middag (fortsættelse af en regnvejrsdag

[draco]

Selvom Draco godt vidste hvad Nazils svar ville være, havde han alligevel svært ved at skjule sin skuffelse. ”men på den anden side” tænkte han ”så var det da godt jeg ikke fulgte min oprindelige plan” hans oprindelige plan ville være end i en katastrofe for ham. Og han brød sig virkelig ikke om når tingende havde været ved at gå galt. Dog var der noget over pigen, nok hendes race, der gjorde at han ikke kunne være sur på hende ret længe af gangen. Da hun åbnede døren til kroen for han, trådte han bare ind. Han så sig omkring i kroen og fik øje på en gruppe af 6 unge mænd i alderen 17-20, eller deromkring. De genkendte ham godt og stirrede ondt på ham. Hans humør sank en smule. Dem havde han haft problemer med dagen før. Det var startet med at han havde slået dem i terninger. Hvorefter de beskyldte ham for at snyde. Hvilket han faktisk også havde gjort, men det kunne de umuligt have fundet ud af. De var heldigvis blevet afbrudt af to by vagter inden det havde udviklet sig. Han håbede virkelig ikke de ville komme hen til ham igen. Han vente sig, så han stod med siden til døren, rakte hånden ud og holdte den for Nazil, så hun kunne træde ind. Helt uhøflig var han da ikke.

[purple]

Da døren blev holdt for hende trådte hun roligt ind i kroen, fra den lidt regnvåde luft ude fra. Nu hvor hun stod i tørvejr åbnede hun sin kappe og tog den af sine skulre så hendes farverige klæder, kom til syne. Selv om hun havde bare skuldre, havde hun i dagens andledning valgt at tage en langærmet kjole på, der havde en del underskørter, og anittet på den yderste kjole gik lidt op af hendes ben, så de inderste lag virkelig kom til syne. det var ikke normalt at hun viste så lidt hud, men når hun skulle ud ig ikek vidste hvor længe hun ville blive ude, fandt hun det dumt at have for let en pålædning på. Kappen lagde hun over sin arm, inden hun så på Draco med et smil.
"Mange tak."
Der fra gik hun ned gennem rækkerne af borde, indtil hun fandt et ucheneret bord omkring halvvejs nede mod kroens endevæg, og lidt inde i selve rummet. Hun vurderede kort en gruppe fyre af blandet alder, der ikke så helt glade ud, men da hun smilte flirtende til dem, så det ud som om de tøgede lidt op og blev mindre alvorlige. Hun satte sig til rette ved bordet og ventede hun blot på at Draco skulle komme og sætte sig.

[draco]

Draco kikkede lidt på hende da hun tig frakken af. Det var egentligt ikke fordi han var specielt interesseret i hende mere. I vært fald ikke mere end man kunne forvente. Han havde bare ikke ret mange andre stedet at kikke hen, og som det så ud nu, så var hun det mest interessante at se på. Dog var han ikke ret interesseret i hende efter han havde fundet ud af hun var Daktizaner. Eller jo det var han, han valgte bare at ignorere det, da det alligevel var umuligt det kunne føre til noget. Da han så sig om i rummet bemærkede han først hvor tomt der egentligt var derinde. Der var adskillige ledige borde. På denne tid af dagen, skulle man normalt være heldig hvis man kunne finde et der var ledigt. Han mente midlertidigt at det måtte være fordi det netop havde regnet og folk derfor allerede havde spist. Han var næsten så optaget af sine spekulationer og dette simple emne at han næsten ikke bemærkede da Nazil gi hen og satte sig ved et bord, omkring halvvejs oppe ved skranken. ”hvorfor satte hun sig ikke længere oppe?” tænkte han, men gad ikke filosofere yderligere over det. han gik hen til bordet og satte håndfladerne i bordet og så på hende ”kan du ikke lige bestille for mig?” spurte han med helt normal stemme ”jeg skal lige hente noget oppe på mit værelse” fortsatte han og så på trappen ”jeg skal bare have det samme som dig” meddelte han, før gik mod trappen, indtil han vendte sig om og sagde ”jeg tilbage om 2 minutter” så forsvandt han op af trappen, mens han håbede hun ikke blev alt for sur.

[purple]

Nazil så afventende på ham da han blevstående et stykke tid, tilsyneladende længere væk i et eller andet. Da hans å kom over til bordet og satte sine hænder i ned på pladen, blevhendes afventende blik til en undren. En undren der ikke lige frem forsvandtda han bekendtgjorde at hun bare skulle bestille for dem, og at han skulle have det samme som hende. Med et roligt blik fulgte hun ham hen til trappen, op af den, indtil han forsvandt ud af syne. Så knepsede hun en gang med fingrene, og en tjener kom straks ned til bordet.
"To gange dagens ret."
Hun sendte ham et lille smil og hans øjne blev fjerne.

"Noget at drikke?"

Hans stemme var lige så fjern som hans blik, noget hun ikke gad tænke ydelrigere over.
"To øl."
Ved dette så hun på ham med et blik der bad ham forsvinde, og forsigtigt, en smugle langsomt måske, trak han sig tilbage til køkkenet for at give bestillingen. Hvad dagens ret havde hun ingen andelse om, men hun gad ikke overveje hvad hun skulle spise, og da slet ikke når hun nu også skulle overveje det for Draco.

[draco]

Draco kom igen ned fra trappen, efter at have hentet nogen ting i sit rum, oppe ovenpå. Han havde skiftet den noget stive nærmest rustningsagtige helt tillukkede lædervest, ud med en åben og løst siddende vest, der dog blev trukket ned mod hjorden som om noget tungt trak i den. Der var dog intet at se. Han kunne jo ikke rande ubeskyttet rundt når nu der sad en gruppe ballademagere så tæt på ham. Dog kunne han heller ikke åbenlyst rande bevæbnet rundt, da våben jo ikke var tilladt på kroen. Han vidste godt at han nok ville blive smidt ud hvis det blev opdaget. Det var jo ikke første gang, der var sket noget lignende. Men hver gang havde han bare givet kroværten nogle flere drikkepenge og så var det problem ude af verden. Han gik hen og satte sig ved bordet sammen men Nazil. ”undskyld ventetiden” sagde han hurtigt, mens han kikkede sig hurtigt omkring. ”hvad bestilte du?” spurte han, bare for at sige noget. Han ville lige have en samtale i gang, før han spurte om det han egentligt ville have svar på. Men han var bange for at hun ville blive vred eller ikke ville fortælle det, hvis hans spurte nu. Han var faktisk temmelig ligeglad, mad var mad og det var egentligt temmelig lige meget hvad man spiste, bare det var mad.

[purple]

Da tjeneren opdagede at den anden var kommet tilbagfe på bordet, gjorde han de to øl klar og kom straks ned med dem. Så snart han havde sat dem på bordet var der nogle der kaldte ham længere ned i kroen, en flok fyre der ville have en omgang mere.
Ved bordet havde Nazil sat sig afslappet tilbagelænet og hendes øjne hvilede roligt på ølen foran hende.
"To dagens ret. Hvad det så end er."
Hun tog ud efter ølen og tog en tår af den, inden hun satte den fra sig igen. Hendes blik lå nu på Draco, hvis vest havde fanget hendes interesse allerede over ved trappen da han kom ned igen. Den virkede tung, men ikke i stoffet. Og hvorfor han overhoved havde skiftet vest var naturligvis også noget hun tænkte over.
"Så hvorfor skiftede du tøj, Draco?"
Nysgerrigheden kunne hun ikke holde ud mere, hun var nød til at vide hvorfor han havde skiftet tøjet ud med denne vest, selv om hun havde en god ide om det. De mange fyrer lidt væk havde ikke set lutter glade ud. I hvert fald ikke før hun trådte ind, og det kunen godt havde noget med Draco at gøre.

[draco]

Draco nikkede. To dagens ret var vel godt nok. De var normalt også ret gode. Han tog en tår af sin øl. Så på Nazil. Han smilede til hende da hun spurte hvorfor han havde skiftet tøj. Smilet udtrykkede ikke noget. Det var bare et smil. Det nåede ikke hans øjne der stadig var rolige og heller ikke rasten af hans ansigt. Han syntes egentligt ikke det var noget hun skulle bryde sit hoved med, ikke medmindre det blev aktuelt og de måske kom hen til dem og slev der, var det kun måske hun skulle have noget at vide. Han kunne godt se hendes nysgerrighed. ”jeg syntes bare den her er mere behagelig at have på” sagde han og trak på skuldrende, som om det var noget af det mest naturlige, man kunne gøre. Det var egentligt et godt svar mente han selv. Det virkede da sandsynligt. Han havde jo heller ikke løjet. Han brød sig ikke om at lyve. Han forvrængede bare sandheden en smule. Han havde sagt at han bedre kunne lide at have den på og det var rigtigt. Både fordi den virkelig var mere behagelig og ikke helt så stiv, men også fordi han følte sig mere sikker, fordi han nu var ordentligt bevæbnet, hvilket man ikke kunne hvide hvis ikke man vidste det. det faldt ham dog ind at man kunne se han havde noget, men det kunne jo være hvad som helst.

[purple]

Nazil nikkede blot. Denne ene gang troede hun rent faktisk på ham. Troede på at det blot var fordi han fandt den mere behagelig, det kendte hun selv, selv om hun ikek jgorde sådan noget midt i et møde med andre, men var vel an på hvem man var.
"Så hvor du kender fyrerne fra?"
Hun gjorde et svagt nik i retning af de seks fyre, der kiggede skiftevis på Draco med onde blikke og skiftevis på alle andre. Hun følte ikke rigtig at det var hende de kiggede på, selv om hun sikkert også blev kigget lidt på. Hun sad stadig afslappet tilbage lænet i stolen, med den ene hånd hen over ryggen og kroppen en lille smugle drejet. Hendes ene hånd hvilede på den anden hånd, men hendes ansigt kiggede kun mod Draco. Hvad eller hvem skulle hun ellers kigge på, alt var jo det samme i denne kro. Næsten de samme mennesker, den samme udsmykning og de samme ting der skete. Ikke fordi hun var der så tit, men det behævede man heller ikke for at se at alt ting foregik på den samme måde.

[draco]

Draco så opmærksomt på Nazil da hun talte. Hun så ikke ud til at have fattet mistanke og virkede som om hun troede på ham ”godt” tænkte han tilfredst. ”hvem?” spurte han forbavset da hun spurte til hvor han kendte fyrende fra. men så lagde han mærke til nikket og drejede hoved tog så på gruppen af unge mænd, der så ondt på ham. ”nå dem” sagde han lidt irriteret og så endnu engang på Nazil. Han var som sædvanlig i tvivl om hvad han skulle svare, men lod det naturligvis ikke komme til udtryk. han kunne vel ligeså godt sige sandheden, gjorde han op med sig selv. ”tja, det var nogen jeg spillede kort med i går.” han holdt en pause ”og de kunne vist ikke lide at tabe” sagde han med et lidt skævt smil. ”en vagt stoppede os lige før vi røg i totterne på hinanden.” forklarede han før han afsluttede ”heldigvis for det, jeg må sku se at få mig nogen venner i den her by, med alle dem jeg er blevet uvenner med” sagde han ironisk og hans smil blev en anelse større

[purple]

En lille grin udviklede sig hos Nazil, mens hun rystede svagt på hovedet over Draco. Der lå ikke så meget til grund for det, det var vel bare en reaktion som så mange andre.
"Ja, det kunne være at du skulle tage at finde dig nogle der ikke havde lyst til at få hævn, hver gang de så dig."
Et stort brag kom ude fra køkkenet og Nazil vente til forskrækket om og så mod døren, hvor tjeneren lige så ligegyldigt så ind af døren inden han vente tilbage til sit eget. Da hun havde set at der ikke var nogle der reagerede yderligere på det vente hun sig afslappet om igen og så på Draco, med et tydeligt påvirket glimt i sine øjne. Det var ikkeoverrasket, forskrækket, chokkeret eller noget andet, det var bare forandre på en eller anden måde. Meget langsomt begyndte det at forsvinde igen, jo længere tid hun sad afslappet uden at der skete noget, jo mindre tydeligt blev det.

[draco]

Draco havde fået pigen til at smile. Det var da meget godt ikke? Synd hun var Daktizaner tænkte han diskret. Da han skulle til at svare hende igen, lød der et brag ude fra køkkenet Han blev siddende upåvirket, da det bragede ude i køkkenet. Det var ikke usædvanligt. Der var hele tiden nogen der kvajede sig i kroen. Det vidste han. Han levede jo nærmest på kroen. Især fordi han ikke rigtigt vidste hvor han ellers skulle tage hen. Men Nazil virkede temmelig fascineret af larmen. Hun reagerede i vært fald på det. da hun så tilbage på ham, havde hun et underligt glimt i øjet. Han kunne ikke rigtigt bedømme det. Det var bare specielt på en eller anden måde. Draco så fascineret på hende en tid. Men lidt efter lidt aftog det og Draco rystede på hovedet ”hvad var det for noget” sagde han på en gang foruroliget, fascineret og en smule anklagende. Var det noget Daktizanere gjorde jævnligt? Eller hvad var der sket? Måske kedede hun sig bare? Men det forklarede ikke hans pludselige fascination? Indtil videre havde han da klaret sig meget godt mod hendes naturlige udstråling? Fløj tankerne igennem hovedet på ham da han igen kunne tænke klart.

[purple]

Han havde ikke virket påvirket på nogen måde af det der var sket i køkkenet, men han havde ikke svaret hende og nu sad han og stirrede på hende på en lidt underlig måde, som hun ikke helt havde troet han var i stand til at udstråle. Men efter lidt forsvandt det og han rystede svagt på hovedet hvilket fik hende til at mindes en hund. Eller bare hende selv om morgenen. Ved hans spørgsmål så hun sig kort over skulderen, ud mod køkkenet, inden hun så tilbage på Draco med et skævt smil.
"Jeg har ingen andelse."
Hun kastede et endnu kortere blik mod køkkenet igen, men lod det så ligge. Hun havde ingen andelse om hvad det havde været, i hvert fald ikke før hun tænkte yderligere over det. Der gik vel kun et sekund mellem hun havde set sig over skulderen for sidste gang, og til hun begyndte at tale igen, men det var også nok til at hun kunne nå at reflektere en hel del over det hun havde hørt.
"Det lød lidt som gryder eller pander. Syntes du ikke?"
Det skrå smil blev lige og drillende, mens hendes blik blev spørgene. Hendes hoved lagde hun svgat på sned uden selv at ligge mærke til det.

[draco]

Draco ventede utålmodigt på svar, men det var ikke helt det han havde ventet. Nu sad han med en blandet følelse af irritation og af at være blevet snydt. Men det var vel hvad man kunne forvente af en Daktizaner. Han åbnede munden for at sige at det ikke var det han mente, men droppede det så igen. Det var vel også lige meget. Desuden vidste han ikke helt hvad han skulle spørge om. ”jo det var nok bare det” sagde han til sidst, en smule Uinteresseret. han vendte sig kort om og så over mod mændene over ved det andet bord, som han var lidt uvenner med. Et kort øjeblik begyndte Dracos hjerte at slå hurtigere, da de rejste sig op og så hen imod ham.. Men så forsvandt det, da de tog deres ting. Han kikkede tilbage på Nazil. ”de skal nok bare til at gå” tænkte han lettet. Han havde bestemt ikke løst til at komme op og slås og ende med at stikke nogen ned. Og slet ikke foran damen her. ”sig mig hvordan står det egentligt til på slottet” spurte han og lænede sig ind over bordet. ”du ved, efter kongen er syg og prinsen død” det måtte hun da vide, hun var vel ofte i nærheden af dem var hun ikke? Han tænkte kort over det og mente han hellere måtte komme med en forklaring på hans spørgsmål. ”jeg har prøvet at tale med folk, men de virker ikke ret interesseret i at tale om det emne, når jeg nævner det, så bliver alle helt stille” forklarede han og så fortsat interesseret på Nazil. Måske kunne hun fortælle ham noget han kunne have brug for ”viva de revolution” tænkte han ambitiøst.

[purple]

Nazil trak let på skuldrene, hvad var der at fortælle? Alle var rundt på gulvet, ingen ture sige noget om det og ingen snakkede om det. Det var faktisk lidt som om intet var sket, bortset fra at folk opførte sig underligt når man snakkede om det. Det var et af de emne folk ikke snakkede om, som Draco også havde erfaret. Hun tog en lille tår af sin øl, mens hendes blik for en kort bemærkning hvilede på fyrerne der var ved at gå, inden de igen fandt Draco.
"Der er faktisk skræmmende lidt at fortælle om det. De ansatte prøver at lade som om intet er sket, ingen taler om det. men mest af alt er folk begyndt at blive rastløse. Der er ingen der ved hvad de skal lave, nogen bliver bare ved med at gentage der arbejde, andre ved bare ikke hvad de skal gøre af sig selv. Jeg er en af de sidste, der er ikke rigtig brug for mig for tiden, da prins Haru jo ikke længere er her, prinsessen er kidnappet og kongen er syg, så den sidste prins har ikke rigtig brug for at have dansende kvinder omkring sig. Går ud fra at han har bedre ting at tage sig til."
Hun holdt en kort pause hvor hun tænkte på hvordan det rent faktisk stod til.
"Hæren er også blevet paranoide, de tror heletiden at de er de næste og forhører hele tiden alle på slotte for at undgå det. Hvis du spørger mig burde de hellere koncentere sig om at holde kongen sikkert, at beskytte slottet, i stedet for at lede efter den skyldige blandt de ansatte, som om nogen af dem nogen sinde ville være i stand til at slå kronprinsen i hjel."
Det var tydeligt at hun havde lave tanker om de ansatte på slottet, i hvert fald i den sag. Hun så ikke nogen af dem i stand til at slå Haru ihjel, men så igen havde hun svært ved at se ham som død, så det kunne måske godt lade sig gøre alligevel.

((Undskyld at jeg ikke har svaret før, men har bare ikke haft overskud til RPG i øjeblikket..))

[draco]

Draco smilede da den tiltrækkende kvinde overfor ham, begyndte at fortælle. Det glædede ham at der endelig var nogen der ville tale om det. Han nikkede tilfredst da hun havde talt færdig. Det besvarede en del af hans spørgsmål og forklarede mange af de ting der havde undret ham, fx hvorfor vagterne var endnu mere emsige end normalt, hvilket man jo måtte sige at være lidt af en bedrift. Han vidste godt han næppe ville kunne starte et oprør selv, men måske skulle han slutte sig til oprøret? ”så slapper du lige af” tænkte han for sig selv. Nogle gange havde han måske en smule storhedsvanvid. ”hvor pokker bliver den mad af” vrissede han lettere irriteret, mens han så sig omkring for at se om maden ikke snart skulle være på vej. Det var den ikke. ”men på plus siden er fjolserne gået” tænkte han muntert da han fik drejede hovedet lige tids nok til at se de unge mænd forlade rummet. Så længe de ikke kom igen, så var alt jo i den skønneste orden.