|
Post by draco on Apr 20, 2009 15:33:25 GMT -5
”hehe” tænkte Draco. Hun vidste jo ingenting, men måske skulle han tage og fortælle hende sandheden? Ja det var hvad han ville gøre, det var han sikker på ville være en god ide, for Draco vidste bedre end vampyren, derfor talte han til hende endnu engang ”oh hvor filosofisk” sagde han og fortsatte patriotisk ”men du tager fejl, ingen har en lys og en mørk side, intet væsen ejer ondskab, for intet ondt er ondt for den onde, så hvordan kan en ond mand være ond når han ikke udøver ondskab? Du har ingen mørk side og derfor heller ingen lys, vampyrer jæger for at overleve, præcis som vi mennesker gør, det gør os onde for byttet, men vi ser os ikke som onde, men det burde vi måske, vi dræber ofte for sjov og jæger ofte blot for sjov, det gør vampyrer ikke gør de vel? De dræber vel ikke mere end de har brug for gør de?” han afsluttede sin tale og håbede at hans budskab var gået ind, han ønskede ikke hun skulle have dårlig samvittighed over hun var vampyr, for i virkeligheden var han jo selv en del af en af de ondeste racer i landet, nogle gange tvivlede han på om selv dødsenglene kunne gøre mere skade end dem.
|
|
|
Post by ayla on Apr 20, 2009 15:45:27 GMT -5
ayla nikket til næsten hvert ord han sgade hun smilet og forstod alt hvad han sagde til hende, nej vi jæger kun når vi har brug for det, men nogen vampyr bider uskyldig racer bare for at smage deres blod, det klade jeg at dræbe for sjovt sagde hun med et lidt kort koldt smil. hun tog ikke hende blå øjne fra ham og smilet bare, kunne godt vare være var bange for hende, hun men viste selv at hun ikke ville gøre ham noget, hun var jo kun sulten har hende øjne var kol sorte.
|
|
|
Post by draco on Apr 20, 2009 16:00:11 GMT -5
”tja det kan der vel være noget om” sagde Draco med stadig uforanderligt ansigstsudtryk og vidste egentligt godt at nogle vampyrer, især fuldblods kunde være utrolig onde og kolde. Han besluttede sig endnu engang til at fortsætte samtalen. ”nå men hvad laver du så når du ikke lige sidder her i den her stinkende kro?” Spurte han nysgerrig efter at finde ud af noget mere om denne sære vampyr. Han opdagede til sin store skuffelse at han havde glemt alt om sin mad og der stadigvæk stod en halv tallerkenfuld mad over på Aylas side af bordet. ”hi Ayla, skubber du ikke lige tallerkenen herover” spurte han og lænede sig ind over bordet.
|
|
|
Post by ayla on Apr 20, 2009 16:16:48 GMT -5
ayla kigget på ham men rolige og blide øjne jeg er dansering men vi danser ikke meget mere efter prinsen blev myrdet sagde hun rolige, da darco nævnet så hun ned ¨på madet med et koldt blik og skubbet let maden over til ham. jord sagde hun lavt og sukket, hun så ud af et vindue tæt ved hende , det var ikke til at se ud af vinduet da det så ud som det aldrig var bleven gjordt rent. hun så let på hans mad og så på mad og hende blik var tavs.
|
|
|
Post by draco on Apr 21, 2009 2:34:03 GMT -5
Draco så på vampyren, han var lidt usikker på hvad han skulle gøre. ”var hun ked af det?” tænkte han igen selvom hun havde sagt alt var fint, men han troede ikke helt på det. Faktisk troede han ikke på ret meget af det vampyren sagde, men det kunne egentligt godt være hun var danser, det lød meget sandsynligt. Han havde allerede glemt alt om sin mad igen og rejste sig fra stolen og overvejede kort om han ikke bare skulle gå, men han gik ikke. I stedet gik han endnu engang hen og satte sig ved siden af vampyren ”er du sikker på at du er ok?” spurte han bekymret, men han vidste stadig ikke helt hvad han skulle, han var ikke ret god til følelser og han var bange for at han enten havde taget fejl og han hadede at tage fejl. Han vidste heller ikke om hun snød ham og kun ventede på en lejlighed til at sætte tænderne i ham.
|
|
|
Post by ayla on Apr 21, 2009 4:22:03 GMT -5
ayla kigget op på ham da han rejset sig, hun kunne se ham var usikker på om han skulle gå, men det over rasket hende af lige vel da han satte sig ved siden af hende jeg har det vist, det er ikke noget gal sagde hun roligt og smilet afslappet til ham, hun så rundt i lokalet og så tilbage til ham, hun kunne se han var usikker på at være tæt på hende og at han virket meget bange, hun lage roliget sin hånd på hans låren, det gav et stød i hende nok fordi hende hånd var kold og han var varm. hun kigget ham i øjne. hvor stoler de ikke på mig, hvorfor skulle jeg lyve sagde hun roligt og lod hånde ligge.
|
|
|
Post by draco on Apr 21, 2009 6:21:56 GMT -5
Da Ayla så på ham gik det pludselig op for ham hvor meget hans nervøsitet var kommet frem i hans ansigt. Han følte sig ydmyget, han hadede at vise ufrivillige følelser, især hvis det var frygt eller nervøsitet. Han ville helst tage tingende med ro og selv have styr på tingende. Heldigvis fik han med denne åbenbaring kontrol over sine følelser igen. Da hun lagde hånden på hans lår, forsvandt al frygt, al tvivl, hans ansigt blev hårdt og koldt og han så ikke længere en smuk ung kvinde overfor sig, han så kun en person, en person som måske ville ham ondt. ”ville et vildsvin nogensinde stole på jageren?” spurte han filosofisk og forsatte med tydelig, klar og selvsikker stemme ”du er vampyr, vampyrer lyver” han lænede sig så helt frem mod pigen ”eller du kan måske bevise jeg tager fejl?” spurte han hårdt. Hvorefter han skubbede hendes hånd væk, lænede sig tilbage og kikkede ned på sine sko mens han smilede selvtilfredst
|
|
|
Post by ayla on Apr 21, 2009 6:47:40 GMT -5
ayla tog siden hænder og lage dem på kors over hende bryst kasse, hende vreden bobblet i hende hun var ikke tilfreds men at han sådan til hende, men hun holdte sig i selv kontrol og tog en dyb indåndning og kigger igen på ham hende blik var udtryks løst halvblod vampyr om jeg må be snerret hun af ham, hun tog end hånd op til ørne og fjerne sit hår så man kunne se hende elver øre. hun så igen på ham ja vil kunne bevise det på to måder, men du ville ikke kunne lide nogen af dem sagde hun med et lille grin og smilet til hende, hende smilet var en smugle sukker sødt men osse et selvtilfreds smil.
|
|
|
Post by draco on Apr 21, 2009 7:14:33 GMT -5
Draco så op på pigen overfor ham. ”Hun var vist sur nu” tænkte han. Hun sagde at hun kun kunne vise ham hun talte sandt på to måder, men han ville ikke kunne lide dem. Det var Draco egentligt pænt ligeglad med, han lænede sig blot frem mod vampyren, ”hvem har sagt jeg jeg vil kunne lide dem?” hun skulle ikke tro hun var noget, hvad han kunne lig og ikke kunne lig var i vært fald op til ham selv at bedømme. ”hvorfor fortæller du mig ikke hvad det er du tænker på” sagde han og så hånligt på hende, mens han ventede spændt på hendes svar.
|
|
|
Post by ayla on Apr 21, 2009 9:28:44 GMT -5
ayla kigget på ham lidt af ventene og taler så igen må jeg vise dem ?, men har har sagt det er ikke sikker du kan lide det hende stemme var lav men stadig højt nok til han kunne hører hende. mine tanker er mine egen sagde hun hurtig. hun lændet sig tilbage i stole og så rundt på alle de mange mennsker der var i kroen, hun begyndt stille at trække vejret, hun kunne lugte alles blod, det var en dejlig sødt duft, det ene mere lækker end den anden. hun tilbage på manden og afvente hans svar.
|
|
|
Post by draco on Apr 21, 2009 9:43:41 GMT -5
Draco blev pludselig vred, hvem pokker var hun? Hvem troede hun hun var? Han bøjede sig frem med den kønne kvinde og væsede ”jeg er ligeglad” han så sig rundt og kølede lidt af, før han igen så på pigen. ”giv mig nu bare det bevis” sagde han roligt og så afventende på hende. ”Hvad er det dog hun vil?” tænkte han spændt, mens han håbede han ikke havde været lidt for smart og gabt over mere end han kunne klare, men det gik han nu ikke ud fra, for det var kun sket en gang, i vært fald så vidt han kunne huske.
|
|
|
Post by ayla on Apr 21, 2009 9:55:14 GMT -5
ayla kigget på ham og smilet forførne til ham, hun lændet sig frem mod han og tog en dyb indåndning de lugter godt sagde hun af slappet og strakte så mod hans hals, hun pustede let på hans hals, hun kysset ham blidt på halsen med siden kolde læber, hun kunne hører hans hjerte slå lidt hurtiger nu, hun trak sig rolig fra og så han i øjne så den anden måde sagde hun lidt hårder end før. hun tog hårdt fat i hans arm hvor kniven var og trak ham over til hende, hun tog kniven ud af ærmet og rette den på hans ene finger, hun lavet et stille snit i fingerne og klemte så nogen dropper blod ud i hende hånd, hun slap ham igen og snuset til hans blod, hende øjne blev kol sort hun kigget på ham og rystede på hovedet en enkel gang med lukket øjne og hendes øjne var igen blå da hun åbnet dem, hun smed de små blod dropper på gulvet og kigget på ham kan de nu se det, jeg har kontrol over det sagde hun afslappet og lændet sig tilbage i stolen.
|
|
|
Post by draco on Apr 21, 2009 10:10:41 GMT -5
Draco forsøgte at forholde sig i ro, mens hun ”beviste” for ham at hun kunne styre det. Det gik egentligt meget godt, hans hjerte slog lidt hurtigere da hun kyssede hans hals og han måtte beherske sig for ikke at reagere, men det lykkedes og da hun var ferdig, var han godt tilfreds med sig selv. Desværre var han stadigvæk ikke overbevist om vampyrens venligsindethed, hun havde jo kun bevist at hun ikke ville angribe ham mens der var 50 andre mennesker, lige i nærheden. Han ønskede at teste hendes evne til at beherske sig selv yderligere. At det tilsyneladende var den eneste måde han kunne fremkalde en interessant reaktion hos hende, gjorde det jo heller ikke kedeligere. ”ja det var jo meget hyggeligt, men hvad med at du viste mig de der beviser nu, så?” sagde han og så spørgende på hende, mens han indvendig var ved at flække af grin.
|
|
|
Post by ayla on Apr 21, 2009 10:38:34 GMT -5
(( fik du ikke det hele med ? du nævner ikke noget med blodt ))
ayla kigget på hans finger og ned til gulvet hvor blod dropper lå. hun lyttede til det han sagde så sig hvad jeg skal gøre før du tror på mig ? sagde hun spørgerne. Hun kigget på ham, hun var frisk på hvad som helst hun viste hun kunne styrker sin trøst efter hans blod, hun ville bevise for ham hun ikke var som alle andre vampyr.
(( sorry den er kort men det følges som om du ikke fik læst det med blodt fra hans finger ))
|
|
|
Post by draco on Apr 21, 2009 10:56:14 GMT -5
Draco ignorere blodet der dryppede fra hans finger og ned på gulvet. Han et kort sekund overrasket på pigen før han igen fik sit sædvanlige, rolige og lidt ligeglade ansigt tilbage. Han havde ikke forventet, at hun ville spørge ham hvad hun så skulle gøre. ”hvad er du villig til at gøre?” spurte han hende. Måske behøvede han ikke stille andre spørgsmål end det. Han følte han var ved at få styr på tingende, uden at have styr på noget som helst. Han brød sig ikke rigtigt om hende, men syntes alligevel ikke han bare kunne gå, heller ikke selvom han inderst inde godt vidste at det ville være det smarteste.
|
|