|
Post by Darkien on Apr 10, 2009 9:54:54 GMT -5
Darkien paraderde hurtigt det første andgreb of snorede rundt om Adrien og pareerde med det ene sværd og hamrede det anded med alt kraft over Adriens knæ, darkien var glad, han hadde ikke mødt mange som var så god til at kæmpe
|
|
|
Post by verity on Apr 10, 2009 11:55:15 GMT -5
Adrian fald ned på sit ene knæ, en skarp kortvarige smerte ramte ham, men blev hurtigt forminsket til en kraftig dunken i stedet. Men Adrian kunne stadig ikke lade være med at smile. Adrenalinen kørte i hans åre og hans øjne lyste med passion for kampen, Darkein var ikke bare god han var fantastisk til at håndtere sine sværd. Adrian havde et sidste forsøg...
Med alt hvad han havde i sig løb Adrian endnu engang mod sin modstander med en hastighed han sjældent havde behov for at benytte i kamp, men dette var heller ikke nogen 'normal' middelmådig kriger trods alt. Adrian greb om sit sværd og med sin bedste kræfanstrengelse svang han sit sværd (med den flade side) mod Darkeins bryst...
|
|
|
Post by Darkien on Apr 10, 2009 12:10:33 GMT -5
Darkien blev overrasket over den høje fart Adrien hadde på i sit sprint, Darkien tog det ene sværd frem til at tage stødet og brugte det andet til at slå sværet ud af kurst ned i jorden op hoppede, " de er for overmodig, mange af dine slag har kunne koste dig livet vis det var i en krig og ikke en markerings duel, hvor vi begge skal overleve " sagde han hurtigt, men med en rung i stemmen så det lød mere som en ordre om at Adrien skulle stoppe med at lege med livet
|
|
|
Post by verity on Apr 10, 2009 16:53:40 GMT -5
Adrian stod op fortsat med et smil på læben og stark sit sværd tilbage i skeden. "Jeg giver mig 110 i hver eneste kamp eller dyst jeg deltager i, uanset om det er makering eller ej. Jeg lever for kampens hede, du ønskede at se min stil, jeg viste dig den og indtil videre har mit sværd aldrig svigtet mig når det virkelig gjaldt. Desuden er jeg dusørjæger, ikke kriger i en hær, jeg kæmper for mig selv og ingen andre, i krig er der blot for meget besvær med at vælge side. Du er god, den bedste hidtil, og jeg erkender mit nederlag." Adrians stemme var kølig og fattet og hans gyldne øjne rettet direkte mod Darkein. Nogle tåtter hår havde løsrevet sig fra hans lange hestehale og faldt ned over hans hvide ansigt, han kunne føle sveden fra kampen glide ned af hans ryg og fik hans skjorte til at klistre til kroppen. Han kunne stadig føle den dunkene smerte i knæet, men han havde det bedre end han havde haft det længe. Sikke en kamp
|
|
|
Post by Darkien on Apr 10, 2009 17:13:34 GMT -5
Darkien så sur ud et kort sekund " de hved ikke hvad der luger bag hjørnet, om der er 3 eller 1 person klar til at ofre sig bare de dør, så er det nok til deres nederlag og deres ende på livet, denne regl har vi levet med hele vores liv og se os nu, vi står stedig og vinder over de unge, som bare ladre rundt i deres ejne tanker på guld " og smilte derefter " de er en god duelant, deres evner er gode mod folk uden moral, husk det, vi formoder at de er tørstig " og smilte lidt igen udne at vente på svar tog Darkien en flaske fra sit belte og kastede den hen til Adrien, en rød flydende væske flød rundt inden i,
|
|
|
Post by verity on Apr 10, 2009 17:33:34 GMT -5
Adrian grep flasken, blottede tænder og hev proppen af. "Sandt nok, jeg har såmænd også været ude for lidt af hvert. Jeg undervudere aldrig mine fjender, tro mig, men jeg takker for de gode råd, detter er helt sikkert en duel jeg altid vil huske." Og med det sagt vendte Adrian flasken med bunden i vjeret. Den bittre letter sødelige væske løb ned i halsen på ham og den velkendte varme spredte sig hurtigt i kroppen og fyldte ham med velvære. Adrian drak ud og kastede den tomme flaske tilbage og gav et taknemmeligt nik med hovedet.
|
|
|
Post by Darkien on Apr 10, 2009 17:38:32 GMT -5
Darkien gav et lille smil fra sig og greb flasken, satte den tilbage i sit belte og bukkede en gang som et farvel, tog sin stok og begyndte at gå væk fra kroen.
//out
|
|