Uduelighed?

[Haru]

Haru trådte et skridt tilbage, så der var fri passage til kvinden for Rhea. "Ta' for dig af retterne" sagde han med et koldt grin og rettede blikket mod kvinden, som begyndte at trække sig lidt tilbage fra det hele, hun havde måske endelig fundet ud af, at det ikke var et klogt valg, hun havde taget tidligere. Harus blik hvilede sig kort på kvinden, men skiftede så retning mod Rhea. Hvad mon en af danserinderne var i stand til, det ville snart visse sig, eller det var hvad han håbede. Kvinden kunne alligevel ikke flygte nogen steder hen, da der ingen vinduer var, så den eneste vej ud var gennem døren, som var lukket længere væk. Men så skulle hun først forbi Haru og Rhea.

[plage/Rhea]

Rhea smilte, og gik over mod kvinden. Hun kunne faktisk en del med en kniv, hun var jo trods alt vokset op i skoven, og der blev man nødt til at kunne håndtere våben! Hun overvejede lidt hvad hun mon skulle først, der var så mange steder hvor hun kunne placere et snit.. Hun lavede en hurtig bevægelse med hånden så der gerne skulle komme et langt snit ned af kvinden skulder.

[Haru]

Kvinden registrede ikke noget angreb og hun skreg op af smerte, da snittet fandt sted, men så blev hun helt stum og så med onde øjne på Rhea. Hun blottede sine tænder og sprang frem mod hendes hals, så hun måske kunne få sig lidt at drikke. Hun havde brug for blod og det kunne tydeligt ses på hendes bevægelser. Haru stod lidt og så til, da hun havde skreget frydede han sig bare over det, det var noget der virkelig faldt i god jord hos ham. Kvinden var på en måde desperat og det gjorde bare at hendes trin eller træk ikke var fejlfrie. "Usling" tænkte Haru, da han fulgte med i deres lille kamp. Han vidste jo egentlig godt at kvinden ikke havde en chance, især når hun var så svækket.

[plage/Rhea]

Rhea frydede sig da kvinden skreg af smerte. Hun fik et mindre chok da hun blev overfaldet af kvinden, men fik da hurtigt taget sig sammen igen. Hun stak kniven ned i skuldren på kvinden, og forsøgte at skubbe hende væk. Hun vidste godt at hun var overlegen, men det var nu altid sjovest med lidt modstand når man angreb folk, så det frydede hende at kvinden havde angrebet hende..

[Haru]

Et ondt og koldt smil bredte sig på hans læber, da han hørte kvindens klagen over kniven, som sad i hendes skulder, men hun gav ikke op, hun fortsatte og slog ud efter Rhea ansigt, som om hun ville give hende en lussing. Men det var langfra en lussing, men det kunne nok sættes ind under kategorien alligevel. Hun håbede at hun ville ramme, da det ville hjælpe hende til at stikke af. haru var gået hen foran døren og fulgte kampen derfra. Der var ingen som skulle flygte især ikke når det var noget, som han gerne ville se på. Kvinden så med et hadefuldt blik på både Rhea og Haru. Det var vist ikke noget, som passede hende og det kunne også tydeligt mærkes på hendes kropsprog.

[plage/Rhea]

Rhea hev kniven ud af kvinden skulder, og fik den over i den anden hånd. Hun klemte hendes skulder, så hendes hånd lige præcist nåede hen over såret. Hun så hurtigt over mod Haru, det var vel egentligt godty nok at han havde stillet sig hen til døren, ikke fordi hun havde tænkt sig at lade kvinden flygte, men man kunne jo aldrig vide? Hun stoppede med at klemme hendes skulder, og pressede istedet kniven mod siden af hendes hals.

[Haru]

Kvindes skrig blev bare mere og mere jamrende, da hun hev kniven ud og trykkede hånden ned i såret. Hun kneb øjnene sammen og så op på hende. Haru så til lidt fra sidelinjen, han ville egentlig godt joine, men det var nu heller ikke så tosset at se på og bare suge smerten fra hende. Kvinden blottede sine tænder en sidste gang og sprang frem mod hende. Hun fik faktisk væltet hende om kuld eller det prøvede hun på, hun brugte hele sin vægt for at få Rhea ned at ligge. Hun gav ikke bare sådan lige op med det samme. Haru ville nok springe ind på et tidspunkt, da han ikke ønskede at miste en af sine danserinder.

[plage/Rhea]

Rhea smilte over kvindens jamren. Da kvinden overfaldt hende igen, tabte hun kniven, og faldt ned på gulvet. Hun greb fat om kvindens hals, og forsøgte at holde hendes ansigt på afstand det det jo helt klart var det der var det farligste ved hende. Hun ville ikke give op, og lade kvinden bide hende! Hun regnede egentligt med at Haru ville hjælpe hende hvis hun ikke ville kunne klare det..

[Haru]

Kvinden prøvede med al den kraft hun havde i sig, at komme tæt nok på Rheas hals, så hun kunne sætte sine tænder i hende. Men det var ikke rigtig, som om det ville lykkedes for hende og slet ikke da Haru lige pludselig blandede sig. Haru stod lige bagved kvinden og greb hurtigt ud efter hendes tøj, hvorefter han hev hende væk fra Rhea og smed hende ind i væggen. "Ingen rører mine danserinder udover mig" sagde han koldt og gik hen mod kvinden, som ømmede sig, imens hun prøvede at komme op at stå igen. Hans blik var koldt og som altid var der ikke lagt nogle følelser i, hvis der skulle være nogle ville de bare være endnu koldere. Han greb fat i hendes krave igen og hev hende op, som slog ud efter ham og ramte hans kind. Det var en fejl eller nok ikke så meget, da det nok var meningen at hun ville ramme ham, men et fejltrin var det også. Han holdt nu ikke længere fast i hendes krave, nu holdt han fast i hendes hals og begyndte at klemme til, så hun fik problemer med vejret.

[plage/Rhea]

Rhea rejste sig hurtigt op da kvinden blevet hevet væk fra hende. Hun samlede kniven op igen, og så hen imod kvinden, og Haru. Hun trak lydløst lidt tilbage, hun vidste at hun nok ikke skulle blande sig, selvom hun havde voldsomt lyst til at få hævn.. Hun holdt godt øje med dem, hun håbede at Haru ville slå kvinden ihjel, hun fortjente det! Hun var jo næsten heller ikke noget værd! Hun var en tjenestekvinde og intet andet!

[Haru]

Kvinden kunne nu ikke slå ham længere, for nu havde hun travlt med at prøve at få hans hænder væk fra hendes hals, men det lykkedes ikke rigtig for hende, det var der ikke så meget som gjorde i hendes tilfælde. Haru strammede grebet så meget, at hendes egentlig hvide hud faktisk fik en anden farve end normalt. For at dræbe en vampyr burde man jo stikke noget gennem hjerte, men Haru ville lige pine hende så meget som muligt først. Da hun så ikke bevægede sig så meget, smed han hende over foran Rhea og så med et koldt smil på hende. "De kan gennembore hendes hjerte" sagde han så koldt og følelsesløs, da han ikke selv ville tage livet af hende, det var hun simpelthen ikke værdig nok til, at han ville tage sig af hende.

[plage/Rhea]

Rhea så lidt på kvinden da hun blev kastet ned foran hende. Hun smilede koldt. Hun ville nøde at gennembore hendes hjerte! Hun kunne godt regne ud at Haru ikke følte at kvinden var værdig til at få taget sit liv af ham, men Rhea havde ingen ´porblemer med at dræbe hende! Hun satte sig på knæ vd siden af kvinden og tog fat om kniven med begge hænder. Hun satte kniven ud for det sted hun mente kvindens hjerte måtte være, og pressede så til.

[Haru]

Et jamrende skrig fyldte rummet op, men det fik ikke Haru til at holde sig for ørerne, han fik bare et tilfreds, men koldt smil på læben af det. Det var dejligt, at hun endelig fik sin straf og det gjorde bestemt ikke noget, at han ikke undførte den. Skriget forsvandt efter noget tid og kvindens krop lå bare ubevægelig i et stykke tid, men det gav så et lille spjæt hvorefter hun lå fuldstændig stille igen. Haru gik hen til Rhea og så ned på hende. "Meget godt" sagde han koldt og så mod døren igen. Liget kunne fint blive liggende der, da der nok snart ville komme nogen og finde det. Det var ham også sådanset lidt ligegyldigt, hvad der nu skulle ske med kvinden.

[plage/Rhea]

Rhea smilte bredt over kvindens jamrende skrig, hendes skrig var noget af det der frydede hendes mest. Da kvinden gav et sidste spjæt fra sig, pressede hun en sidste gang pp kniven, og rejste sig så op. Hun lkagde hovedet en smule på skrå, og betragtede kvinden, hun havde overhovedet ikke noget imod at hun havde dræbt en mere eller mindre uskyldig kvinde.

[Haru]

Haru rettede blikket mod døren igen og gik så hen mod døren. Stille og roligt tog han fat i døren og åbnede den op, han stod lidt og så ud gennem den, men vendte ikke blikket tilbage til kvinden. Så gik han ud af døren med et frydende og koldt smil på læben. Det var dejligt at mærke smerten fra andre, det var det bedste i verdenen, som han kendte til. Han kiggede lidt rundt i gangen, og ventede egentlig på at hun ville komme med, men det han ville ikke vente meget længere end han i forvejen gjorder.