vores nye hjem

[Sylar]

Sylar kiggede skævt på ham "Vi kan jo prøve det her sted"
Han smilte til ham, han knipsede en gang med fingeren, og stille og roligt blev rummet helt anderledes, det lignede et gammelt våben kammer, der hang trofæer af dyr, rundt på væggene.
Der var 4 døre i lokalet, alle af 3 med et sølv håndtag, 3 store vinduer ledte ud til noget der mindede om en skov, men det var efterhånden blevet mørkt, så man kunne ikke se så meget.
Loftet var af store sten blokke, med noget der mindede om et tæppe hen over.

[isero]

nå det er her du bor, dig og lederen har sku fået de bedste rum, mit er bare fyld op med skriftruller, bøger osv. sagde Isero, det var først nuhan rigtig lagde mærke til rummet. det var størrer end hans eget rum, og der var mere nydlig og pænt, ind det rum Isero boede i.

[Sylar]

Sylar sad og grinte lidt over ham, det var ikke Sylars rum.
De sad stadig i det samme rum, eller det gjorde Sylar i hvertfald.
Isero, derimod sad i sin egen underbevidsthed, så han burde have en følelse af at have været der før.
"Ja det flot ikke?" sagde han med et smil på læben, han kunen da godt have vist ham sit eget rum, han havde det gamle prinseværelse, så det var faktisk fint nok, men der var en klam dunst af død.
"så skulle du se lederens rum" Han nikkede mod en af dørene

[isero]

neeej det kan jeg altid se en anden dag grinte isero. Isero genkedtet det ikke lige, fordi rummet ikke var rodet, og derfor kunne han ikke lige gennemskue Sylars trick. det er da utroligt at rummet ikke er roddet til eller noget, man må da sige at man er da lidt skuffet på en måde grinte Isero, mens han kiggede på Sylar, for at se hvordan han ville reager på det. hvor er bøgerne, skriftrullerene, sjælen i rummet, det følges ikke lige så leven som mit værelse, det følges næsten dødt og koldt. men nå ja det er jo også dig grinte isero

[Sylar]

Sylar sad stille og roligt, og bare gloede ud i luften, mens han lytted til hvad Isero ahvde af sige.
Han brød sig ikke så meget om at blive kaldt kold og død, Hans liv og sjæl var jo prisen på øjet, men han sagde ikke noget til Isero.
Han knipsede to gange med fingrene.
efter første knips kom en masse bøger til syne, hen over bordet, på gulvet, store stakke.
Reoler over det hele, med ingredienser, andre bøger, ruller, og noget der mindede om mad.
En seng kom også til syne, den var iført rødt sengetøj, og et stort hvidt billede bag ved af en gammel mand, der så klog ud.
efter andet knips var det hele væk igen.
Der gik ikke meget mere end 10 sekunder mellem hvert knips

[isero]

[hahaha, man kan altid regne med at du kan få en til at grine[/b] grinede Isero. nå så det var en illusion nu stoppe Isero med at grinte. han kiggede på alle de ting der kom frem og forsvandt igen. nå så er det vel min til at alve et lille trick.....hvad vil du gerne se, noget ild noget lys, eller hvad. bare sig mig Isero tænke hurtig* han siger sikkert, du bestemmer Isero* så Isero tog sin bog frem på 3 sekunder og læste en kort fomular op, og der kom i lille flamme frem i hans hånd, flammen var kun 1,5 cm høj.

[Sylar]

Sylar nåede kun lige at sige "Det beste..." inden Isero havde taget sin bog op, og begyndte at læse.
en lille flamme på knap 2 cm kom til syne, Sylar var ved at falde ned af stolen af grin, et lumsk småhysterisk grin.
"Ej kom nu, du kan gøre det meget bedre, bare tag dig god tid. tag en sværere formular der tager længere tid end halvandet sekund af fremsige"
Hans mund begyndte næsten at løbe i vand, af spænding.
Han elskede en god gang magi.

[isero]

okay okay, skal nok haha grinte isero han tog sin magi bog og begyndte at blader i den hmm hvad skal jeg vælge, hvad skal jeg vælge....skal det være her inde, jeg vil helst ikke ødelægge hele rummet og dræbe os begge, så med jeg vister dig noget udenfor. for eller bliver jeg nød til at holde mig til den plads der er her Isero kiggede over på Sylar og ventede han svar til det. Isero kunne jo godt bare lave en kæmpe ild kulge og telepoter den væk bag efter, men det var jo ikke det samme

[Sylar]

Sylar sad helt stille, og blev ved med at spille op til Isero "Kan du ikke noget eller hvad?, du kan lave lidt ild, noget andet?"
Han sad virkelig og prøvede på, at få Isero til, at blive sur.
Sylar havde en helt speciel evne til, at gøre folk sure, en evne få havde.
Sylar vendte hovedet så han nu kiggede på ham, han kiggede ham i øjnene "Vis.. mig .. det.. så" nu ventede han blot spændt

[isero]

Isero kunne normalt godt hold sit tempo nede når han var sammen med sjælevogter, selv om han var kendt for at have en kort lunte, men nu var det blivet nok. så du vil se ild! råbte Isero næsten op i hoved på Sylar okay nu skal du se ild sagde han lidt mere stille, men stadig surt. han tog sin bog frem. slog op på en side og begyndte at læse op, mens han holdt sin ene arm løffet mod Sylar, der gik ca. 1 min, hvor Isero, bare stod og sagde en masse mærkelig ord. da han var næsten færdig med at tale, kom der en ild der dækkede hele hele den hånd der peget mod Sylar, flamen bliv ved med at vorkse og da han sagt det sidste ord . stod der nu hvad der lignet en ildmur med centrum i Isero´s hånd. det eneste mærkelig ved muren var det ikke var en ildmur, men den kæmpe stor ild kugle, med en radius på 1.25 meter, der peget lige mod Sylar. Isero gjore klar til at kaste, og han kaste den. men kaste den ikke lige frem, med skrævt, så Sylar kunne mærke varmen fra den(altså hvis han bliv stående, hvis han gik til højre, bliver han ramt), så han viste den var ægte og ikke på et billigt trick, så han viste at hvis den havde ramt ham, havde han fået mere end bare blå mærker

[Sylar]

Isero var ved at kaste en stor ildkugle imod Sylar 'hvad har han gang i' tænkte sylar mens han kastede sig til siden.
SYlar rejste sig op fra gulvet, han stod nu i flammer, det guld-røde skær fra flammerne lyste hele lokalet op.
Et svagt skrig kom fra sylar.
Hans normale øje blev fuldtstændig sort, han stod nu helt stille, han stirrede blot ud i luften, hen imod isero, 'Sylars Øje' begyndte at lyse.
Sylar stod nu helt stille, det var som om han var i en trance, han lagde slet ikke mærke til den smerte flammerne forvoldte ham.
Hans øje fløj op af lommen, og svævede nu foran hans hoved, det lignede det prøvede at sætte sig fast i hans hoved igen.
Sylar begyndte at ryste, kraftigt og hurtigt, i en rytme der mindede om hjerteslag.
En svag mumlen hørtes fra Sylar, pludselig begyndte alting at trævle op, som hvis man hiver i en tråd, i en strikket sweater.
Sylars, og Isero's hud begyndte såvel også at trævle, væggene begyndte at trævle.
Alle trævlerne begyndte nu at smuldre, de stod nu i et klart lys, i et hvidt rum, eller nærmere i et hvidt ingenting.
Sylars flamende Korpus bevægede sig stille hen mod Isero, stadig med sorte øjne, og en brændene varme.

[isero]

du kunne jo bare have stået stille, så vil jeg jo ikke have ramt dig halv grinede halv snakkenede, troede du ikke jeg vil have teleport den væk eller noget, Sylar, min ven Isero viste godt at det her vil ende glat hvis han ikke fik ham talt til fornuft inde han kom helt hen til isero. Sylar kan nok ikke skadelig magier på samme nevau som Isero, men han kunne bruge mentalt i meget høj grad, som man viste aldrig hvad han kunne finde på at gøre ved ham. isero tænke mens han kom tætter på* jeg kan ikke telepoter mig væk herfra, da jeg har ingen idé om hvor jeg er, og derfor heller ikke ved om jeg stadig er i den rigtig verden, det kunne jo saktens være inde i Sylars hoved

[Sylar]

Sylar stod nu på en spytklats afstand af Isero.
Han så både bange og imponeret ud på en gang, hans ansigt var fordærvet af frygt og angst.
Sylar rakte ud efter ham, men selvom han stod så tæt på, at han kunne lugte Isero's ånde, kunne han stadig ikke nå ham.
Sylar stod nu helt stille, og bare stirrede ondt på Isero, han var stadig i flammer, og begge hans øjne sad nu, fast plantet i hovedet på ham, der hvor de hørte til.

Sylar lukkede øjnene op, han sad med en finger på Isero's pande, han havde siddet sådan siden han begyndte, at læse sin formular op.
Isero havde ikke lagt mærke til noget, han var alt for optaget af sin bog.
Sylar sad og smilte, hans øje lå stille i hans lomme.
Han havde snydt Isero, han var aldrig blevet færdig med, at lave den magi han var igang med.
"Det var Imponerende, og jeg taler ikke om mig, jeg mener den ildkugle jeg nær var blevet ramt af" et lille grin kom frem på hans ansigt "din viden er stor, men husk dette : Virkeligheden er ikke altid som den ser ud" han håbede på, at det var noget Isero ville huske, især når han var sammen med Sylar.
De sad nu tilbage i det første rum de havde været i, den gamle vinkælder som Isero, havde ført dem ned i "Vi har aldrig forladt lokalet, vi var nede i din underbevidsthed"

[isero]

nå det forklar hvorfor det var helt hvidt, og jeg ikke kunne slippe væk sadge Isero, med et lille smil på læben jeg er da også glad for du ikke bliv ramt af den, men jeg sagde også til dig, at rummet var for lille til noget stort show, håber du har lært noget af det, hvis man leget med ild brænder man sig, du kan da være glad for, at den tager et stykke tid for mig at kaste sagde Isero til Sylar, mens han kiggede Sylar i øjet, og gav et lille nik for sig selv *jeg er glad for, at han er normalt igen, han så helt vildt uhyggeligt ud med begge hans øjne. det må han aldrig gøre igen* tænke Isero

[Sylar]

Sylar sad blot og smilte "Kan du alve den der ild ting i virkeligheden?" 'den kan da ikke være særlig effektiv når tager 1 minut at lave' tænkte han imens han ventede på svar fra Isero.
"hvad ville du gøre, mod flere modstandere?" han slog let ned i bordet, han tog nu sit glas med vand, som han havde haft tidligere.
Han tog en lang slurk mens han lyttede efter hvad isero sagde.