stilheden

[ayla]

ayla kunne lugte den forfærtelig lugt som en varulv havde, det kræsset i hende næse bor, hun kigget mod varulven og så mod malekith, hun blev en smulge overraket da han hævet armen og så kom en jord mur op fra jorden mod ulven, hun holdt øjet med varulven og malekith mindste bevængelse, i sær varulven, hun skulle være klar til at for svar sig hvis den gik mod hende i stedet for ham.

[malekith]

Malekith kiggede hurtigt på Ayla, og i det lille uopmærksomme øjeblik svingede varulven sine klør imod Malekith, og han blev ramt på skuldren. Pga at han var jord-demon, var hans hud sten-hård, og det var svært at trænge igennem huden med noget skarpt. men varulven var yderst stærk, og vild, og med kløerne skabte varulven 3 tydelige ar som med det samme begyndte at bløde. Malekith sprang til siden, og trampede i jorden. Jorden rystede igen, og en revne løsnede sig under Varulven. Varulven undgik det og sprang væk. Varulven fik pluselig øje på Ayla, og knurrede efter hende. han srpang frem og slog ud efter hende. Malekith spærrede øjnene op og måtte indse at hans grundlæggende kræfter ikke var nok. Han stod forvirret og bedrøgelig i et splitsekundt og begyndte pludseligt at råbe ud over skoven. et råb af smerte som han skulle til at forvandle sig. Han blev hurtigt større, og hans hudfarve ændredes og huden flækkede. hans muskulatur og knogler ændrede sig, og smerten omtågede ham i nogle sekunder. en røgsky fylgte luften omkring ham, og pludselig stod der en demon med 4 stærke arme, 2 store horn, 3 meter høj bag ved varulven. efter varulven havde slået ud efter Ayla vendte den opmærksomheden imod Malekith, som var forvandlet. den sprng på ham og begyndte at kradse og slå ud efter ham i sin vildskab og sult.

[ayla]

ayla så varulven væltede og kom i mod hende, da den var ved at slå ud efter hende, satte hun let af og sprang op i luften, slå en kolbøtte og landet på en gren i det store træ, ayla kigget ned på varulven, hun kigget så hen hvor malekith havde stået hvor der nu stod et stor væsen som ayla aldrig havde set før, hun gætte på det var malekith som havde en kaft et at forvandle sig.
ayla sad på hug på grene og kigget på varulven der gik til angrab på malekith, hun viste ikke om hun skulle hoppe ned eller blive hvor hun var, hun viste ikke om malekith ville kunne kende hende mens han var det store væsen

[malekith]

Alt prellede af på Malekith imens han var forvandlet, og varulven begyndte at indse at det nok ikke rigtig hjalp så meget. Malekith hævede alle sine 4 arme, og tog fat i varulven, for at kaste den ind i skoven med sådan en kraft, at den knækkede et træ midt over på vejen. Malekith var ikke helt ren i hovedet når han var demon, men han vidste udemærket godt hvem der var hans fjende, og hvem der var hans ven. han rettede sit blik imod Ayla som sad på grenen, og rettede derefter blikket imod varulven. varulven begyndte blot at brøle, og begyndte hurtigt at løbe væk. Malekith kiggede hurtigt på Ayla, hvorefter en røgsky faldt over ham, og han blev forvandlet tilbage. han kollapsede i den lille seng af grene han havde samlet. han var nøgen siden bukser ikke ligefrem forbliver intakte i sådan en situation. han rakte ud efter et par andre, slidt bukser og tog dem hurtigt på, inden han vælte om i sengen, udmattet. imens blodet kom ud af såret på skuldren, dog ikke så meget blod, siden hans hud var så hård.

[ayla]

ayla kigget ned på uhyrer og slappet af den han var tilbage til sit menneskelig jeg, hun hoppet ned fra træet da han kolapset ned i træt sengen, hun tog sig ikke han var nøgen, hun lod godt mærke til han tog nogen bukser og hun smilet bare svagt da han lage sig i senge, daa ayla så blodet fra hans sår stivet hun, men hun forsatte hen til ham tak sagde hun og satte sig ned ved siden af ham, noget jeg kan hjælpe dig med sagde hun og kigget på hans sår og så hans ansigt.

[malekith]

Malekith smilte bare skævt til Ayla som hun satte sig ned. han var bare glad for at den var væk, og han nu bare kunne nyde stilheden. han satte sig langsomt op og rystede lidt på hovedet. "nej, det er okay, men jeg skal have fundet mine ting" sagde han roligt og så sig omkring i mørket, bålet var ved at gå ud, og han tænkte at han lige så godt kunne lade være. han rejste sig roligt op, og fik endelig øje på det klæde hvor han havde sine egendele i. han tog den med tilbage til "sengen", og folede det ud. han tog en lille krukke og åbnede den. deri var der nogle blade i vand. "det her skal nok hjælpe lidt" sagde han og tog noget stof og tørrede først blodet væk, og puttede en masse af de blade på så de dækkede såret. han havde gjort dette masser af gange, og bladene ville gøre således at blødningen ville stoppe, og der næsten ikke ville komme noget ar.

[ayla]

ayla smilet til ham og kigget på hans sår okay, hvad skal jeg gøre sagde hun lidt usikker da hun ikke viste hvad hun skulle gøre, hans lugt af blod var bleven stærker, ayla prøvet så godt som muligt at holde vejrte så hun ikke blev klar for fristet af duften.
hun kigget roligt på ham og viste ikke helt hvad han ville have hende til.

[malekith]

Malekith smilte til hende og kom i tanke om at hun var vampyr, så det kunne jo godt være at hun måske var lidt tørstig efter at have lugtet det blod. "du kunne godt trænge til noget blod ikke?" spurgte han med et smil, og mindedes da han rejste med en vampyr engang for 50 år siden. han var flink, men alt for stolt. han døde desvære da de blev angrebet af en meget fjentlig engel. Han rejste sig op og gik hen til bålet, og tog fat i haren som stadig lagde der. den havde jo ikke lagt der i ret lang tid, og der var stadig en del blod. han rakte den til hende med et smil og havde slet ikke noget imod blodsugere. "her" sagde han med et smil og kørte en hånd igennem sit hår. han satte sig ned ved siden af hende.

[ayla]

ayla kigget overrasket på ham, hun havde aldrig smagt blod fra et væsen der kunne tale og ville det nok heller aldrig.
da hun gik hen og tog haren åndet hun lettet op og smilet til ham og tog i mod haren, hun kigget lidt flovt på ham og satte så tander roligt i haren, hun lukkede øjne og sad i sin egen lille verden.

[malekith]

Malekith smilede, og kunne udemærket godt forstp hvor underligt det måtte være at drikke blod foran en næsten fremmed mand. det rørte dog ikke Malekith, og han smilte bare til hende inden hun satte tænderne i dyret. han reste sig, og satte sig et par meter væk fra hende. han satte sig i skrædderstilling, og hvilede sine arme på sine knæer. han rettede sin overkrop og kiggede op imod stjernehimlen. han tog nogle dybe indåndinger inden han lukkede øjnene. dette var en form for meditation. det var kun øjeblikke siden han havde forvandlet sig til sit "andet jeg". dette var en måde hvorpå han kune bekæmpe monstret indei ham, og sørge for at det var hans menneskelige side der havde kontrollen og overtaget. han så billede at demoner, og flammer. han skar tænder, og kunne mærke smerten inden i hovedet på ham blive større. smerten var en del af det, og han havde gjort dette utallige grunde. men denne gang var det anderledes. denne gang havde han forvandlet sig af en grund, og dette gjorde denne meditation mere smertefuld. han gispede og var nu dybt indei sit sind, og i et tankespind og næsten telekinetist portal til det gamle demonrige. han gispede en gang imellem og rystede en smule på hovedet. han strammede sine muskler nærmest så blodårene kunne ses.

[ayla]

ayla høret han skar tænder og hun åbnet øjne roligt, hun slap haren og lage den ved siden af sig, den var tøm for blod, hun kunne se han havde rykket sig et stykke væk og mititert(staves?) hun sad bare helt stille og kigget på Malekith, han lignet en der var i stor smerte og hun lod godt mærke til hans gispen, men hun ville ikke gå hen til ham, hun viste ikke hvad der ville ske hvis hun vække ham.
Ayla begyndt at se hans muskler spændes og blodkaren kom tydlig fra hos ham, hun sad bare roligt og betrækket ham, hun var klar til at spring hvis han skulle forvandele sig igen.

[malekith]

Malekith's indre kamp var hård og han begyndte langsomt at træde ud af den inden det gik for vidt, og siden dette kunen tage timer, og nogle gange kunne tage op til dage. han åbnede sine øjne og tog nogle dybe indåndinger og vendte roligt tilbage til den virkelige verden. han sukkede dybt, og kiggede hen imod bålet. det var kun gløder, og mørket var komplet, intet kunne ses, end ikke et par meter forud. han rejste sig roligt op, og lagde mærke til hvor hurtigt hans sår var helet. han kiggede på Ayla. "jeg henter lige noget brænde" sagde han med et venligt smil, og gik ud i mørket for at finde mere brænde. han vendte sit blik imod jorden som han gik rundt i mørket, og fandt lidt efter lidt mere brænde som han tog under armen.

[ayla]

ayla smilet til ham da han vågnet rolige op igen, hun ville rejse sig og satte sig over ved siden af ham man da han rejste sig og sagde at han vile gå efter brænde så sad hun bare roligt og ventet på han kom tilbage, hun lage sig stille ned på jorden og kigget op på hilmen, hun kigget efter Malekith hun kunne dog ikke se ham kommer du ikke og ligger dig sammen med mig når du kommer tilbage sagde hun lidt højt mens hun kigget på stjerne og smilet for sig selv og håbet på han kom og lage sig ved siden af hende.

[malekith]

Malekith fik fundet noget brænde, og havde nærmest læsset brænde over hans arme. han kom tilbage, og smilte til Ayla. han gik hen til bålet med få flammer og mest gløder. han stablede noget af brændet i en spids, og lagde resten ved siden af. flammerne begyndte at tage fat, og han smilte bare tilfreds. han vendte sig imod Ayla, og smilede stadigvæk til hende. han satte sig hen ved siden af hende, i "sengen" af grene og smilte til hende.hun var sku sød, og meget smuk. han kørte en hånd igennem sit hår for at fjerne det fra ansigtet, og begyndte pludselig at lægge mærke til hvor koldt det i grunden var. men han var ikke træt, han var næsten aldrig træt, og når han sov, så sov han mere eller mindre en "ræve-søvn" hvor intet skal til for at vække ham... noget som han har lært i den tid han har vandret i naturen. han betragtede Ayla og smilte bare.

[ayla]

ayla satte sig op da han satte sig med siden af hende, hun smilet roligt og kigget lidt op og ned af ham, hun løftede hånden roligt op og rørt ved hans kind, og køret han hånd let hen over hans hår, og ned over hans skulder, hende blik flugte hende hånd og hun sad bare stille undskyld sagde hun lidt overrasket over det hun havde gjort, hun kendt ham ikke særlig godt men der var nogen over ham, hun smilet lidt flov til ham.