Flugt..

[Lucas Mattheuz]

Lucas sad ved springvandet på pladsen, han havde i al' hast forsvundet fra Faith og den sorte skov.. alle hans ting, lå stadig i lejren, men den skulle han ikke vende tilbage til foreløbigt og selvom der var gået et par dage, så var det stadig ikke sikkert nok.. sådan var det bare.. Lucas var igen blevet til sig selv, og det dæmoniske forsvar var forsvundet.. han sad og kiggede ned i vandet, og lod sin finger køre rundt i vandet.. han kunne ikke lide at han havde efterladt hende derude, men han havde intet valg.. I de dage han havde været på flugt havde han sovet alle mulige steder, men mest steder der passede til hans element, hvilket vil sige at trækroner, buske og jorden generelt var hans primære sovested.. han håbede lidt at han mødte Faith igen, og så ikke alligevel, hun ville jo bide ham? Lucas var forvirret, ikke mindst over hans følelser, men også over at han ikke så tegnet til hendes angreb, det burde han have gjort når han faktisk vidste hun var vampyr, men han var måske for forblændet af sin forelskelse, at han ikek så alle de faresignaler der faktisk fandtes..

[Faith]

Faith så ned imens hun undgik de mange folk på markedspladsen og lagde armene om sig selv imens hun gik. Hun havde selvfølgelig ventet med at gå ud, indtil det var senere på eftermiddagen, så solen ikke var så slem. Ellers ville hun blive opdaget på ingen tid og det var ikke ligefrem noget hun ønskede.
Et lille suk kom fra hende imens hun stoppede op og så op på himlen, som var dækket af skyer. De sidste dage havde virket endeløse. Hun havde ikke gjort andet, end at lede efter Lucas siden hun havde mistet hans fært ved byen. Så hun var sig selv igen. Hun bed sig i læben eftersom hun skammede sig over sig selv. Hun hadede sig selv for hvordan hun havde opført sig og angrebet ham uden varsel. hun havde stadig ondt i ryggen, men havde sikkert fortjent det alligevel.
Hun så rundt med et dødt blik, men stoppede da hun så Lucas ved springvandet og hendes øjne lyste langsomt op, ''Lucas?'' spurgte hun stille og med en stemme der ikke havde været brugt i nogle dage.

[Lucas Mattheuz]

Lucas kiggede stadig ned i vandet som bare lavede bevægelsesmønstre efter hans fingre der ramte vandet.. Han fik dog en følelse af glæde, men samtidigt også af afsky og forskrækkelse frem, da han hørte den stemme.. Faith's stemme.. han kravlede panisk baglæns og faldt ned af springvandets kant.. han kiggede forsigtigt op, og kiggede bare på hende med store observerende øjne.. han var langt fra sit element, men kunne mærke hvordan hans krop var begyndt at gå i forsvar igen.. "Hvad laver du her..?!" hans stemme skælvede, for han havde inderligt håbet at han ikke ville se hende igen, ligeså meget som han havde håbet faktisk at se hende? han havde jo følelser for hende.. han havde lyst til at gå tættere på hende, men han følte sig ikke sikker, og ville ikke overfaldes endnu engang.. han kiggede rundt omkring sig og lagde mærke til den store menneskemængde omkring dem, han så dem som de perfekte måder at komme væk på, nu han ikke var i nærheden af sit element, naturen..

[Faith]

Faith så mere tøvende på ham og fortrød næsten at hun havde sagt hans navn. ''Lucas, slap af!'' tyssede hun hurtigt på ham, hu ville ikke skabe en scene her med så mange mennesker, det kunne let ødelægge det hele. Hun så mere bedende på ham imens hun tog et enkelt skridt tættere på ham, ''Hør på mig... Det var ikke min mening at... ja...'' sukkede hun opgivende og så trist på ham. Kunne hun overhovedet forsvare sig selv? Hun havde svært ved at se hvordan, siden det hele var hendes skyld. heldigvis var han en dæmon, så han kunne slippe væk fra hende, men hun havde lovet sig selv, at det aldrig skulle ske igen. Nu skulle han bare tro på hende.

[Lucas Mattheuz]

Lucas kiggede på hende med et løftet øjenbryn, siden hvornår skulle han begynde at lytte til hende og lystre, efter hun havde prøvet at bide ham?! han kiggede bare skeptisk på hende før han med høj røst råbte til hende, "Det var ikke din mening at hvad?!" han trådte nærmere hen imod hende, og sænkede sin stemme så han kunne nøjes med at hviske.. "Prøvede du måske ikke at bide mig forleden?! og så vil du have mig til at slappe af?!" et par nysgerrige blikke vendte sig efter dem idet han råbte, men blikkene forsvandt hurtigt da han hviskede til hende, så var folk ikke så nysgerrige mere.. enkelte stoppede dog op, og kiggede på for at se om der udviklede sig mere imellem dem, en slåskamp for eksempel..

[Faith]

Faith tog forskrækket et skridt baglænds, da han pludselig fløj op og så hurtigt ned på jorden da folk begyndte at glo nysgerrigt på dem. ''Lucas, jeg beder dig!'' hviskede hun flovt imens hun så på ham med tårer i øjnene, dette kunne virkelig ikke blive værre. selvfølgelig hadede han hende nu, havde hun regnet med andet i længden eller forventet andet? Hun så ned til siden og knyttede hendes hænder imens hun håbede at folk snart ville flytte sig. alt det opmærksomhed han fangede fra folk irriterede hende og gjorde efterhånden hendes kinder en smule røde. hun kunne dog alligevel ikke bede ham om, at følge med hende hen til andet sted, da han sikkert ikke stolede på hende mere.

[Lucas Mattheuz]

Lucas kiggede bare på hende, men hverken sagde eller gjorde noget.. Han kiggede lidt på de mennesker der stoppede op omkring dem og så samtidigt hvor utilpas Faith blev, han følte sig ikke helt stærk, men han havde gode muligheder med at de stod som de gjorde lige nu.. han kiggede ned i jorden og lod forsigtigt sin sko tegne nogle cirkler på gruset og stenene der skabte stien.. Han kiggede så op på hende, tog fat i hendes hånd og trak hende med hen til springvandet.. dette fik folk til at gå videre, og der gik ikke længe før de faktisk ignorerede at Faith og Lucas var tilstede på markedet.. "Hvorfor er du efter mig? er det ikke nok at jeg måtte forsvinde fra min lejr?!" Lucas snerrede kort af hende før hans blik vendte mod vandet igen.. han ville ikke se hende i øjnene kunne han ikek få sig selv til..

[Faith]

Faith sagde ikke noget da han trak hende med sig og så ned på jorden da han havde talt. Hans snerren gjorde hende bange, hun krøb derfor sammen, så hun virkede mindre. hun havde oplevet lidt af hans kræfter og rystede svagt da hun ikke ville opleve det igen.
Hun bed sig i læben og begyndte at pille ved hendes tøj imens hun blev mere nervøs, ''Jeg... Det var ikke mig der, eller jo, det var mig, men det var mine instinkter, også kan jeg ikke kontrollere mig selv mere... undskyld....'' mumlede hun lavt hvorefter hun sukkede og greb hårdt fat i hendes tøj. Hun så stædig ned og hendes krøller dækkede hendes ansigt, så han ikke ville kunne se det. ''Undskyld...'' mumlede hun igen og gemte hendes ansigt i hendes hænder, da tårer begyndt at trille ned af hendes kinder.

[Lucas Mattheuz]

Lucas kiggede på hende med et hårdt blik, men blikket og den hårde facade begyndte efterhånden at krakelere, hun betød jo rigtig meget for ham, selvom hun havde gjort sådan.. han kunne mærke hvor utilpas han følte sig indeni, og hvor ondt det egentlig gjorde at se hende han beundrede mere end noget andet, helt i tovene, ødelagt.. af skyld, og bebrejdelse af sig selv.. Han tog forsigtigt og tøvene sin hånd hen til hendes hår, og lod det fjerne, han tog fat under hendes hage, så han kunne få øjenkontakt med hende, "Jeg ved ikke hvad jeg skal sige, du kan jo finde på det igen.." han kiggede ned i vandet, og lod sin finger lave bevægelser i vandet igen, han vidste ikke hvad han skulle sige, han var stadig vildt forskrækket over at hun kunne finde på det, selvom det nu mest var hendes instinkter.. men så ville et forhold jo aldrig gå godt imellem dem? han ville ikke holde til at være på vagt hele tiden, for ikke at blive bidt.

[Faith]

Faith så stædig ikke på ham og drejede hurtigt hovedet væk fra ham igen, hun ville ikke have, at han skulle se hende græde. ''Jeg forstår hvad du mener og jeg forstår hvis du ikke... ikke vil se mig igen...'' hviskede hun lavt og med gråd i stemmen, ''Men jeg lover, det kommer aldrig til at ske igen...'' fortsatte hun stille og trak vejret hurtigere, da hun blev mere opstemt og følelsesmæssig. det gjorde ondt at snakke om og det føltes efterhånden som om, at hendes stemme forsvandt helt. Hun så ned på jorden og krøb mere sammen, godt nok snerrede han ikke mere, men hun følte sig stædig bange.

[Lucas Mattheuz]

Lucas kiggede stadig ned i vandet, det føles alt andet end behageligt, at hun havde det som hun havde det.. han kunne mærke hendes usikkerhed, og at hun ikke var glad.. hun var nærmere ked.. Han kiggede kort på hende før han mumlede kort, uden egentlig at få sagt et ordentligt ord.. "Du siger det er per instinkt, så vil du ikke kunne holde dit løfte.. og du burde slet ikke have prøvet.. for det ville man ikke hvis man holdt af personen.. så ville man gøre alt i sin magt for at det ikke skete, og du kunne ikke forhindre det.. så hvorfor kan du nu?" han sukkede kort før han lagde sig på ryggen, og kiggede op mod den blå himmel, han havde ikke lyst til den her snak egentlig, han ville ikke være i nærheden af hende.. hun gav ham skyldfølelse, over noget han ikke burde have det af..

[Faith]

Faith begyndte langsomt at ryste da det han sagde, gav fuldkommen mening og hun kunne ikke holdet det ud. Det måtte ikke give mening, ikke på den måde! ''Du forstår det ikke... Jeg havde sultet mig selv for længe også kom jeg for tæt på dig i for lang tid... derfor blev jeg... det var din lugt som gjorde det...'' hun sukkede dybt imens hun tørrede nogle af de mange tårer væk, ''Jeg vil ikke miste dig Lucas...'' hviskede hun lavt og krøb igen mere sammen. Hendes kinder fik samtidig farve, da hun fandt det utroligt flovt at sige det, men hvis det var det eneste der måske ville virke, blev hun nød til det.

[Lucas Mattheuz]

Lucas kiggede på hende med store øjne, hvis hun havde sultet sig.. så var det jo meningen at det hele skulle ske, og at han skulle bides? ellers ville hun jo have spist en masse inden hun tog med ham ud i skoven, eller bare advaret ham i det mindste, om at hun var sulten.. Lucas rystede på hovedet og kiggede kort op på hende.. "Miste mig..? Det skulle du have tænkt på før du overfaldt mig, desuden.. burde jeg ahve vidst at.. en vampyr ikke er til at stole på.." Lucas kunne mærke hvor ondt de ord han fik sagt egentlig gjorde på ham selv, han ville jo heller ikke selv miste hende, men alligevel.. det var alle de ting der kørte i hans hovede som kom ud af hans mund.. han var forvirret, vidste ikke helt hvad der foregik, eller hvad der havde foregået.. han sukkede kort, og tørrede kort sine våde, blanke øjne..

[Faith]

Faith bed sig hårdt i læben da hans ord ramte hårdt og gjorde ondt. Som sagt, han havde jo ret i alt hvad han sagde, men derfor ville hun stadig ikke acceptere det! raseri fik hende til at bide sig hårdere i læben imens hun rejste sig op på kanten af springvandet med knyttede næver.
''Jeg ved det! Derfor undskylder jeg, Lucas! Jeg lavede en fejl, en stor fejl, men du må ikke bare... ikke bare være ligeglad...'' Snøftede hun svagt imens hun så ned på hendes fødder og vreden efterhånden begyndte at forsvinde, dog rystede hun stadig svagt. hendes tårer dryppede ned på kanten og gav stenen en mørkere farve.

[Lucas Mattheuz]

Lucas kiggede på hende, og bed sig kort nervøst i læben da han mærkede hendes raseri.. han rejste sig selv op fra springvandets kant og trådte et par skridt tilbage fra hende.. "Jeg har aldrig sagt jeg var ligeglad!" han råbte af hende, han havde jo aldrig været ligeglad med hende, var han heller ikke nu, han var bare frustreret, over hende han havde følelser for, havde.. angrebet hende.. og lavet så stor en fejl.. "Hvad fanden vil du have jeg skal gøre?! jeg kan jo ikke stole på at du ikke gør det igen!" han råbte højt, og endnu engang stoppede folk kort op for at se hvad der nu skete omkring dem, mest fordi de begge stod og råbte af hinanden mere eller mindre, og havde det arrige udtryk i ansigtet.. Lucas sukkede kort og kiggede mere bedrøvet op på hende.. "Jeg kan altså ikke sove med et vågent øje, for at forhindre disse ting.." han rystede kort på hovedet og satte sig på kanten igen og kiggede bare ned i vandet..