Den knap så sorte del

[Mirika]

Solen stod højt på himlen. Områdets træer havde en større afstande mellem hinanden end i resten af skoven. Derfor var dette område meget lysere end resten af skoven. Mellem træerne gik en vingeløs engel. Mirika holdte af dette område, netop på grund af lyset. Hun stoppede op, da hun synes at kunne høre noget. Men blev derefter overbevist om at det bare var hendes fantasi. Hun begyndte at gå igen.

[Darkien]

Darkien hade videt sig ud fra byen for at undersøge skoven, han hade lige knækket en gren men ellers hade han gåde i et hurtigt og lydløst tempo, da han så en pige ladre rundt i skoven, han hade opserveret situationen hurtigt, en lille pige, ung, ingen fare, " men sådan en pige kunne hjælpe i min forskning? " og gik ud fra nogle træer bag pigen og stillede sig bag hende

[Mirika]

Mirika var stoppet op. Hun havde fået øje på et egern. Nu stod hun helt stille, for ikke at skræmme den væk. *Hvor er han sød.* tænkte hun. Den lille fyr pilede rundt i træet, for så at forsvinde. *Hvor blev han af??* Hun så sig om og kom med et forskrækket udbrud, da hun pludselig opdagede den høje blege fremmede bag hende. *Hvornår er han dukket op??*
”Undskyld hr. men De gav mig et chok.” sagde hun, da hun var kommet sig over den værste forskrækkelse.

[Darkien]

Darkien gav et lille smil af glæde " det må pøblen undskylde " og bukkede en høflig gang så den store kappe blev spredt og hans hvide skjorte kom til syne " forstår pøblen, jeg er lige ankommet til landet for nolge måneder siden og ville studere skoven lidt " og gav et lille smil " he! det var rart at gøre sådan, det minder os om de gamle dag "

[Mirika]

*Pøblen??* sådan var Mirika aldrig blevet tiltalt før. Det var ikke noget som hun brød sig om. Men regnede med at manden et eller andet sted var i sin ret til at sige sådan. *Men derfor behøves han jo ikke gøre det… Hun kommenterede det ikke. I stedet smilede hun til ham. ”Det er helt i orden hr. Og vis jeg må spørge. Hvor kommer De fra??” Manden var virkelig bleg, nok det mest blege væsen hun havde set. *Måske er alle så blege, der hvor han kommer fra..*

[Darkien]

Darkein's smil stoppede " vi er ikke en Hr. vi er ikke gift, og vores navn er Darkien ,vi kommer fra et land fra norden " og bukkede engang til " og hvad er pøblens navn? " sagde han med et spørgende udtryk

[Mirika]

((Hedder det ikke hr lige meget hvad?? o.O;))

”Det glæder mig at møde dem. Mit navn er Mirika Kykay, og jeg bor i området.” Hun nejede høfligt. ”De taler sproget rigtig godt…” Hun var lige ved at sige hr. igen, men stoppede sig selv. ”De har kun en smule accent. Det er virkelig flot for en som først lige er kommet til landet.” sagde hun ærligt. Havde det ikke været for accenten havde hun ikke troet at han var udlænding.

((skal spise))

[Darkien]

(( middelalers korrekt omtales andre personer i "de" og addelige i "i" og addelige udtaler andre ikke addelige i "pøbel" medmindre nogle er dus, "vi er ikke dus så vi siger ikke du" sitat fra ven^^ og Hr betyder jo herre => gift mand men tekinks set er det også brugbart for ikke gifte personer ))

Darkien smilte lidt, " tak, det er rart at møde formeldte mennesker, den eneste forskel på vores sprog er accent vilket er derfor jeg taler sproget så godt, har de nogle erfaring på kamp? " og gav et lille venligt smil fra sig og så spørgende ud

[Mirika]

((Ja, for så vidt jeg ved, er der ikke en mandlig udgave af frøken, Det var det, som forvirrede mig ))
”Uh, det forklarer en del.” Mirika kunne godt lide ideen om et fremmed land med samme sprog. Det kunne være et godt rejsemål, hvis hun nogen side skulle til udlandet. ”Om jeg har nogen kamperfaring?? Nej det vil jeg ikke sige.” svarede hun. ”Jeg vil hellere klare tingene på andre måder end kamp.”

[Darkien]

Darkien rynkede brynene lidt, og så sprøgende " tja... det bare deres krop dog heller ikke præg af, det kunne jeg have sagt mig selv... nå, men de må da kunne finde ud af lidt " og smilte så men kunne se tænderne " der hvor vi kommer fra har der været meget krig " " og jeg har været i de fleste " tilføjede han hurtigt " hvad er deres race endelig? "

[Mirika]

”Ja, jeg kan lidt.” svarede hun og tænkte på hvad hun havde lært af de forskellige. ”Det er jeg ked af at høre.” udbrød hun hurtigt. For hende var bare tanken om krig frygteligt. Og hun havde oprigtig ondt af den stakkels mand. Hans land var ikke bare i krig. Han havde selv stået på slagsmarken.
”Jeg er engel. Hvad med Dem??” spurgte hun, og gættede på det indlysende valg, vampyr.

[Darkien]

Darkien smilte let," det er ikke slemt, krig betyder bare at der forbedringer på vej, nu skal vi forkare, i vores land var der en ond konge hved navn Sayn, han holdte skatten højt for alle der ikke var mørke væsner, mine forøldre kunne ikke betale, og vi blev bidt og sendt på kampskole, 200år lange uddanelsse... og endte der efter på fronten i rebelske byer, vi indså hurtigt at dette var vanvid og aftalte med Argos, Sayns højre hånd, og vi styrtede kongen, Argos tog dog magten fra næsen af mig, og smed mig i fængsel, livet i landet blev dog bedre " og stoppede med at smile, og unlød resten af historien, " vi er vampyr " og trak lidt i smile bånet, " er de sikker på at de ikke kan nogle som helst form for kamp teknink, alt er godt i kampens hede "

[Mirika]

”De har været i fængsel?? Hvor frygteligt. Men jeg er glad for at høre, at det nu går bedre i Deres hjemland.” Mirika undrede sig over hvordan han kom ud fra fængselet igen, men ingen at hun kunne spørge, havde vampyren stillet et spørgsmål. ”Jeg kan lidt. Nogle af mine nærer mente at jeg var nød til at kunne forsvare mig.” Der var en kort pause. ”Nå ja, og så har jeg lyset.” tilføjede hun uden at forklare eller få det til at lyde som noget særligt.

[Darkien]

Darkien så spørgende " lyset, kan de komme med flere detaljer, efter som det også er en slags kamp teknik, ingen hær vinder uden magi " og smlte et smil der bar selvtilfredshed " det ser ud til at selv engle kan lave mirakler "

[Mirika]

”Jeg kan da prøve.” svarede hun. ”Men det er svært at beskrive, og jeg har kun brugt det et par gange. Men altså, jeg kan skabe et lys, et rigtigt stærkt et.” hun rykkede hænderne fra hinanden og prøvede også med kropsproget at forklare lyset. ”Og så ser det ud til at gøre ondt på dem det rammer, eller skinner på. Men jeg tror ikke at de får nogle skader… Nå ja, det virker kun på mørkevæsner.” Hun så afventende på vampyren.