. Først stirrede Alyssa bare skræmt på ham, men da han så forsøgte at trøste hende brød hun sammen, hun fald ham i armene og græd og græd og græd, indtil da havde hun skubbet alle minderne væk, hun havde glemt dem, kun for at blive hjemsøgt af dem, men hendes dæmning brød sammen og det hele væltede ud på en gang.
Der gik tre dage hvor Alyssa græd, ikke hele tiden, men i små perioder gennem hver eneste dag. I den tid lod vagterne hende være, alle andre end den unge mand lod hende være, han trøstede hende derimod. Efter de tre dage var gået og hun rent faktisk begyndte at blive nogenlunde normal i hovedet igen fik hun snakket med Drengen, han havde været med i en friheds-forkæmpende gruppe, men var som den eneste blevet taget til fange og smidt hertil, han var dog ikke et eneste øjeblik i tvivl om at han ville blive henrettet for at statuere et eksempel. Alyssa var rædselslagen på hans vejne, men han havde åben bart accepteret sin skæbne. Sådan blev det dog ikke, for på femtedagen efter Alyssas sammenbrud kom vagten igen, han havde holdt sig i skoene i en tid, men nu ville han have noget på den dumme, og han havde fundet sit gamle legetøj. Drengen trodsede vagten, han forsøgte at forsvare Alyssa, hvilket ledte til at han blev slået til ukendelighed af vagterne, dog ikke uden at han først fik kradset et øje ud. Vagterne efterlod ham hårdt såret på det kolde fængselsgulv for at han kunne dø, alt imens de tilså deres kammerat.
Alyssa var forfærdet, men hun huskede noget, noget fra før maridtet begyndte, hun huskede sin magi, og alt imens vagterne forbandt deres kammerat fandt hun den frem, den føg gennem hendes krop og healede hende indefra allerede før den føg ud gennem hendes hænder for at tage sig af drengen.
Det lykkedes næsten Alyssa at få drengen til en stabil tilstand inden vagterne opdagede hvad hun lavede, derefter var der ingen nåde. Drevet af deres frygt for hvad Alyssa ellers kunne gøre spiddede de drengen for at demonstrere deres magt. Det var ikke just det klogeste man kunne gøre i næheden af den stadigt Psykisk ustabile Alyssa. Hun gik berserk, hun havde genfundet sin magi og mistet sin selvkontrol. Det lykkedes hende faktisk at slå en vagt ihjel med ren magi inden hun mærkede en velkendt følelse, en følelse der fik hende til at stivne af skræk inden al magi og luft blev slået ud af hende. Denne gang besvimede hun dog ikke, i stedet faldt hun sammen. Idet hun så op så hun en mand der svævede en del over jorden og med en mine som om han var ganske godt underholdt holdt hånden frem mod hende. Hun lagde mærke til hans lange Sølvblå hår lige inden han med et knips fik hende til at gå ud som et lys.
Allerede inden hun vågnede vidste hun hvor hun var. Hendes evner havde tilladt hende at se præcis hvad der skete, sekundet før det skete. Hun var blevet samlet op mens vagterne fik ordre på at skaffe sig af ligene. Hun var blevet bragt til en dame der vaskede hendes bevidstløse krop godt og grundigt, fjernede blodet og skrubbede hende ren for skidt og møj inden hun havde fået ikke blot en underkjole, men sågar også en ægte bomuldskjole på og var blevet bragt op til et stort rundt værelse med ekstravagante møbler og silkelagner. Her kom manden med det lange hår hun senere ville lære at kende som Shayn J. Houricher. Hendes syner havde indtil det punkt været fuldstændigt klare, men efter at Shayn Holdt sin hånd frem og mumlede noget i retning af: ”Nu fixer vi dig min lille sangfugl...” blev det hele pludseligt sløret for så til sidst at forsvinde helt.
Da Alyssa så vågnede var det ikke det at hun var et andet sted der forundrede hende, det var det at hun var fuldstændig tom. Der var ikke et overvældende hav af sorg, had, vrede, smerte og andre ting der skyllede ind over hende, og det var som om, havde hendes hovede været fuldt af snot, af gylle, og at det nu var tomt. Det var en utroligt ubehagelig følelse for Alyssa, i de sidste 3 år (hun er 16) havde hun været forfulgte af disse mareridtsagtige følelser, og nu var de bare væk?
Over for hende var Shayn, men Alyssa var for træt og forundret til at flygte, i stedet førte hun en samtale med Shayn, en yderst interressant en endda. Han fortalte hende at han havde fornemmet hende i det sekund hun havde genfundet sine magiske evner og var gået ned i fængslet for at finde ud af hvad der foregik. Han havde stoppet hendes berserkergang med en mindre magi for derefter at tage hende op til en nærmere undersøgelse. Det han havde fundet havde forundret ham nok til at han ikke havde smidt hende for ulvene i en skov. Han havde forsøgt at reperere hendes sind således at han kunne kigge ind i hende for at finde ud af hvilke kræfter hun besad. Idet han havde forsøgt havde han fundet hendes synske evner. Han havde først troet at hun havde været en utroligt stærk troldkvinde der havde sat et psykisk værn op for at beskytte sine hemmeligheder, men da hendes evne ikke angreb ham men blot viste ham billeder, syn havde han til sidst forstået at hun havde en sjælden gave. Han fortalte at hendes gave strækte sig ud over blot det at se fremtiden, hun kunne også se fortiden og nutiden. Det sidste forstod Alyssa ikke, så Shayn forklarede det som det at hun kunne se hvad der skete i samme øjeblik som det hun var i, blot andre steder i verden, en slags fjernsyn. ((ikke sådan et)). Han havde også antydet at hendes evne kunne noget mere, men havde i stedet valgt at kommentere hendes magi. Han havde sagt at den føltes så anderledes fra den han var vandt til (dvs. Den royale famillies) at den strasks havde fanget hans opmærksomhed.
Slutligt havde han tilbudt hende at give hende et værelse på slottet, mod at hun lod sig undervise af ham. Alyssa havde været for omtumlet til at afslå, og blev derfor vist ind på et kammer på samme etage som tjenestesfolkene boede på.
Tiden efter det var underlig, hun blev behandlet som skidt af tjenestesfolkende, og stort set alle andre. Samtidigt underviste Shayn hende i at udnytte sine krafter til deres yderste. Han vidste godt nok intet om hellig magi, healing og synskhed, men han vidste hvordan man brugte magi, koncentrerede sig og en masse andet, og han lærte hende det med stor fornøjelse, alligevel kune Alyssa ikke slippe følelsen af at det var ligesom hvis man forsøgte at lære en hund et nyt trick, hun var hunden og han var ejeren.
Shayns Forglemmelsesbesværgelse varede dog ikke evigt, og langsomt men sikkert indtog mareridsttågerne Alyssas sind. Det blev værre og værre og til sidst var det nået tilbage på stort set samme niveau som i fængslet.
Alyssa kunne ikke tage det, det var for meget! Grædende kom hun til Shayn og tryglede ham om at slette det hele. Manden kom med et foreslag. Hvis hun fandt ham gudebarnet med sine evner ville han slette hele hendes fortid fra hendes hukommelse og give hende en helt ny en.
Tiul at starte med Nægtede Alyssa, hun vidste at hvis hun fandt gudebarnet ville han eller hun blive slået ihjel og verdens håb vile være ude. Shayn forvissede hende dog om at han aldrig ville udlevere barnet til kongen, et svagt løfte, men Alyssas syner var på det tidspunkt blevet så slemme at hun uden yderligere tøven valgte at stole på Shayn.
At finde drengen var overraskende nemt for Alyssa, ikke fordi hun havde nogen so helst styr over processen, det var nemlig Shayn der gjorde det hele. Han brugte Alyssa som en slags tingfinder og via sin egen magi og koncentrationsevne fandt han hurtigt drengen. Hans teori havde været at Alyssas magi, der var så langt fra den mere onde magi han og kongefamillien besad, ville være i stand til at finde drengen, og han havde ret.
Idet drengen var fundet forlod Shayn Alyssa bevidstløs på gulvet, fanget i et mareridt.
Han kom tilbage et par dage efter med selv samme dreng, og denne gang var han klar til at overholde sin del af aftalen. Han fandt en fin rund krystal frem, vendte Alyssa om og placerede den på magisk vis i nakken på hende. Shayn sagde Godnat og Alyssa mistede alle minder hun havde haft om sit liv indtil det punkt, det hele røg ind i krystallen, opslugt af den sjæl Shayn havde fanget deri.
Det var Alyssas Egentlige Baggrund, men bare for at uddybe kommer her den baggrund Shayn har skabt.
Alyssa voksede op i byen omkring slottet i en middelmådig famillie. Faderen var en i den kongelige garde og moren var hjemmegående husmor. Alyssas barndom var derved ganske normal, faktisk på grænsen til kedsommelig. Hun måtte aldrig kome ud og lege med de andre børn der løb omkring på gaden, det var under hendes værdighed mente hendes mor, og hendes far gad ikke tage diskussionen op. Man kunne godt sige at det vart Alyssas mor der havde bukserne på i famillien på trods af at hun altid gik i kjole, hver gang der var en uenighed vandt Alyssas mor altid. Hvordan forblev et mysterie for Alyssa.
Under alle omstændigheder sendte hendes forældre hende op til slottet den dag hun blev 6 for at få hende testet for magiske kræfter sådan som de rigere famillier en gang i mellem gjorde. Turen blev en succes, til alt held for Alyssa var den magiker der normalt stod for sådan noget blevet syg, så selveste Shayn J. Houricher stod for at teste børnene. Dette var nok en af de mindst behagelige oplevelser in Alyssas liv, for Shayn afviste talrige elever der kom ind før hende, og til sidst da det blev alyssas tur var hun skrækslagen. Manden viste sig dog at være utroligt smuk og hans naturlige udstråling fik beroliget Alyssa nok til at hun kunne fremmumle sit eget navn. Derefter lagde Shayn hånden på hendes pande og stod blot stile i en lang tid. Til sidst smilte han til hende og fortalte hende at hun havde en helt vidunderlig gave, nemlig evnen til ikke blot at se fortiden og fremtiden, men også det der skete i nutiden, hvis hun altså øvede sig. Efter det tog Shayn hende med ud til hendes forældre og spurgte om hvorvidt det var muligt at hun kunne blive hans elev.
Hendes forældre var selvfølgeligt henrykte og indvilligrede hurtigt i det.
Alyssa flyttede ind i Shayns Gemakker hvor hun blev undervist i den tid han havde til overs for sine Pligter som kongelig rådgiver. UD over det blev hun undervist af en præst og en healer i deres former for magi, da Shayn ikke mente det sømmede sig for en pige at speciallisere sig i angrebsmagi.
Sådan blev det stort set ved til Alyssa blev 16. I mellemtiden havde hun fået en bror hun ikke havde set siden hans fødsel. Desværre skete der det uheldige at begge hendes forældre blev ramt af en kraftig lungebetændelse og døde før en healer kunne nå frem, derfor fik Alyssa ansvaret for sin lillebror som hun tog sig kærligt af.
Shayns Gemakker var dog ikke store nok til dem begge, desuden sømte det sig ikke at hun delte værelse med ham, så hun blev rykket ned i tjenestesstabens område sammen med sin lillebror.
Samtidigt var Alyssa blevet Kongelig Seer i stedet for den gamle krage der før havde boet på slottet og Shayn lovede at så snart kragen var flyttet ud skulle hun nok få Seerens værelser. Sådan gik det ikke, for Alyssa lavede en enorm fejl. På et tidspunkt mens hun vandrede omkring på slottet kom hun ved et uheld til at støde ind i en af prinserne. Desværre skete det samtidigt at hun fik et syn, og derfor var hun ikke kalr over at hun bare stod og så tanketomt på manden. En mere uhøflig opførsel kunne næppe findes, og prinsen beordrede hende henrettet.
Heldigvis for Alyssa fik Shayn overtalt Prinsen til at lade hende leve, men det har haft konsekvenser. Hendes Undervisning med Shayn er nu stort set ikke eksisterende, og hun skal ikke regne med nogensinde at rykke ud af tjenestestabens lokaler. Ud over det har Shayn rådet hende til at holde lav profil med sin bror da det nok ikke er så vel anset med en snylter på slottet.
Alyssa er idag 21 og hendes bror 13.
Underligt nok har Alyssas evner fået en mærkværdig bivirkning de sidste 5 år, af en eller anden grund ser hun en masse død og ødelæggelse, en dunkel tid i et fængsel og meget mere. Shayn siger at hendes evner måske har været i kontakt med en vred sjæl på slottet.
Alyssa har også fået en lille sten i nakken efter at hun forsøgte at flygte fra slottet efter episoden med prinsen. Da Shayn satte den ind var det første gang Alyssa havde set ham rasende. Han fortalte at hvis hun forsøgte på sådan noget igen ville det ikke kun gå ud over hende, men også hendes bror. UD over det fortalte han hende at hvis han ville kunne han få krystallen til at bringe hende enorm smerte, eller ligefrem slå hende ihjel. Det er desværre ikke så godt, for på det seneste har Alyssa været ret utilfreds med sit liv, og har følt det som om hun lever en andens liv.
Det er så den BG Alyssa TROR hun har, men som altså ikke er ægte. Desværre lader det til at hendes Synske evne på lang sigt er stærkere end Shayns magiske sten og derfor får hun stadigvæk minder om sin rigtige barndom og alt det der er sket hende i løbet af hendes liv.
Personlighed:
På trods af at Shayn har fjernet alle Alyssas traumatisernede minder er hendes personlighed stadigvæk påvirket af dem.
Alyssa er en meget stile pige. Hun er emget føjelig, dvs at hun har tendens til bare at gøre som der bliver sagt til hende uden indvendinger, og selv hvis hun har nogle så skal der ikke meget til før hun gør det alligevel. Hendes stilhed og Føjelighed hænger sammen, for Alyssa er absolut vandt til at være nederst i fødekæden, og der er det bare nemmere ikke at sige noget og håbe på at blive ignoreret end at råbe op og forsøge at ændre tingne og derefter fejle, i hvert fald ifølge Alyssa. Som resultat deraf er Alyssa en meget opgivende person, hun giver op før hun overhovedet prøver og har heller ikke rigtigt noget selvværd. Det betyder dog ikke at Alyssa ikke er i stand til noget som helst, hun kan sagtens hvis hun prøver, men der skal som oftest en ordre til før hun overkommer sin opgivenhed og går igang. Alyssa er også en meget følsom person, der skal ikke meget til at såre hende eler gøre hende ked af det, men hun venter som oftest til pågældende person er gået med at vise det. Alyssa er dog også en moderlig figur og hun tager sig først og fremmest af sin broder. Hun har dog også op til flere gange healet forskellige tjenestesfolk, på trods af at de ikke kan lide hende.
Alyssa har tendens til at virke ret trist, men når hun en gang i mellem lyser op i et smil og griner har hun faktisk en ret sort humor.
Alyssa har svært ved at håndtere intense følelser, og kærlighed skræmmer hende. Når hun skal arbejde direkte med kongen dirrer hun af skræk, og hun tør næsten ikke kigge på nogen af prinserne. Hvad angår Prinsessen har hun aldrig mødt hende, men hun nærer samme skam og frygt som over for de andre royale.
Alyssa føler sig fanget af sin egen skæbne, og selvom hendes rigtige mor engang lærte hende at fremtiden er hvad man gør den til, så har alyssa glemt det og tror idag fuldt og fast på skæbnen, dog ved hun godt at skæbnen kan ændre sig fra syn til syn.
Udseende:
Alyssa er 165cm høj og vejer lige godt 51kg, altså er hun lige på grænsen til undervægtig. Hun har lyst hår der går til midt på ryggen, det er dog oftest sat op i en hestehale. Hendes hår er naturligt bølget. Hun har lyse blå øjne og er rimentligt bleg i huden. Hun har en rund, kort næse. Kropsmæssigt er hun ret tynd, dels fordi hun er på grænsen til undervægtig og dels fordi hun bare er bygget spinkelt. Hun har smalle skulre og drengede hofter, generelt har hun ikke mange former, til gengæld har hun lange slanke lemmer og et feminint ansigt. Alyssas tøj varierer, men det er sjældent hun selv får lov at bestemme hvad hun skal have på. Hendes tøj er dog oftest ret kropsnært og gerne i farven rød, en farve Alyssa afskyer. Hun har tit enten lange strømper, strømpebukser eller bare ben under en kort nederdel, altså bliver hendes ben fremvist. Alyssa får meget nemt blå mærker, og det er ikke ligefrem fordi de andre i slottet passer på hende. Af ansigtsudtryk er Alyssas mest normale nok rimentligt trist. Ellers kan hendes blik godt være fjerne hvis hun får et syn.
Andet:
Alyssas syn kan komme spontant eller hvis hun aktiverer dem
Alyssa kan heale mindre sår, men overlader større skader til professionelle.
Alyssa kan benytte Hellig magi, dvs magi der skader via hellighed(?), forseglingsmagi og beskyttende magi. Ud over det kan hun levitere en smule, men hun er absolut ikke god til det.
Note: Alyssa har et sværd på billedet, men hun har absolut ingen anelse om hvordan man bruger et.
Antal bruger-profiler:
Ud over denne har jeg også Shayn J. Houricher
Karakternavn:
Alyssa Schemreich (hendes rigtige efternavn var Carol, men Det husker hun ikke, og Shayn har gevet hen de et nyt.)
Køn:
Hunkøn.
Alder:
21 år gammel.
Race:
Menneske - Seer
Job/Status:
Alyssa er den royale seer, om end under tvang.
Baggrundshistorie:
Alyssa har to baggrunde, en der er sand, og en hun tror er sand. . .
Alyssas sande baggrund, rated 13+:
Alyssa blev født ind i en mindre landsby der var berømt for deres synske evner. Hendes Mor var seerske og hendes far med i byens forsvar, noget den havde brug for da den, sammen med de andre nærliggende byer, åbent trodsede kongen og hans rædselsregime. I de første år var det ikke noget Alyssa mærkedes med, hun var en baby og blev passet af sin moder, den dame der havde posten som byens hovedeseer. Denne post var ikke en man fik via afstemning eller noget man købte sig til, det var en post man fik udelukkende på basis af sine evner, og dem havde Alyssas mor.
Fra hun var helt lille blev Alyssa testet for at se om hun skulle have arvet sin mors potentiale, men synske evner var ikke lige sådan at finde, især ikke hos en lille pige med en alt for livlig fantasi og en forfærdelig lyst til at gøre sin mor tilfreds. ’altså fandt Alyssa i starten af sit liv på en masse historier, den ene mere usand end den anden, kun for at gøre sin mor glad.
Det ændredes dog da hun blev 6 år gammel. En dag fandt hendes mor hende nemligt siddende grædende i laden. Da pigen blev spurgt om hvorfor hun græd svarede hun at det var fordi katten skulle dø når den fødte sine killinger. På daværende tidspunkt var den kat der holdt til i laden slet ikke gravid, men da først den rent faktisk fødte sine killinger gik Alyssas profeti i opfyldelse og det var nu påvist at hun havde evnerne.
Alt imens Alyssa voksede op blev byen mere og mere truet. Kongen havde godt nok ikke vendt sin fulde opmærksomhed mod den, men det betød ikke at der ikke blev sendt først det ene, så det andet kompagni til byen for at bede dem overgive sig. Ud over det blev det også sværere og sværere for dem at skaffe sig forsyninger, både fordi kongehuset tog det hele til dem selv, men også fordi der var færre og færre der turde handle med dem.
Alyssa blev i byen til hun blev 13, og i den tid havde hun aldrig forladt den. Hun havde mest af alt lært om hvordan man styrede sine syn for at se det man ville, og hvordan at fremtiden ikke altid blev den man forudså, det var blot den der var størst sansynlighed for. Ud over det lærte hun om healende magi host den lokale præst. Der var ikke mange alternativer i byen hvad undervisning angik, faktisk var det læren om syn, hellig magi og healing, eller ingen undervisning overhovedet, og selv om Alyssa hellere end gerne ville rende rundt på de åbne vidder og lege ligesom byens drenge som oftest gjorde det, så blev hun i skolen fordi hendes moder ønskede det. Livet på den måde var ikke specielt spændende for Alyssa, men hun var nu godt tilfreds alligevel, og heldigvis for hende var hendes mor endnu ikke begyndt på at se sig om efter en mand til hende, hun var jo trods alt en værdifuld datter der havde en masse potentiale som Seer. Desværre var det sådan at Alyssa vågnede skrigende en sommernat en tid efter at hun var blevet 13. Det tog hendes moder og fader flere minutter at få hende til at slappe af, men da først de gjorde forstod de at de måtte forlade byen. De kom, kongen havde nu besluttet at knuse den smule modstand byen udgjorde og havde sendt en mindre hær ud for at udradere byen. Kvinderne og alle under 16 år drog derfor op i nogle huler i de nærliggende bjerge, mens mændene blev tilbage for at trodse Kongen. Alle vidste at det var selvmord at blive tilbage, men ingen sagde noget, de vidste at mændene ikke ville flytte sig før deres indvolde lå spredt ud på slagmarken og deres sjæle for længst havde forladt deres krop.
I klippehulerne indløb der dagligt rapport, intet var sket endnu, men alle var sikre på at det ville komme, det eneste problem med Alyssas syner var at hun endnu ikke havde lært at fornemme præcis hvornår det var det skete. Så en dag kom meddeleren ikke, og heller ikke dagen efter, et andet dårligt tegn var, at indtil den dag var Alyssa vågnet hver nat skrigende og grædende, synene hjemsøgte hende, men den dag holdt de op, hvilket kun kunne betyde én ting. Det hun havde set var enten blevet afværget, hvilket nok ikke var en mulighed, eller også var det sket. Efter det rykkede alle tættere sammen, stilheden fyldte grotten og livet blev monotont og som i en drøm.
Den drømmeagtige tilværelse fik dog en brat ende da kongens udsendinge ankom til grotten anført af en mand fra byen. Det var på ingen måde en fair kamp, kvinder og børn blev mejet ned som var de kvæg, nej sov var de korn ved høsttide, og ingen af dem kunne gøre noget. Alyssa så alt dette mens hun halsede efter sin mor og byens præst, væk fra larmen, væk fra skrigene, væk fra blodet der føg omkring. Der var en hemmelig udgang vidste de, men de nåede ikke hen til den, for i indgangen til den stod tre mænd, to soldater og den fr byen der havde ført dem dertil, Alyssas far, forslået og døende, med tomme øjne hang han mellem de to soldater, hjælpeløst og grædefærdig. Han fik dog ikke lov at sige noget før hans hovede hårt blev trukket bagover og hans nakke brækket i et enkelt ryk af en varulv. Alyssa ville skrige, men lyden forlod ikke hendes hals, i stedet fornemmede hun hvordan hendes moder og præsten avede et magisk skjold omkring dem for at beskytte dem.
Alyssa ville hjælpe og sluttede sig til besværgelsen, men netop som hun gjorde hørte hun en mild latter bag sig, og sekundet efter følte hun hvordan skjoldet brød sammen som en myre mast af en fod, slaget var så kraftigt at det slog luften ud af hende, og næsten slog hende bevistløs. Det sidste hun huskede af episoden var en svag melodisk stemme der sagde: ”ah... Det må være pigen afskummet talte om . . . Tag hende med...” Derefter blev alting mørkt.
Da Alyssa vågnede lå hun i en vogn, hendes hænder og fødder var bundne og hun havde et klæde for munden, ud over det sov hele hendes venstre side, men hun kunne ikke bevæge sig. Hun lå i vognen i et godt stykke tid, nogle gange vuggede vognens rytmiske bevægelser hende i søvn, men hun vågnede altid så snart drømmene indtræf, minderne ville ikke lade hende være, hun så det hele i sine drømme og vågnede svedende og skrigende op, kun for at blive slåt bevistløs igen lidt efter.
Sådan gik hendes rejse hele vejen tilbage til hovedestaden og det kongelige fængsel hvor hun blev smidt ind i en cele sammen med en masse andre mennesker fra hele landet. Stedet var koldt og fugtigt, der var næsten ingen mad og man fik næsten heller ingen søvn. Forholdne var usle og rundt omkring Alyssa døde folk på stribe, enten af sygdom, eller fordi de provokerede vagterne og blev slået ihjel. Alyssa havde ikke noget imod manglen på søvn, i hvert fald ikke til at starte med, når hun ikke sov fik hun ikke drømmene og når hun ikke drømte kunne hun glemme, men sådan blev det desværre ikke ved. Omtrend to måneder efter Alyssa var blevet smidt i fængslet havde hun opbygget et sådant søvnunderskud at hun begyndte at drømme imens hun stadigvæk var vågen, hun så det hele, hørte lydene, lugtede blodet, følte panikken mod sin hud, smagte frygten, og hun skreg, omtrend tre gange dagligt skreg Alyssa op, fuldkommen paniskt, slog om sig til alle sider og løb rundt og så ting der ikke var der, som oftest løb hun direkte ind i en mur og blev stille. Det bevirkede selvfølgelig at de andre fanger holdt sig fra hende. Alyssa sad ovre i sit hjørne og vuggede frem og tilbage mens en masse rædsler udspillede sig for hendes øjne. Desværre for Alyssa betød hendes ensomhed og gentagne skrigeri, at vagterne fik øje for hende. Da det skete første gang var hun 14½ år gammel. Vagten kom ind og samlede hende op, derefter blev hun slæbt med ind i barakkerne hvor hun blev voldtaget af en eller flere vagter, ofte flere gange dagligt. Dette sled selvfølgelig på Alyssas mentalitet og til sidst blev det så meget at hun nuppede en falske fra vagten, slog den i stykker og i galskab forsøgte at slå sig selv ihjel. Hun blev stoppet, men ikke af vagterne, hun blev stoppet af en ung mand der kun for nyligt var blevet smidt derned. Han greb hendes håndled og tvang hende til at smide glasskåret fra sig. Først stirrede Alyssa bare skræmt på ham, men da han så forsøgte at trøste hende brød hun sammen, hun fald ham i armene og græd og græd og græd, indtil da havde hun skubbet alle minderne væk, hun havde glemt dem, kun for at blive hjemsøgt af dem, men hendes dæmning brød sammen og det hele væltede ud på en gang.
Der gik tre dage hvor Alyssa græd, ikke hele tiden, men i små perioder gennem hver eneste dag. I den tid lod vagterne hende være, alle andre end den unge mand lod hende være, han trøstede hende derimod. Efter de tre dage var gået og hun rent faktisk begyndte at blive nogenlunde normal i hovedet igen fik hun snakket med Drengen, han havde været med i en friheds-forkæmpende gruppe, men var som den eneste blevet taget til fange og smidt hertil, han var dog ikke et eneste øjeblik i tvivl om at han ville blive henrettet for at statuere et eksempel. Alyssa var rædselslagen på hans vejne, men han havde åben bart accepteret sin skæbne. Sådan blev det dog ikke, for på femtedagen efter Alyssas sammenbrud kom vagten igen, han havde holdt sig i skoene i en tid, men nu ville han have noget på den dumme, og han havde fundet sit gamle legetøj. Drengen trodsede vagten, han forsøgte at forsvare Alyssa, hvilket ledte til at han blev slået til ukendelighed af vagterne, dog ikke uden at han først fik kradset et øje ud. Vagterne efterlod ham hårdt såret på det kolde fængselsgulv for at han kunne dø, alt imens de tilså deres kammerat.
Alyssa var forfærdet, men hun huskede noget, noget fra før maridtet begyndte, hun huskede sin magi, og alt imens vagterne forbandt deres kammerat fandt hun den frem, den føg gennem hendes krop og healede hende indefra allerede før den føg ud gennem hendes hænder for at tage sig af drengen.
Det lykkedes næsten Alyssa at få drengen til en stabil tilstand inden vagterne opdagede hvad hun lavede, derefter var der ingen nåde. Drevet af deres frygt for hvad Alyssa ellers kunne gøre spiddede de drengen for at demonstrere deres magt. Det var ikke just det klogeste man kunne gøre i næheden af den stadigt Psykisk ustabile Alyssa. Hun gik berserk, hun havde genfundet sin magi og mistet sin selvkontrol. Det lykkedes hende faktisk at slå en vagt ihjel med ren magi inden hun mærkede en velkendt følelse, en følelse der fik hende til at stivne af skræk inden al magi og luft blev slået ud af hende. Denne gang besvimede hun dog ikke, i stedet faldt hun sammen. Idet hun så op så hun en mand der svævede en del over jorden og med en mine som om han var ganske godt underholdt holdt hånden frem mod hende. Hun lagde mærke til hans lange Sølvblå hår lige inden han med et knips fik hende til at gå ud som et lys.
Allerede inden hun vågnede vidste hun hvor hun var. Hendes evner havde tilladt hende at se præcis hvad der skete, sekundet før det skete. Hun var blevet samlet op mens vagterne fik ordre på at skaffe sig af ligene. Hun var blevet bragt til en dame der vaskede hendes bevidstløse krop godt og grundigt, fjernede blodet og skrubbede hende ren for skidt og møj inden hun havde fået ikke blot en underkjole, men sågar også en ægte bomuldskjole på og var blevet bragt op til et stort rundt værelse med ekstravagante møbler og silkelagner. Her kom manden med det lange hår hun senere ville lære at kende som Shayn J. Houricher. Hendes syner havde indtil det punkt været fuldstændigt klare, men efter at Shayn Holdt sin hånd frem og mumlede noget i retning af: ”Nu fixer vi dig min lille sangfugl...” blev det hele pludseligt sløret for så til sidst at forsvinde helt.
Da Alyssa så vågnede var det ikke det at hun var et andet sted der forundrede hende, det var det at hun var fuldstændig tom. Der var ikke et overvældende hav af sorg, had, vrede, smerte og andre ting der skyllede ind over hende, og det var som om, havde hendes hovede været fuldt af snot, af gylle, og at det nu var tomt. Det var en utroligt ubehagelig følelse for Alyssa, i de sidste 3 år (hun er 16) havde hun været forfulgte af disse mareridtsagtige følelser, og nu var de bare væk?
Over for hende var Shayn, men Alyssa var for træt og forundret til at flygte, i stedet førte hun en samtale med Shayn, en yderst interressant en endda. Han fortalte hende at han havde fornemmet hende i det sekund hun havde genfundet sine magiske evner og var gået ned i fængslet for at finde ud af hvad der foregik. Han havde stoppet hendes berserkergang med en mindre magi for derefter at tage hende op til en nærmere undersøgelse. Det han havde fundet havde forundret ham nok til at han ikke havde smidt hende for ulvene i en skov. Han havde forsøgt at reperere hendes sind således at han kunne kigge ind i hende for at finde ud af hvilke kræfter hun besad. Idet han havde forsøgt havde han fundet hendes synske evner. Han havde først troet at hun havde været en utroligt stærk troldkvinde der havde sat et psykisk værn op for at beskytte sine hemmeligheder, men da hendes evne ikke angreb ham men blot viste ham billeder, syn havde han til sidst forstået at hun havde en sjælden gave. Han fortalte at hendes gave strækte sig ud over blot det at se fremtiden, hun kunne også se fortiden og nutiden. Det sidste forstod Alyssa ikke, så Shayn forklarede det som det at hun kunne se hvad der skete i samme øjeblik som det hun var i, blot andre steder i verden, en slags fjernsyn. ((ikke sådan et)). Han havde også antydet at hendes evne kunne noget mere, men havde i stedet valgt at kommentere hendes magi. Han havde sagt at den føltes så anderledes fra den han var vandt til (dvs. Den royale famillies) at den strasks havde fanget hans opmærksomhed.
Slutligt havde han tilbudt hende at give hende et værelse på slottet, mod at hun lod sig undervise af ham. Alyssa havde været for omtumlet til at afslå, og blev derfor vist ind på et kammer på samme etage som tjenestesfolkene boede på.
Tiden efter det var underlig, hun blev behandlet som skidt af tjenestesfolkende, og stort set alle andre. Samtidigt underviste Shayn hende i at udnytte sine krafter til deres yderste. Han vidste godt nok intet om hellig magi, healing og synskhed, men han vidste hvordan man brugte magi, koncentrerede sig og en masse andet, og han lærte hende det med stor fornøjelse, alligevel kune Alyssa ikke slippe følelsen af at det var ligesom hvis man forsøgte at lære en hund et nyt trick, hun var hunden og han var ejeren.
Shayns Forglemmelsesbesværgelse varede dog ikke evigt, og langsomt men sikkert indtog mareridsttågerne Alyssas sind. Det blev værre og værre og til sidst var det nået tilbage på stort set samme niveau som i fængslet.
Alyssa kunne ikke tage det, det var for meget! Grædende kom hun til Shayn og tryglede ham om at slette det hele. Manden kom med et foreslag. Hvis hun fandt ham gudebarnet med sine evner ville han slette hele hendes fortid fra hendes hukommelse og give hende en helt ny en.
Tiul at starte med Nægtede Alyssa, hun vidste at hvis hun fandt gudebarnet ville han eller hun blive slået ihjel og verdens håb vile være ude. Shayn forvissede hende dog om at han aldrig ville udlevere barnet til kongen, et svagt løfte, men Alyssas syner var på det tidspunkt blevet så slemme at hun uden yderligere tøven valgte at stole på Shayn.
At finde drengen var overraskende nemt for Alyssa, ikke fordi hun havde nogen so helst styr over processen, det var nemlig Shayn der gjorde det hele. Han brugte Alyssa som en slags tingfinder og via sin egen magi og koncentrationsevne fandt han hurtigt drengen. Hans teori havde været at Alyssas magi, der var så langt fra den mere onde magi han og kongefamillien besad, ville være i stand til at finde drengen, og han havde ret.
Idet drengen var fundet forlod Shayn Alyssa bevidstløs på gulvet, fanget i et mareridt.
Han kom tilbage et par dage efter med selv samme dreng, og denne gang var han klar til at overholde sin del af aftalen. Han fandt en fin rund krystal frem, vendte Alyssa om og placerede den på magisk vis i nakken på hende. Shayn sagde Godnat og Alyssa mistede alle minder hun havde haft om sit liv indtil det punkt, det hele røg ind i krystallen, opslugt af den sjæl Shayn havde fanget deri.
Det var Alyssas Egentlige Baggrund, men bare for at uddybe kommer her den baggrund Shayn har skabt.
Alyssa voksede op i byen omkring slottet i en middelmådig famillie. Faderen var en i den kongelige garde og moren var hjemmegående husmor. Alyssas barndom var derved ganske normal, faktisk på grænsen til kedsommelig. Hun måtte aldrig kome ud og lege med de andre børn der løb omkring på gaden, det var under hendes værdighed mente hendes mor, og hendes far gad ikke tage diskussionen op. Man kunne godt sige at det vart Alyssas mor der havde bukserne på i famillien på trods af at hun altid gik i kjole, hver gang der var en uenighed vandt Alyssas mor altid. Hvordan forblev et mysterie for Alyssa.
Under alle omstændigheder sendte hendes forældre hende op til slottet den dag hun blev 6 for at få hende testet for magiske kræfter sådan som de rigere famillier en gang i mellem gjorde. Turen blev en succes, til alt held for Alyssa var den magiker der normalt stod for sådan noget blevet syg, så selveste Shayn J. Houricher stod for at teste børnene. Dette var nok en af de mindst behagelige oplevelser in Alyssas liv, for Shayn afviste talrige elever der kom ind før hende, og til sidst da det blev alyssas tur var hun skrækslagen. Manden viste sig dog at være utroligt smuk og hans naturlige udstråling fik beroliget Alyssa nok til at hun kunne fremmumle sit eget navn. Derefter lagde Shayn hånden på hendes pande og stod blot stile i en lang tid. Til sidst smilte han til hende og fortalte hende at hun havde en helt vidunderlig gave, nemlig evnen til ikke blot at se fortiden og fremtiden, men også det der skete i nutiden, hvis hun altså øvede sig. Efter det tog Shayn hende med ud til hendes forældre og spurgte om hvorvidt det var muligt at hun kunne blive hans elev.
Hendes forældre var selvfølgeligt henrykte og indvilligrede hurtigt i det.
Alyssa flyttede ind i Shayns Gemakker hvor hun blev undervist i den tid han havde til overs for sine Pligter som kongelig rådgiver. UD over det blev hun undervist af en præst og en healer i deres former for magi, da Shayn ikke mente det sømmede sig for en pige at speciallisere sig i angrebsmagi.
Sådan blev det stort set ved til Alyssa blev 16. I mellemtiden havde hun fået en bror hun ikke havde set siden hans fødsel. Desværre skete der det uheldige at begge hendes forældre blev ramt af en kraftig lungebetændelse og døde før en healer kunne nå frem, derfor fik Alyssa ansvaret for sin lillebror som hun tog sig kærligt af.
Shayns Gemakker var dog ikke store nok til dem begge, desuden sømte det sig ikke at hun delte værelse med ham, så hun blev rykket ned i tjenestesstabens område sammen med sin lillebror.
Samtidigt var Alyssa blevet Kongelig Seer i stedet for den gamle krage der før havde boet på slottet og Shayn lovede at så snart kragen var flyttet ud skulle hun nok få Seerens værelser. Sådan gik det ikke, for Alyssa lavede en enorm fejl. På et tidspunkt mens hun vandrede omkring på slottet kom hun ved et uheld til at støde ind i en af prinserne. Desværre skete det samtidigt at hun fik et syn, og derfor var hun ikke kalr over at hun bare stod og så tanketomt på manden. En mere uhøflig opførsel kunne næppe findes, og prinsen beordrede hende henrettet.
Heldigvis for Alyssa fik Shayn overtalt Prinsen til at lade hende leve, men det har haft konsekvenser. Hendes Undervisning med Shayn er nu stort set ikke eksisterende, og hun skal ikke regne med nogensinde at rykke ud af tjenestestabens lokaler. Ud over det har Shayn rådet hende til at holde lav profil med sin bror da det nok ikke er så vel anset med en snylter på slottet.
Alyssa er idag 21 og hendes bror 13.
Underligt nok har Alyssas evner fået en mærkværdig bivirkning de sidste 5 år, af en eller anden grund ser hun en masse død og ødelæggelse, en dunkel tid i et fængsel og meget mere. Shayn siger at hendes evner måske har været i kontakt med en vred sjæl på slottet.
Alyssa har også fået en lille sten i nakken efter at hun forsøgte at flygte fra slottet efter episoden med prinsen. Da Shayn satte den ind var det første gang Alyssa havde set ham rasende. Han fortalte at hvis hun forsøgte på sådan noget igen ville det ikke kun gå ud over hende, men også hendes bror. UD over det fortalte han hende at hvis han ville kunne han få krystallen til at bringe hende enorm smerte, eller ligefrem slå hende ihjel. Det er desværre ikke så godt, for på det seneste har Alyssa været ret utilfreds med sit liv, og har følt det som om hun lever en andens liv.
Det er så den BG Alyssa TROR hun har, men som altså ikke er ægte. Desværre lader det til at hendes Synske evne på lang sigt er stærkere end Shayns magiske sten og derfor får hun stadigvæk minder om sin rigtige barndom og alt det der er sket hende i løbet af hendes liv.
Personlighed:
På trods af at Shayn har fjernet alle Alyssas traumatisernede minder er hendes personlighed stadigvæk påvirket af dem.
Alyssa er en meget stile pige. Hun er emget føjelig, dvs at hun har tendens til bare at gøre som der bliver sagt til hende uden indvendinger, og selv hvis hun har nogle så skal der ikke meget til før hun gør det alligevel. Hendes stilhed og Føjelighed hænger sammen, for Alyssa er absolut vandt til at være nederst i fødekæden, og der er det bare nemmere ikke at sige noget og håbe på at blive ignoreret end at råbe op og forsøge at ændre tingne og derefter fejle, i hvert fald ifølge Alyssa. Som resultat deraf er Alyssa en meget opgivende person, hun giver op før hun overhovedet prøver og har heller ikke rigtigt noget selvværd. Det betyder dog ikke at Alyssa ikke er i stand til noget som helst, hun kan sagtens hvis hun prøver, men der skal som oftest en ordre til før hun overkommer sin opgivenhed og går igang. Alyssa er også en meget følsom person, der skal ikke meget til at såre hende eler gøre hende ked af det, men hun venter som oftest til pågældende person er gået med at vise det. Alyssa er dog også en moderlig figur og hun tager sig først og fremmest af sin broder. Hun har dog også op til flere gange healet forskellige tjenestesfolk, på trods af at de ikke kan lide hende.
Alyssa har tendens til at virke ret trist, men når hun en gang i mellem lyser op i et smil og griner har hun faktisk en ret sort humor.
Alyssa har svært ved at håndtere intense følelser, og kærlighed skræmmer hende. Når hun skal arbejde direkte med kongen dirrer hun af skræk, og hun tør næsten ikke kigge på nogen af prinserne. Hvad angår Prinsessen har hun aldrig mødt hende, men hun nærer samme skam og frygt som over for de andre royale.
Alyssa føler sig fanget af sin egen skæbne, og selvom hendes rigtige mor engang lærte hende at fremtiden er hvad man gør den til, så har alyssa glemt det og tror idag fuldt og fast på skæbnen, dog ved hun godt at skæbnen kan ændre sig fra syn til syn.
Udseende:
Alyssa er 165cm høj og vejer lige godt 51kg, altså er hun lige på grænsen til undervægtig. Hun har lyst hår der går til midt på ryggen, det er dog oftest sat op i en hestehale. Hendes hår er naturligt bølget. Hun har lyse blå øjne og er rimentligt bleg i huden. Hun har en rund, kort næse. Kropsmæssigt er hun ret tynd, dels fordi hun er på grænsen til undervægtig og dels fordi hun bare er bygget spinkelt. Hun har smalle skulre og drengede hofter, generelt har hun ikke mange former, til gengæld har hun lange slanke lemmer og et feminint ansigt. Alyssas tøj varierer, men det er sjældent hun selv får lov at bestemme hvad hun skal have på. Hendes tøj er dog oftest ret kropsnært og gerne i farven rød, en farve Alyssa afskyer. Hun har tit enten lange strømper, strømpebukser eller bare ben under en kort nederdel, altså bliver hendes ben fremvist. Alyssa får meget nemt blå mærker, og det er ikke ligefrem fordi de andre i slottet passer på hende. Af ansigtsudtryk er Alyssas mest normale nok rimentligt trist. Ellers kan hendes blik godt være fjerne hvis hun får et syn.
Andet:
Alyssas syn kan komme spontant eller hvis hun aktiverer dem
Alyssa kan heale mindre sår, men overlader større skader til professionelle.
Alyssa kan benytte Hellig magi, dvs magi der skader via hellighed(?), forseglingsmagi og beskyttende magi. Ud over det kan hun levitere en smule, men hun er absolut ikke god til det.
Note: Alyssa har et sværd på billedet, men hun har absolut ingen anelse om hvordan man bruger et.
