En kort samtale?!

[Wylfenstain]

wylf gik roligt rund på slottet han havde ikke så meget at lave den dag så hvis han kunne finde fyrsten så han kunne få talt lidt om det vagt skifte han havde lavet da han ikke havde fået noget respons endnu men det kunne vel kun være godt? for hvis han ikke kunne lide det måtte han vel have ændret det? så wylf gik roligt rundt i signe egne tanker
mens nogle vagter hilste på ham tog han sig ikke af dem da han selv mente han var alt for vigtig

[Mirika]

Mirika gik forvirret rundt på slottet. Hun havde lige healet en af stuepigerne, som havde fået nogle slemme snit sår af noget smadret glas. Nu skulle Mirika så bare ud igen. Men det var lettere sagt end gjort. Hun havde ment, at hun selv var i stand til at finde ud. Med det resultat at hun nu var faret vild. Nu længere tid der gik, nu længere fik hun forvildet sig ind på slottet. Hun begyndte så småt at tro at hun aldrig ville finde ud, da hun fik øje på en høj, sort klædt mand, som var på vej imod hende. *Ham må jeg kunne spørge om vej.*

[Wylfenstain]

wylf gik i sine egne tanke han havde trukket hætten godt ned over øjne så han havde ikke lagt mærke til at han var ved at gå ind i hende så da hun pludselig stod forand ham blev han lidt skræmt da hun pludselig stod der ''HVAD har du du gang i du kan da ikke bare stå der''sagde han vredt ''og hvad laver du her på gangen''

[Mirika]

Mirika gik tøvende imod han og skulle lige til at spørge manden, da han opdagede hende. Hun næsten lettede fra jorden, da den fremmed vredt snakkede til hende. ”Øh, undskyld, men jeg forvild og øh… hvordan kommer jeg ud??” spurgte hun skræmt og følte sig meget lille. Hun vidste at det ikke var en god ting at gå rundt på slottet. Og så vred som han virkede begyndte hun at frygte for konsekvenserne.

[Wylfenstain]

wylf så vredt på hende hvordan kunne hun spørge om sådan noget dumt ''men kan da ikke blive væk her du skal bare gå....''wylf kiggede sig lidt rundt og så så tilbage på mirika ''det var da underligt her har jeg ikke været før jeg må være drejet forkert et sted'' lød han småforvirret og man kunne ikke rigtigt høre hvad han sagde da han nærmest talte med sig selv

[Mirika]

Mirika krympede under hans blik. Hun var virkelig er store problemer nu. Blev man fanget i at gå rundt på slottet uden gyldig grund kunne man blive straffet, hårdt… havde hun i hvert fald hørt. Manden kan med en halvsætning og kiggede sig så forvirret om. Mirika prøvede at høre resten, men kunne ikke da han mumlede for meget. Manden virkede forvirret og hun spurgte forsigtigt; ”Er der noget galt hr.??”

[Wylfenstain]

wylf kiggede lidt forvirret på hende mens han forsøgte at holde fatningen ''hvad nej der er ikke noget galt du skal bare fortsætte ned af den vej''wylf pegede i den retning han var kommet fra ''og så skal'' han holdte en kort pause ''så skal du vist gå til højre og ned af en trappe'' wylf håbede inderligt at det ikke lød som om han selv var farret vild

[Mirika]

Pigen nikkede imens at han forklarede. ”Og hvad så når jeg er gået ned af trappen??” spurgte hun og håbede at vejen ikke ville være for indviklet. På den anden side var hun bare glad for at han ikke længere var vred. *Der var vist ikke noget at være bange for. De er slet ikke så slemme her som de siger nede i byen.* tænkte hun lettet.
At manden som prøvede at forklare hende vejen ud, nok var lige så fortabt som hende selv, lage hun ikke mærke til.

[Wylfenstain]

wylf kiggede uroligt på hende han stod og vendte og drejede sig lidt for ligesom at få en ide om hvor han ville være hvis han drejede i vilken retning ''så skal du til højre og af anden dør til ventre og på 3 eller 4 dør skulle der komme en trappe som skulle gå ned til stuen og hvis den ikke gør må du spørge om vej'' wylf kiggede lidt rundt og da han fik øje på et vindue gik han hen og kiggede ud ''nej vent det skal du ikke jeg troede jeg var et andet sted så skal du vist'' sagde han pludseligt men han stod stadig og tænkte lidt over vejen ud

[Mirika]

Mirika kiggede forvirret på manden, der mest af alt lignede en som prøvede at komme i tanke om de rigtige dansetrin. Ordstrømmen havde hun helt opgivet. Hun havde ellers virkeligt forsøgt, men da der pludselig blev valgmuligheder mellem dørene, stod hun helt af. Hun skulle lige til at bede ham og at sige det en gang til, da han lød over til et vindue.
Nu stod hun og kiggede afventede på ham. Efter en tænkepause spurgte hun ham ret ud. ”Er De faret vild??”

[Wylfenstain]

wylf kiggede iriteret på hende ''NEJ''sagde han hordt ''jeg har bare'' igen holdte han en pause hav viste ikke rigtigt hvad han skulle sige ''glemt at jeg var gået her hen''sagde han bestemt selvom det ikke rigtigt gav meining det han sagde ''godt du skal gå ned af den gang''han pegede i den anden retining ''og nede for enden skulle der være en trappe som fører helt ned til stuen hvor du nemt skulle kunne finde ud

[Mirika]

Hans mindre udbrød gav hende et chok og hun var lige ved at lette fra jorden. ”Tak hr.” svarede hun og skulle lige til at gå, men stoppede så midt i bevægelsen. ”Er De nu sikker på at det her er den rigtige vej??” spurgte hun. ”Jeg mener, hvis man kan glemme hvor man går hen, så kan man vel også glemme hvordan man kommer tilbage, ikke??” Hun begyndte at tvivle en smule på hans hukommelse.

[Wylfenstain]

wylf så strengt på hende ''jeg er ikke blevet væk jeg er bare drejet forkert jeg kan altid finde vejen ud her fra det er simpelt nok''sagde han vredt kort efter fik han kigget lidt grundigt på hende ''hvad laver du her du ligner ikke en af slottets dystre beboer der er noget anderledes ved dig''sagde han pludseligt

[Mirika]

”Vis De siger det hr. Jeg ville bare være sikker.” sagde hun og håbede at han ville falde hurtigt ned igen. Det virkede det også til at han gjorde, men hun kunne ikke lide det faktum at han kiggede så undersøgende på hende. ”Jeg kom her for at hele en af stuepigerne, hr. Hun havde fået nogle slemme snitsår og jeg var allerede i nærheden. Altså ikke i nærheden som inde i slottet, men tæt på slottet!” skyldte hun sig at punktere.

K

[Wylfenstain]

wylf kiggede lidt søgende på hende som for at finde et svar på hvorfor han syntes at hun ikke passede ind i de resterende folk men lod det ligge ''det er jeg ret sikker på men ellers så spør en tjener'' sagde han kort og så ned af gangen for at se om der stod en men der var ikke rigtigt nogen