Kun en lille slurk

[Wylfenstain]

Wylf sad på krogen han sad nede i hjørnet hvor der var alder mørkerst med ryggen til døren han sad med en krus mjød det var det han foretrak at drikke og nor han sad med sin mjød mindene det ham om dengang han stadig havde sin kro han havde drukket halv den og nød stilheden for sig selv han håbede inderlidt på at han ikke ville blive afbrudt men i denne by var der sjælendt fred et par minuter af gangen

[koneko]

Døren til kroen blev åben og lille Ien kom hoppende ind i lokalet, eller lille og lille hun var da mindre end nogle mænd men det kun fordi at hun var en kvinde, og lidt spinkel i det, men det var rimeligt tydeligt for alle at hun ikke var et menneske.
Hendes lange øre, hendes list store fødder og lidt kantede vinkler, men idag var hun som altid på bare fødder, det var en af grundende til at hun var en hofnar et frisk pust, alle dansepigerne var så søde og kærer at se på, Ien var fræk og dristig ja og så var hun klodset og morsom, det var derfor hun var en hofnar.
Hun var idag klædt som altid, et forholdsvis kort blåt skørt der svang om hendes ben, hendes blå top og hendes elskede ting i håret, og ja ingen sko hun elskede ingen sko.
Gav hende bedre kontakt med ja det omkring hende, man opfangede alting bedre uden sko, hun smilte og drejde rundt om sig selv dejligt inde i hendes egen lille verden.
Der var ikke brug for hende på slottet idag, så hun havde taget sig en lille kold tur inde i byen, og nu havde hun simpelthen bare brug for at stoppe et eller andet sted og få lidt følelse tilbage i hendes fødder, det var altid en god ting.
Ien smilte og satte sig ved et af bordene imens hun så sig nysgerrigt om, og langsomt smøg en tot af hendes gyldne hår om hendes pegefinger, og overvejede om man kunne købe noget at spise, eller noget at drikke, sådan en vandre tur gjorde jo folk sulten.

[Wylfenstain]

wylf sad roligt men det begyndte at lyde den hvisken pludseligt alle mændene i kroen var blevet meget urolige *gad hvide hvorfor de er så urolige*tænkte han kort mens hen drejde hovedet og så ien *nå mænd og deres lyster* tænkte han kort hved sig selv men lige inden han vendte sig om kom han i tanke om at han vist nok havde set hende på slottet for et par dage siden så han rejste sig og gik hen til hende man kunne høre de andre mænd blev fornærmet da de gerne ville tale med hende han satte sig bare hved boret ''hvad laver du ude for slottets mure''

[koneko]

Ien sad og kørte hendes hår om hendes ene lille fine finger, imens hun smilte sødt til mændene omkring hende, rigtigt på den der, hvor er i søde at vise opmærksomhed imod lille mig, den måde som normalt piger der var en smule lette og en lille smule dumme smilte på.
Og okay en ud af to var ikke helt dårligt, for ja lidt let var Ien altid, men dum var der altså ikke nogle der skulle sige hun var, hun fik bare altid folk til at tro det, det var også bare lettere at give dem en dum tøs, det var jo hvad de ville have.
At være dum var også det som holdt hende i live, for hvis hun nogensinde hørte noget hun ikke skulle, lod hun bare som om hun ikke havde forstået halvdelen af hvad den anden person havde sagt, alle de lange ord forvirrede jo en med lyst hår.
Hun skulle lige til at sige noget til den mand der sad tættest på og tydeligt savlede mest over hendes rimeligt fine form.
Ien bemærkede da der at en eller anden snakkede til hende, men hun vendte sig ikke om som alle normale mennesker ville, nej hun bøjede sig bagover så langt som hun kunne og så smidig som hun var, og stirrede forvirret op på manden der snakkede til hende.
Han så barsk ud og han savlede ikke over hende, Ien kunne ikke lade være med at smile stort til ham, for han virkede da fin nok.
Da han så satte sig drejede hun sig om, lænede den ene albue imod bordet og stirrede på ham med hendes store uskyldige brune øjne, før hun bare smilte sødt og sagde.
" Jo der var ikke rigtigt brug for mig idag, og da en af de ældre kvinder der holder styr på værelserne slog mig bagi imens hun sagde at jeg skulle se at smutte for jeg gik ivejen.
Så besluttede jeg mig for at gå et andet sted hen, det er ikke som om jeg ikke må forlade slottet"
Det var her Ien holdt en pause, for ingen havde faktisk sagt til hende at hun ikke måtte forlade slottet, så hun løftede et øjenbryn lidt forvirret og kiggede spørgende på manden foran hende, for han vidste tydeligt langt mere end hende selv.
"Vel?"
Ien ville så nødigt gøre noget der fornærmede hendes ja arbejdsgivere, hun ville helst klarer sig godt med de royale, og få dem til at grine rigtigt meget, det var jo derfor at de ansatte hende, for at få dem til at grine.

[Wylfenstain]

wylf så koldt på hende selvom de fleste andre mænd ville være hjerne løse zombier nu var han stadig kold og bestemt det passede ham ikke at han ikke kunne rette på hende ''du burde ikke være her fyrsten vil gerne have sin hofnar i et stykke''sagde han roligt ''du ved ikke hvad de her mænd kan finde på''

[koneko]

Ien blinkede lidt da denne fremmede mand var færdig med sætningen, hvordan vidste han at hun ikke vidste det.
Hun var en nymfe hvad tog han hende for, hun havde arbejdet på et af de morsomme huse før i tiden, hun vidste så udemærkedet hvad mænd kunne finde på at gøre ved søde små piger som hende, men så igen.
Han virkede til at være længere oppe i rankerne end hende, og han vidste hvem hun var, hvor imod hun ikke havde nogen anelse om hvem han var, så det betød at han var en som kom mere uset rundt end hun selv gjorde, hvilket var lidt af en præstation.
Og han havde sikkert ret, hvis ikke Ien var i et stykke og kom så snart at fyrsten kaldte så faldt der brænde ned, han ville nok ikke ødelægge hendes søde lille ansigt, men han kunne sikkert godt finde på andre måder at straffe hende på.
Fyrsten var ude og se på nogle af hans land områder idag, men alligebvel man vidste aldrig hvornår der var brug for lidt latter og godt humør, så egentligt havde den der mærkelige person foran hende fuldstændigt ret i hvad han sagde.
Så hun kiggede lidt ned, og stak hendes underlæbe lidt ud som om hun ikke rigtigt havde lyst til at give ham ret, før hun langsomt nikkede, han havde jo totalt ret.
" Oka jeg kan se meningen.
Jeg skal nok være en sød hofnar og gå tilbage til slottet, men må jeg ik godt lige blive her til jeg kan mærke mine lår."
Hun kiggede på manden foran hende med store hundeøjne, hun vidste udemærkedet godt at hun ikke kunne sno ham om en finger, og hun forlangte jo ikke at han snakkede med hende, hun ville bare gerne have varmen før hun smuttede tilbage til slottet, hvilket i sig selv ikke var en fuldstændig dårlig aftale.

[Wylfenstain]

Wylfe ventede i lang tid før han svarede ''tja det er ikke noget jeg skal bestemme jeg er kun mørkeridder men mange af danserne på slottet løb rundt omkring uden at få lov men hvis det du siger er sandt kan jeg ikke gøre noget''

[koneko]

Ien kiggede på ham med hovedet lidt på skrå, og betragtede ham med hendes store brune uskyldige øjne, før hun smilte stort til ham.
Han virkede faktisk rigtigt sød, han gjorde jo bare sit job, og et eller andet sted var det vel fordi han ikke ville have at der skulle ske hende noget, om det så var hende, eller ideen om hende var hun ikke sikker på, men det var alligevel sødt.
Og ingen havde sagt til hende at hun ikke måtte gå ud, men ingen havde heller aldrig sagt til hende at hun måtte gå ud, så et eller andet sted kunne hun vel ikke vide det, og det var vel altid bedst at være på den sikre side.
Og det havde han jo også rigtigt ret i, at det var bedst at være på den sikre side,og ja hun ville ikke gøre noget imod hvad han sagde.
Så Ien smilte bare sødt til ham og sagde som hun ærligt troede.
" Nej, men du lyder som om det er rigtigt hvad du siger, så jeg skal nok smutte nu.
Om ikke andet så for at sikre mig at du ikke ender i problemer senere, når du har set mig, så kan det jo også skade dig hvis jeg bliver ude."
Ien sendte ham et sødt smil, før hun rejste sig op fra sæddet strakte sig dovent, og smilte til ham, før hun så kiggede sig om, før hun så begyndte at bevæge sig imod døren.

[Wylfenstain]

wylf kiggede roligt på hende ''har du da fået varmen siden du allerede går'' sagde hen kort og tog en slurk af sin mjød han sad og drømmede sig væk mens han smagte på den søde smag som mjøden havde da han åbnede øjne igen stod der en stor mand forand ham ''hvad bilder du dig ind at sende den smukke pige ud fra kroen'' råbte han af wylf hvor efter han slog ud efter wylf's ansigt men inden han nåede at ramme wylf havde han rejst sig op og taget fast i hans hånd hvor efter han kastede manden ned mod jorden ''det gør jeg for at beskytte hende du er alt for gammel til bare at tænke på hende'' sagde han skarpt nogle andre mænd var ved at rejse sig men wylf så på dem ''hvis i vil slås kommer i bare and jeg er wylfenstain en af fyrstens stærkeste mænd'' de fleste satte sig ned og kiggede ned i deres kop og kort efter satte de sidste sig også

[koneko]

Ien vendte sig en anelse forvirret om og kiggede imod dem, og blinkede lidt, hvorfor skulle mænd altid slås, og det var jo ikke som om at hun var fyrstens ejendel og hvis hun var, så ville han da ikke have noget imod at hun jo morede sig lidt med andre, det var ikke som om hun havde ja endte i sengen med fyrsten, hun var bare den person som skulle få ham til at le, men hvis det var sådan som denne døds person tænkte på det, så ville hun da lade ham tænke på det på den måde.
Han tog tydeligt sit job ufatteligt seriøst, og hun kunne ikke lade være med at være impoeneret over en person som tog sit job ligeså seriøst som han gjorde, det kunne man ligesom ikke havde andet end ja imponering overfor, selvfølgeligt kunne man egentligt det, man kunne tænke på ham som en person der intet liv havde.
Men ingen på slottet havde noget liv ud over at gøre fyrstens liv behageligt, det var det som de alle sammen prøvede på, og hun håbede at det lykkedes, selvom der sikkert var ufatteligt koldt deroppe på toppen, men hvad bekymrede hun sig også om den slags mærkelige ting, hun var hofnar ikke filosof.
" Jeg er en nymfe, vi får varmen rimeligt hurtigt, plus det ville være ærgeligt at alle dine anstrengelser om at beskytter os fra slottet skulle gå galt.
Men de må ellers have en rigtigt god dag Hr.Wylfenstain."
Ien kunne ikke lade være med at smile stort da hun sagde hans navn, det var et morsomt navn, og Ien var vild med morsomme ting, så med det samme kunne hun lide hans navn, ligesom hun godt kunne lide ham.
Hun havde næsten lyst til at klappe ham på hovedet, men gjorde det ikke, hun havde på fornemmelsen at han så ville sørge for at hun mistede hendes arm, og hun kunne rigtigt godt lide hendes arm hvor den var.
Men det byttede ikke rundt på at hun syntes godt om ham, så derfor gjorde hun selvfølgeligt hvad han sagde for at gøre hans liv lettere.

[Wylfenstain]

da hun havde vendt sig om gik han tilbage i hjørnet hvor han drak det sidste af sin mjød han sad der et lille stykke tid men rejste sig så og gik ud af kroen med en masse onde blikke //out