|
|
Post by Nya on Apr 2, 2009 5:43:23 GMT -5
Det var meget tåget nede ved mosen. Det var svært og se hvor man gik, da den var meget tyk. Det var også ved og være aften, så det var noget køligt. Nya sad på en stor sten, nede ved mosen. Stenen var placerede så hun ikke ville ende ud i selve mosen, hvis hun altså bare holdte sig på stenen, som stod nær bredden. Hun havde sit halsbånd, en alt for stor bluse, et par lårkorte shorts og et par knæ lange, hvide strømper på. Hendes hale viftede fra side til side, imens hendes øre lyttede efter alle lydene, som var omkring mosen. Hun nynnede en lille trist melodi, som hun altid havde hørt, efter hendes forældre blev myrdet.
|
|
|
|
Post by purple on Apr 2, 2009 5:55:30 GMT -5
En stykke derfor havde Nazil danset sin vej ind i tågen. Med lukkede øjne og i gang med at snurre rundt om sig selv havde hun intet bemærket før hun snublede og fandt sig selv i tyk tåge, hvor hun ikke helt kunne finde ud af, hvilken vej hun var kommet fra. I da, var hun i godt humør. Hun havde fri! Vejret var ikke dårligt, heller ikke godt, men dejligt køligt i hendes øjne. Hendes mange lag af skørte var farverige, hendes brune, krøllede hår hang løst som altid og hendes skuldre var bare som hun elskede det. Hun havde dog ærmer på. Nogle tætsidende ærmer, der undgik hendes skuldre og i stedet startede idt længere nede af hendes overarm. En smugle tænksom rejste hun sig op og så sig omrking. Hun kunne intet se for sig. Med en let skuldetrækning lukkede hun øjnene og snurrede et par gange rundt om sig selv med en hyggelig nynnen, som hun fandt på hen af vejen. Som jorden blev lidt mere sumpet, holdt hun inde og så sig omkring igen. Hun var i sumpen.. Så skulle hun gå den modsatte vej hvis hun skulle ud. Lige inden hun begyndte at gå nåede en sørge nynnen hende, og hun stoppede op.
"Hallo?"
Hun spurgte højlydt ud i tågen uden at råbe, mens hun bagefter kiggede sig omkring uden at kunne se noget. Der var andre der ude, det måtte der være.
|
|
|
|
Post by Nya on Apr 2, 2009 14:04:04 GMT -5
nya holdte op med at nynne, idet hun hørte en stemme, som var ret køn. Hun stillede sig på stenen og så rundt, imens hun lyttede. Hun tænkte lidt over hvilket ord hun skulle bruge, hun havde ikke så mange ord inden i sig, så det var svært for hende. Tilsidst valgte hun og bruge det samme ord, som hun havde hørt, får ikke så længe siden.
"Hallo.." sagde hun stille, næsten en hvisken.
|
|
|
|
Post by purple on Apr 3, 2009 8:08:48 GMT -5
Nazil stod stille og lyttede. Hun kunne ikke høre noget. Hun syntes der var en lyd, men hun kunne ikke rigtig beslutte sig om det bare var hende der troede at den var der, eller om der rent faktisk var en der havde sagt noget.
”Hallo?!”
Denne gang lidt højere end før. Hvis der var nogen i mosen ville hun ikke bare forlade dem, i hvert fald ikke hvis de kunne hjælpe hende, eller hun kunne hjælpe dem. Måske mest det første. Hun spejdede stadig ud i tågen, der stadig forblev lige så tyk og uigennemtrængelig som før. Forsigtigt gik hun videre af den retning hun mente hun havde været på vej i, men om hun stadig var på vej lige ud, eller om hun fået drejet sig, havde hun absolut igennem anelse om. Hun tog ganske få skridt i denne retning, før hun kunne mærke på græsset at det blev mere blødt at gå på, og at hun derfor måtte være vej længere ind i sumpen. Hvis der var nogen skulle de svare højt nu, ellers ville hun vende om. Hun brød sig ikke synderligt om ikke at have fast grund under fødderne, og det kunne man bestemt ikke sige at hun havde lige nu.
|
|
