|
|
Post by moonpaxie on May 30, 2009 7:56:08 GMT -5
Tanari var virkelig bange for hvad der skulle ske nu.. Hun havde haft lyst til at se, men hvad ville der ske hvis hun rørte ved det? Hun var spændt og skramt på samme tid. Hendes hjerne sagde "Lad vær" men hendes krop sagde "GO FOR IT!". Hun tog hans hånd, og rejste sig op "Giv mig den" Hviskede hun i hans øre. Hun var fristede til at gøre hvad som helst 'Hvad er det jeg laver?' tænkte hun. Hun ville så gerne lade vær, men hendes krop ville ikke. Hun ville bare løbe væk.. Hun var så forviret.
|
|
Sylar
Junior Member
Posts: 86
|
Post by Sylar on May 30, 2009 11:06:22 GMT -5
Sylar tog hendes hånd, inden hun havde tænkt over det.
Han lagde artifaktet i hendes hånd.
Inden længe ville hun føle hendes sjæl blive fordærvet indefra som Sylar havde følt det på sin egen krop.
Men hvad man ikke dør af gør en stærkere.
"Føl det, Mærk det, Føl Kræften, Mærk kræften" Sylar begyndte at smile lumsk, og inden længe ville hun også kunne se det.
|
|
|
|
Post by moonpaxie on Jun 3, 2009 13:58:42 GMT -5
Tanari's hånd lukkede sig om øjet med det samme. Hendes åbne øjne kunne svagt se ting omkring sig. Sløret, rigtig sløret. Hele hendes tankegang tog og vendte lige pludselig. Hun trådte et par skridt tilbage. Hun åbnede let hånden og kiggede på øjet. Hun smilte.. 'Han får det ikke tilbage! HAN FÅR DET IKKE TILBAGE!' tænkte hun. Det var hendes nu, hun havde det, hun beholdte det, så det var vel hendes? Hun ville ikke lade ham tage det fra hende nu. Hun begyndte at tænke meget egoistisk. Hun gik flere skridt væk, et til, og et til. Bare væk fra ham, væk med øjet.
|
|
Sylar
Junior Member
Posts: 86
|
Post by Sylar on Jun 4, 2009 18:51:23 GMT -5
Sylar vidste godt hvad der skulle til at ske, en stor gang fangeleg gennem hele slottet.
Heldigt nok for Sylar var han en Illusionist, hvilket vil sige at han fik folk til at se ting der virkelig ikke var der.
Ting som kunne gøre skade på folk, fordi hjernen troede det var der.
Sylar smilte grumt og trådte et skridt hen imod Tanari, nu var det startet.
så nu var der ingen vej tilbage.
Kan du føle øjets kræft strømme igennem dig? spurgte han med en diabolsk stemme.
Selvom Tanari var blind, var hun stadig en pæn pige, og et prægtigt offer for Sylars lege.
|
|
|
|
Post by moonpaxie on Jun 10, 2009 10:13:34 GMT -5
Tanari smilte ikke, hun trak ikke vejret. Hun vendte sig om, havde ikke tænkt sig at svare. Hun åbnede hånden let, og kiggede på øjet. Hun begyndte at tage skridt væk. Det blev hastigt, hun gik hurtigere, og endte med at løbe væk 'Mit og kun mit!' tænkte hun igen og igen. Hun var snart ved døren for dette kolosale store rum. Hun var ikke ommærk som på Sylar, eller noget andet end øjet. Det var som en gud for hende nu.
|
|
Sylar
Junior Member
Posts: 86
|
Post by Sylar on Jun 10, 2009 12:57:00 GMT -5
Sylar smilte til gengæld, et stort lumsk smil.
Han var blevet glad for at Tanari var hoppet i fælden.
Sylar forsvandt stille, ind i væggen bag ham.
Han fulgte stadig Tanari, og gjorde sit bedste for at gøre det surt for hende.
Øjnene fulgte den lille pige, ned af gangen.
hans åndedræt var stille og roligt, han havde alting under kontrol.
Gulvet begyndte at ryste, i håb om at vælte den lille pige omkuld.
Han begyndte at grine svagt, et svagt ondt grin.
|
|
